Dagens aktietip

DFDS Transport forsvinder nu helt.

For nogle år siden overtog DSV DFDS's transportdivision, men man valgte at fastholde navnet DFDS Transport, da det var et velkendt navn hos selskabets brugere. Men fra den 1. januar var det slut.

For at undgå forvirring omkring hvorvidt det er DFDS eller DSV man handler med, vil DSV nu helt erstatte navnet DFDS Transport med DSV's eget navn. Dermed skulle forvirringen være slut.

ForvirringDSV's aktie er i øvrigt et eksempel på, at forvirring godt kan brede sig ind på aktiemarkedet.

I den seneste regnskabsmeddelelse fra selskabet betegnede man selv resultatet som tilfredsstillende, men aktiekursen faldt kraftigt, da en del analytikere havde forventet endnu bedre resultater.

Aktionærer forundretMange private aktionærer har sikkert undret sig en del over, hvordan selskabet kunne betegne deres resultat som tilfredsstillende, når kursen faldt så kraftigt på grund af netop dette resultat.

Det kommenterede DSV's direktør i beske vendinger, og kritiserede analytikerne for at være alt for kortsigtede.

Urealistiske forventningerProblemet var da heller ikke, at analytikerne mente, at DSV havde leveret et dårligt resultat, men blot at de selv havde forventet et endnu bedre resultat.

Man kan til en vis grad sige, at analytikerne havde gejlet sig selv og hinanden op til urealistiske forventninger, og da så resultatet "bare" blev almindeligt godt, bredte skuffelsen sig.

Det eksempel er godt at have i baghovedet, når man læser forskellige analytikeres forventninger til et selskab.