Danmark kan blive ramt af tysk mismod

Stemningen i tysk erhvervsliv fortsætter med at blive dårligere. For første gang advarer økonomer om følgerne for Danmark.

Den tyske industri er en af hovedårsagerne til den økonomiske situation syd for grænsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er svært at lukke hovedet op på de tyske erhvervsledere og spørge, hvad der egentlig er i vejen, og hvorfor de er i så dårligt humør.

Det må række at konstatere, at det er de. For nylig var der et kraftigt dyk i forventningsindikatoren fra tænketanken ZEW, og mandag kom et nyt nøgletal, som desværre siger helt det samme: Stemningen i tysk erhvervsliv er under hastig forværring. Denne gang er det Ifo-indikatoren, en konjunkturindikator, som hver måned bliver udarbejdet af Ifo-Instituttet i München.

Tysk erhvervsliv synes ikke kun, at det går dårligere og dårligere med forretningerne; deres forventninger til den nærmeste fremtid bliver også mørkere. Den sammenvejede indikator er på sit laveste i et år og ligger faktisk på samme niveau som i begyndelsen af 2010, da Tyskland og resten af Europa akkurat var begyndt at kravle ud af krisen.

De mørke udsigter får for første gang danske økonomer til at advare om, at dansk økonomi kan blive påvirket.

»Der er stigende grund til at bekymre sig for den nære økonomiske fremtid,« skriver Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, i en kommentar til Ifo-tallene.

»Det kan også være med til at puste luften ud af dansk økonomi. Tidligere i dag (mandag, red.) fik vi oplysning om, at industrien nu har opbygget store lagre op i første halvår. Det er næppe hele lageropbygningen, som er frivillig – og afmatning i Tyskland er skidt nyt for Danmark, eftersom landet fortsat er vores vigtigste handelspartner, som aftager ca. 15 procent af den danske eksport.«

Jes Asmussen, Handelsbankens cheføkonom, siger:

»De fortsat svage signaler fra Tyskland kaster selvfølgelig også lidt skygger over udsigterne for dansk økonomi, hvor vi da også allerede har set, at fremstillingssektoren har været ramt af et omslag i negativ retning, som ikke er set større siden finanskrisen i 2008-2009.«

Ifo kommer ikke selv med mange forklaringer, men konstaterer, at »det tyske erhvervsliv fortsætter med at miste kraft«.

Og det gør det i alle dele af erhvervslivet. Ifos tal viser, at klimaindikatoren – som er en sammenvejning af erhvervsledernes holdning til situationen lige nu, og deres forventninger til de kommende måneder – er faldet i både fremstillingserhvervene, engroshandelen, detailhandelen og byggeriet.

Økonomerne hælder til at forklare det fortsatte fald i indikatoren med Ukraine-krisen.

»Konflikten mellem Rusland og EU er givetvis en af hovedårsagerne til den dårlige stemning. Tysklands vareeksport til Rusland udgør omkring halvanden procent af den tyske økonomi, og Tyskland er dermed et af de eurolande, hvor eksporten til Rusland betyder mest,« skriver således Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, i sin kommentar.

»Kommer der en hurtig afklaring af konflikten mellem Rusland og EU, vil tysk økonomi formentlig igen blomstre op, men eskalerer konflikten yderligere, giver det overhængende risiko for, at Tyskland forbliver i økonomisk bakgear.«

Det er også i det spor, Ifo selv tænker i. Instituttet sagde mandag, at det formentlig vil sænke sin vækstprognose for tysk økonomi for i år fra to procents vækst til halvanden procent, og en økonom fra Ifo, Klaus Wohlrabe, pegede på, at Ukraine-krisen er en byrde på tysk økonomi, selv om det er svært at gøre op i tal.

Der kan dog godt være andre forklaringer, idet den samlede indikator for fremtidsforventningerne begyndte at falde allerede i februar, altså før Rusland besatte Krim, og krisen eskalerede.

»Der (er) også andre forhold på spil,« mener seniorøkonom Tina Winther Frandsen, Jyske bank.

»Det har især været industrien, der har trukket tysk økonomi ned i fart, og det tyder på, at afmatningen også er en forsinket udløber af den meget sløje vækst i USA og Kina i begyndelsen af året samt en reaktion på den markante eurostyrkelse gennem 2013 og starten af 2014.«

Med andre ord: Der skal mere til end fred i Ukraine, før tysk erhvervsliv igen begynder at trække.

Og imens begynder iagttagerne at rette blikket mod Frankfurt. Den Europæiske Centralbank har hidtil tøvet med at gennemføre store kvantitative lettelser i stil med USAs Federal Reserve for at presse lånerenterne ned.

Men op til weekenden sagde ECBs chef, Mario Draghi, i en tale, at centralbankens ledelse »vil bruge alle tilgængelige instrumenter« for at undgå deflation.

Og han anbefalede de europæiske regeringer at lempe finanspolitikken. Euroen faldt omgående.