Dagens aktietip - fredag

Aktietip. Novozymes og WDH er gode men risikable.

Vækst er afgørende for, at et selskabs indtjening kan stige, og dermed også for, at kursen på selskabets aktier kan stige. Når vi ser selskaber som Novozymes og William Demant Holding stige, selv om deres aktiekurser set i forhold til indtjeningen faktisk er ret ekstreme, så skyldes det, at markedet forventer en fortsat vækst fra disse selskaber. Man kan sige, at der kursmæssigt tages forskud på de gode resultater de kommende år.

Stadig større risikoDet er der en vis form for rimelighed i, men det betyder også, at netop den type selskaber med tiden kommer til at udgøre en stadig større risiko for tab. Aktiemarkedet har nemlig en tendens til at overreagere både i positiv og negativ retning, og når eksempelvis Novozymes og WDH på grund af. deres fremragende resultater bliver udnævnt til børsens kæledægger, så er der en tendens til, at kursen bliver presset højere op end almindelig sund fornuft kan forsvare. På børssprog vil man sige, at der bliver skabt en boble. Og bobler har en tendens til at briste på et tidspunkt.

Guld kan købes for dyrtDesværre resulterer sådanne bristede bobler ofte i store tab for private investorer, som ikke er helt klar over, hvor dyr deres aktie efterhånden er blevet.

De fokuserer udelukkende på strømmen af positive meldinger om stigende markedsandele, nye produkter, stigende overskud o.s.v., som disse selskaber kan levere. Når de kan levere denne strøm afgode nyheder, så er det naturligvis fordi der er tale om selskaber af høj kvalitet. Men selv guld kan købes for dyrt, og det er her, det går galt.

Når prisen for en aktie efterhånden er kommet så højt op, at man skal betale 40-50 kroner for en enkelt krone af det bagvedliggende selskabs overskud, er forventningerne kommet så højt op, at det er svært at se begrundelsen for en endnu højere kurs. Tvært-imod siger almindelig sund fornuft, at der er skabt en boble, som kun venter på at blive punkteret.