Dalby smider kitlen i ringen

For at få ro og mere tid til at rådgive landmænd har Karsten Dalby indleveret sin ret til at udskrive medicin. Dermed kan han på en gang fjerne flere bekymringer for sig selv og åbne for en stribe lukrative muligheder.

Baggrund

Når Karsten Dalby nu har valgt at aflevere sin ret til at udskrive dyremedicin efter længere tids massiv kritik, kommer den omstridte dyrlæge endnu engang myndighederne i forkøbet.

Han undviger således risikoen for at få frataget sin ordinationsret til receptudskrivning af myndighederne, idet han nu selv har indleveret den.

Det taktiske træk kommer kort tid efter, at Dalby med en juridisk finte har forhindret myndighederrne med Lægemiddelstyrelsen i spidsen i at bryde båndet mellem dyrlægen og medicingrossistfirmaet Hyopharm, hvis ejerskab er overtaget helt og holdent af Dalbys døtre gennem Alstrup Østergaard Aps. Myndighedernes kritik går på, at Dalby kan tjene penge på sine egne udskrivninger af dyremedicin.

Det sker, når Dalby som dyrlæge udskriver udvalgt medicin og på den måde skaffer omsætning hos bestemte apoteker. Apotekerne bestiller omvendt store dele af den medicin, de sælger, hos grossistfirmaet Hyopharm, som ejes af Dalbys familie.

Firmaet blev tidligere drevet af Karsten Dalbys kone, men da en lovændring i 1995 gjorde det ulovligt at drive dyrlægevirksomhed og medicinsalg fra den samme adresse, overtog døtrene firmaet rent proforma.

Med deponeringen afskriver Dalby selvsagt sig selv fra med egne hænder at udskrive udvalgt medicin til de hundredevis af landmænd, som Dalby rådgiver.

Men meddelelsen til Fødevaredirektoratet, Lægemiddelstyrelsen og Kredsdyrlægen i Århus Amt om deponering af den såkaldte receptordinationsret giver ham samtidig en helt ny og anderledes frihed.

»Han har på den ene side mistet muligheden for at udskrive medicin, men på den anden siden må man blot konstatere, at deponeringen giver ham nogle frihedsgrader til at drive forskellige former for virksomhed, som han ikke havde før,« som chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen Karsten Jørgensen udtrykker det.

Så længe Dalby formelt kun fungerer som konsulent og rådgiver står myndighederne nemlig uden mulighed for at komme efter Hobro-dyrlægen med påstanden om, at han sammenblander sine interesser som dyrlæge og sine interesser i familiens medicingrossistfirma. Det selv om Dalbys interesser i at få apotekerne til at bestille medicin gennem Hyopharm altså i praksis er de samme, idet hans døtre står som ejere af grossistfirmaet.

Som dyrlæge med ret til at udskrive medicin gælder således en række formelle krav, som Dalby nu er fritaget for. Samtidig kan Dalby fortsætte med at anbefale bestemte medicinpræparater til sine hundredvis af klienter, der for en stor dels vedkommende kan få en anden Danvet-dyrlæge som formel receptudskriver.

Myndighederrne har erkendt Dalbys legen kispus, men juridisk er der ikke længere noget at komme efter med de gældende regler. Efter at have trukket en trussel om retssager for ulovligt ejerskab af medicingrossistfirmaet tilbage er sagen slut for Lægemiddelstyrelsen.

For Dalby er det imidlertid ikke slut, forudser myndighederne. Han kan udover forbindelsen mellem sin konsulentvirksomhed og Hyopharm pleje nye muligheder for rådgivning af landbrugsbesætninger i udlandet, ligesom han ikke afviser at indgå direkte samarbejde med en eller flere medicinalvirksomheder.

For Dalby er en række nye, lukrative muligheder paradoksalt nok opstået med indleveringen af ordinationsretten.