Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Fabrikken med 140 ansatte leverer elektronikprodukter til både eksterne kunder og flere af divisionerne i Danfoss-koncernen.
»Men det er ikke et område, vi vil satse på. Det er ordreproduktion, og vi kan se, at der sker en konsolidering i branchen. Det er en fornuftig forretning for os i dag, men vi kan se på længere sigt, at vi ikke kan konkurrere med f.eks. bb electronics, som allerede har købt op flere gange,« siger kommunikationsdirektør Ole Daugbjerg, Danfoss.
Han ønsker ikke at oplyse omsætningen i elektronikfabrikken. Men en overtagelse vil bringe bb electronics' omsætning nærmere milliarden.
Bb electronics ejes af stifteren Bjarne Skovsbøll og investeringsselskabet Axcel, som blev medejer i 1998. Tanken var, at bb electronics skulle børsnoteres inden for tre til fem år.
Da Axcel gik ind, havde bb electronics en omsætning på 270 mio. kr. Men de sidste tre år er den ekspanderet voldsomt ved opkøb, så budgettet for i år lyder på en omsætning på over 800 mio. kr.
Forhandlingerne om salget af Danfoss-fabrikken ventes afsluttet i sensommeren, men det står allerede nu fast, at medarbejderne på elektronikfabrikken beholder deres arbejde, og at Danfoss fortsat vil være kunde.
Ole Daugbjerg vil ikke afvise, at Danfoss kunne finde på at skille sig af med andre perifere forretningsområder.
»Men det er ikke sådan, at vi er i gang med en proces for at finde ud af, hvad vi kan outsource og skære væk,« siger han.