Dåsepant mødt med skepsis

Inden udgangen af 2010 er det slut med den pantfri fest i grænsehandelbutikkerne, lover miljøministeren efter håndslag fra Tyskland. Købmændene hilser panten velkommen, men mener ikke, at planen er gennemtænkt.

Foto: Scanpix

Trailere, bagagerum, bagsæder og forsæder har i tidens løb fragtet uhyre mængder dåsesodavand og -øl hjem fra grænsebutikkerne og ind i de danske forsamlingshuse og havefester. Men fordi der ikke har været pant på dåserne, har de endt deres dage i naturen eller som forbrændingsaffald i skraldespanden, og dén forureningsfest glæder miljøminister Troels Lund Poulsen (V) sig nu til at stoppe.

Han kunne i går afsløre, at Tyskland efter mange års forhandlinger nu har sagt OK til at tvinge en pant igennem ved grænsen. Grænsehandelen på den tyske side er i princippet underlagt den tyske lov om pant, men har som det eneste sted i Tyskland valgt at ignorere loven.

- Det er et ønske, som fire ministre før mig også har kæmpet for, men som nu kommer til at lade sig gøre. Det er helt uacceptablet, at så mange pantløse dåser hvert år havner i naturen, så jeg er meget glad for det brev, jeg har fået fra den tyske miljøminister, som giver opbakning til at indføre pant ved grænsen, siger Troels Lund Poulsen.

Forskellig pant

For de danske butikker har de pantfri tyske dåser længe været en torn i øjet, fordi deres prisskilte ser noget bedre ud. De er uden både de høje danske afgifter og uden pant, og de lokker derfor mange danskere sydpå. Alligevel får ministerens pantudmelding ikke købmændene og COOP til straks at klappe i hænderne.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det er godt at indføre pant på de tyske dåser. Det gavner miljøet, og det må i et eller andet omfang lægge en dæmper på grænsehandlen. Men der er flere uafklarede problemstillinger, som gør, at aftalen mellem Danmark og Tyskland stadig er indholdsløs, siger Claus Bøgelund Nielsen, der er underdirektør i De Samvirkende Købmænd, DSK.

For det første peger han på, at Danmark og Tyskland ikke har samme moms- og pantsatser. Hvor panten i Danmark er 1 dansk krone, svarende til 80 danske ører plus moms, er panten i tyskland 25 cent, svarende til cirka 1,75 kroner. Troels Lund Poulsen mener, at grænseområdet selv vil få lov at vælge panttype, og at man derfor vil lægge sig op ad det danske beløb, fordi den danske pant er den billigste. Men det vil give kludder, forudser Claus Bøgelund Nielsen:

20 i minuttet

- Skal et bryggeri i Bayern, der sender dåser til Nordtyskland, så pludselig til at tage højde for, at dåserne i grænsehandlen koster mindre i pant end andre dåser? Det må give problemer rundt omkring i nogle regnskaber, og hvorfor skulle nordtyskerne egentlig betale en lavere pant end deres landsmænd? Ellers skal man lade danske og tyske kunder betale hver deres eget lands pantsats, men her forbyder EU-lovene forskelsbehandling, pointerer Claus Bøgelund Nielsen.

Desuden ser han en problematik i, at de mange nye pantflasker skal håndteres:

- Det her er jo ikke gratis, men vil koste mange penge til flaskeautomater og personale. Det vil betyde et sted mellem 120.000 og 140.000 dåser ekstra per butik med automat om året, og når der går 20 flasker eller dåser igennem i minuttet, kan man regne ud, at der bliver brug for flere automater. Vi mener, at det her kan ende lykkeligt, men at ministeren lige skal klappe hesten, siger Claus Bøgelund Nielsen.

Men det vil miljøministeren ikke:

- Jeg opfatter reaktionen fra de danske købmænd som naturlig, for de gør opmærksom på, at de ikke gratis vil påtage sig alt det praktiske omkring dåsehåndteringen. Vi skal nu i gang med nogle drøftelser med blandt andet Dansk Retur System, men uanset hvad, så bliver ordningen til noget inden 2011, siger Troels Lund Poulsen.