Dårlig ledelse udslettede industrieventyret ØK

For ikke mange årtier siden var ØK Nordens største virksomhed. Nu truer en tvangslukning af de sørgelige rester i Santa Fe-selskabet. Formanden siden 2007, Henning Kruse Petersen, må tage sin del af ansvaret på sig. Ledelsen har fejlet.

Henning Kruse Petersen
Henning Kruse Petersen kan som formand i Santa Fe blive den formand, der lukker og slukker for industrieeventyret ØK. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

40 års kaotisk ledelse fornægter sig ikke. Det er tid at klargøre nekrologen over et af de største danske konglomerater i nyere tid. En trist afslutning på et ellers storslået industrieventyr.

Fældet af magtarrogance, svage ledelser og zigzag-strategier. Og ja, det er Østasiatisk Kompagni, vi taler om. Det ØK, der blev sat på verdenskortet i 1897 af en af landets mest visionære erhvervsledere, H. N. Andersen.

I sin storhed først i 1970ere Nordens største virksomhed. Dengang ØK kæmpede med A. P. Møller - Mærsk om herredømmet i erhvervslivet. ØK var et globalt konglomerat med rederier og værfter, containerskibe, industriselskaber, slagterier og i øvrigt fabrikker, plantager og ejendomme over hele verden. Et internationalt handelshus. ØK havde det hele.

I dag lever ØK en sørgelig tilværelse som en rest fra ØK-tiden, i dag under navnet Santa Fe. Fortsat børsnoteret, men nu blot med en markedsværdi på sølle 28 mio. kroner. Det svarer til, hvad de bedst lønnede topchefer tjener i dagens Big Business – om året.

De 12.000 aktionærer – mange af dem har været med i årtier – har måttet se værdien af deres ØK-aktier skrumpe år for år. Alene det seneste år er Santa Fe-aktien faldet 90 pct. Og det er nu meget tæt på, at Santa Fe, som i dag er reduceret til en flytteforretning, helt må lukke og slukke.

»Santa Fe har i dag en børsværdi, der svarer til halvdelen af, hvad de bedst lønnede topchefer tjener i dagens Big Business«


Den nuværende ledelse ved den mangeårige formand Henning Kruse Petersen og topchefen, Martin Thaysen, er ikke lykkedes med den rekonstruktionsplan, der skulle redde selskabet fra døden. De har fejlet, ligesom ledelser før dem har fejlet.

Selskabet er kommet på kant med sin største kreditor, svenske Proventus Capital. Efter måneders forhandlinger måtte Santa Fe forleden meddele børsen, at disse forhandlinger om en forlængelse af et lån på 285 mio. kroner er faldet til jorden.

Det betyder – i bedste fald – at Proventus simpelthen går ind og overtager de tilbageværende aktiviteter, i værste fald er risikoen for et egentligt krak rykket nærmere.

Formand Henning Kruse Petersen skriver sådan i en børsmeddelelse: »Indtil der er fundet en ny finansieringsaftale, hersker der væsentlig usikkerhed for koncernen.«

Der er ikke mange helte i de seneste tre-fire årtier i Santa Fe. Skiftende ledelser har ikke formået at transformere en gammel industri til en ny industri. Gennem de seneste årtier er der igen og igen skåret af denne ØK-pølse, og nu er der altså ikke mere af det skind.

Hvad er så læren af ØK-nedturen? Er der erfaringer, andre store danske virksomheder med 100 år på bagen kan gøre sig på baggrund af fejlslutningerne i ØK-ledelsen?

Først og fremmest at ingen virksomhed kan overleve på gårsdagens meritter. Dernæst at der skal en stærk, visionær ledelse til, masser af kapital samt risikovillighed og mod, hvis en begyndende nedtur skal forvandles til ny vækst og fremgang. Og frem for alt en klokkeklar ide om, hvor man i grunden vil hen. Altså en strategi, der rækker både ti, 20 og 30 år frem i tiden.

Der er mange forklaringer på ØK-nedturen. Nogle af disse forklaringer endda plausible, fordi markederne ikke just har været på ØK/Santa Fes side. Men det er jo derfor, man indsætter hundedyre topledelser til at styre uden om disse isbjerge.

Sammenbruddet falder derfor tilbage på de skiftende ledelser, der har været i virksomheden. Og dermed endnu engang bekræftelsen på at forskellen på en succesfuld virksomhed og en virksomhed med fiasko er ledelsen i toppen, i bestyrelsen og i direktionen.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Læren af ØK-nedturen er, at ingen virksomhed kan overleve på gårsdagens meritter«