Danmark kan blive muldens supermagt

Ni milliarder mennesker skal brødfødes via bæredygtige metoder i 2050. Det giver unikke muligheder for Danmark, siger Novozymes' topchef Peder Holk Nielsen fra World Economic Forums årsmøde i Davos.

En af verdens helt store udfordringer er den kendsgerning, at der i 2050 forventes at være ni milliarder mennesker, der skal brødfødes. På billedet er det nogle af deltagerne i årets Davos-møde, der får stillet sulten. Foto: Ruben Sprich Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

DAVOS: Danmarks stærke landbrugs- og fødevaresektor vil – i bogstaveligste forstand – kunne høste guld fra jorden, når ni milliarder mennesker i 2050 skal brødfødes, uden at der drives rovdrift på ressourcerne.

Den danske landbrugs- og fødevaresektor vil kunne tilbyde en række af de løsninger, som verden vil efterspørge i de kommende årtier – hvis vi kender vores besøgelsestid.

Budskabet kommer fra Novozymes’ topchef, Peder Holk Nielsen, som i disse døgn deltager i World Economic Forums årsmøde i Davos, hvor bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion har fået en central rolle.

»Vi skal øge den primære landbrugsproduktion med cirka 70 procent inden 2050, hvis vi skal kunne brødføde ni milliarder mennesker. Nu er jeg besat af tanken om, at teknologi kan rykke rigtig meget, og jeg tror på, at 70 procent er opnåeligt, men det bliver en udfordring at gøre det bæredygtigt,« siger han.

I Davos skal han blandt andet være med ved præsentationen af en ny strategi – »New Visions for Agriculture« – som er et godt eksempel på, at opgaven med at skabe en mere bæredygtig landsbrugsproduktion rykker op på den globale agenda.

Ifølge Peder Holk Nielsen åbner udviklingen for store muligheder for Danmark, fordi vi har oparbejdet stor ekspertise i de sektorer, som skal finde ideerne og teknologierne til fremtidens bæredygtige landsbrugs- og fødevareproduktion.

»Vi har en effektiv landbrugsproduktion, vi har en avanceret forarbejdnings- og forædlingsindustri, vi har universiteter og forskning. Lægger man det hele sammen, har vi et af de største centre i verden inden for et lille geografisk område,« siger han.

I Davos arbejder Peder Holk Nielsen og Novozymes på to fronter.

Firmaet er involveret i bæredygtig energiproduktion – blandt andet i forhold til at lave flydende brændstof ud fra landbrugets spildprodukter. Teknologien er langt fremme, men det afgørende bliver, om politikere og myndigheder internationalt for alvor vil bakke op.

Derudover har Novozymes sat turbo på nye teknologier, som skal hjælpe med at gøre landbrugsproduktionen mere bæredygtig. Selskabet har udviklet en solid forretning på enzymer til dyrefoder. Den mineralske fosfat, som man plejede at grave op af jorden og bruge i foder, er erstattet af smartere løsninger, og det er med til at gøre specielt kyllinge- og griseproduktion mere bæredygtig.

Den nyeste satsning udfolder sig inden for planteproduktion, hvor ideen er at bruge mikroorganismer til at øge udbyttet. Ifølge eksperter vil mikroorganismerne over tid kunne erstatte de kemikalier, der i dag bruges i gødning og til at bekæmpe skadedyr i landbruget.

For at kunne forløse potentialet skal der dog forskes intenst i, hvor, hvordan og hvorfor mikroorganismerne virker.

»Det gælder om at finde de mikroorganismer, som gør det bedst sammen med planten og få dem ned i jorden sammen med frøet for at være sikker på, at man får et større udbytte,« siger Peder Holk Nielsen.

»De forbedringer, vi kan se med første-generationsprodukterne, er væsentlige. Det er især spændende, at de største effekter fås på tropiske jorde. Der, hvor man vil få de store effekter, er ikke på den fede lollandske muld eller i mulden i Iowa, men på de stressede jorde i Brasilien og Indien.«

For at sætte ekstra fart på satsningen har Novozymes allieret sig med amerikanske Monsanto, som blandt andet har enorme testarealer og direkte kontakt til landbruget i store dele af verden.

Ifølge Peder Holk Nielsen vil salget af de mikrobiologiske produkter på sigt kunne ændre Novozymes’ størrelse.

»Vi arbejder i Novozymes på fire platforme, og to af de fire kan transformere virksomheden. Den ene er at udvikle de nye mikrobiologiske løsninger til landbruget. Den anden er at bruge spild fra landbrug, skovbrug og husholdninger til energi eller kemi på en smart måde. De to områder kan begge blive rigtigt store,« siger han.

»Når man ser på de 150 års tilløb, som industriel bioteknologi har taget, virker det som om de to ting hver for sig har mulighed for at transformere og ændre den industrielle bioteknologi til at blive meget større.«

Peder Holk Nielsen er ikke kun optaget af mulighederne for sit eget selskab.

Han ser et stort potentiale for den danske landbrugs- og fødevaresektor, hvis der arbejdes målrettet på at sikre de rette ramme-betingelser.

»Vi skal skyde flere forskningsmidler i universiteterne over mod denne sektor, og vi skal stille krav til bæredygtig produktion,« siger han og er klar over, at navnlig det sidste budskab udløser et dilemma.

»På den ene side hader landbrug og industri at få stillet krav til deres bæredygtighed, fordi det på den korte bane koster penge. Men når det gælder bæredygtig energi og bæredygtig landbrugsproduktion, vil de lande, der går foran med reguleringer og støtte, blive mere konkurrencedygtige på den lange bane.«

Ifølge Peder Holk Nielsen er kravene til bæredygtighed reelt ikke til at komme udenom.

»Det er ganske enkelt ikke bæredygtigt at tilvejebringe fødevarer og energi for ni milliarder mennesker i 2050 på den måde, vi gør det i dag. Vi er nødt til at bringe teknologier i spil, så vi kan nå målet på en bæredygtig måde.«