Et bredt flertal i Folketinget har skrevet danmarkshistorie. I løbet af få år får Danmark en helt ny ø til intet mindre end 210 mia. kroner – ude midt i Nordsøen.
Alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige har nemlig indgået en aftale om rammerne for at etablere en energiø i Nordsøen, 80 kilometer fra den danske kyst.
Rundt om øen skal der etableres havvindmølleparker med hundredvis af møller, som »forventes at blive af hidtil uset størrelse, forventeligt over 260 meter høje«.
Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse, som er udsendt samtidig med, at Klimaminister Dan Jørgensen (S) præsenterede aftalen på et pressemøde i Eigtveds Pakhus i København.
Der bliver tale om danmarkshistoriens største anlægsprojekt med en skønnet samlet anlægssum på intet mindre end 210 milliarder kroner. Ifølge Klimaministeriet svarer det til op mod fem Storebæltsbroer.
»Afgørende fyrtårnsprojekt«
Energiøerne er gentagne gange blevet fremhævet som en forudsætning for, at Danmark kan opfylde sin ambitiøse 70-procents målsætning og gennemføre den elektrificering af samfundet, som er nødvendig. Energiøerne skal dog også kunne danne udgangspunkt for eksport af grøn, dansk strøm.
»Med den her beslutning sætter vi rammerne for et afgørende fyrtårnsprojekt i den grønne omstilling. Ikke kun for Danmark, men også for Europa og resten af verden. I dag har vi taget et stort skridt fra vision til virkelighed. Jeg er glad for, at vi er så mange partier, der tager det skridt sammen. Det er vigtigt for Danmark at være et foregangsland. Kun ved at inspirere andre og udvikle nye grønne løsninger, de også vil bruge, kan vi for alvor gøre noget for at bekæmpe klimaforandringerne,« siger klimaminister Dan Jørgensen.
Øen bliver anlagt som en kunstig, inddæmmet ø på mindst 120.000 kvadratmeter. Det svarer til 18 fodboldbaner. På øen skal den strøm, som omkringliggende havvindmølleparker producerer, samles og fordeles.
Gigantmøller og Power-to-X
Målet er i første omgang at tilknytte vindmøller med en samlet kapacitet på tre gigawatt strøm til øen, hvilket vil svare til cirka 200 gigantmøller. Tre gigawatt strøm vil kunne dække tre millioner europæiske husholdningers strømforbrug.
På sigt skal havvindmølleparkerne udvides til i alt ti gigawatt, hvilket er nok til at dække ti millioner husstandes strømforbrug, og samtidig skal øen udvides til at kunne håndtere de ti gigawatt. Det betyder, at øen fuldt udbygget som minimum vil have et areal svarende til 64 fodboldbaner.
På øen skal der også være plads til at installere såkaldt Power-to-X-teknologi, som kan omdanne den grønne havvind til brændstoffer til skibe, fly og lastbiler.
Forud for beslutningen har det delvist statsejede energiselskab Ørsted, der er blandt verdens førende, når det gælder etablering af havvindmølleparker, kritiseret planerne om at etablere en kunstig ø i kraftige vendinger i Dagbladet Børsen.
Selskabet frygter, at der bliver tale om en ny statslig skandale a la miseren med IC4-togene.
Kritikken gik på, at øen ville være for dyr og for ufleksibel. I stedet foreslog Ørsted at etablere energiøen ved hjælp af en allerede kendt platformsteknologi. Samtidig stillede selskabet spørgsmålstegn ved, om det er realistisk at fremstille for eksempel brint på en ø i havet, fordi det kræver store mængder rent vand.
Den kritik har politikerne dog valgt at sidde overhørig.
Staten bliver majoritetsejer
Øen bliver kategoriseret som kritisk infrastruktur. Derfor har partierne bag aftalen besluttet, at staten mindst skal have majoritetsejerskab af øen. Der bliver dermed tale om det største offentligt-private partnerskab i danmarkshistorien.
En investorgruppe med blandt andre PensionDanmark og Copenhagen Infrastructure Partners har allerede vist interesse for projektet og indgået et konsortium, de kalder Vindø.
I forvejen er der truffet aftale om at etablere en energiø på to gigawatt i Østersøen. Her vil der ikke blive anlæg en kunstig ø. I stedet vil Bornholm komme til at fungere som energiø med havvindmøllerne tilkoblet.
Et bredt flertal i Folketinget sidste sommer blev enige om den første store klimaaftale, som skal bringe Danmark på ret kurs mod målet om en reduktion af CO2-udledningen med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Heri indgik også en aftale om at etablere energiøer med en samlet kapacitet på fem gigawatt havvind inden 2030. Danmark har i dag en havvindkapacitet på 1,7 gigawatt.
