DA skærer ned på organisationen med en tredjedel

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) skærer i organisationen med en tredjedel. Det betyder blandt andet, at det regionale netværk ryger.

Læs mere
Fold sammen
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) skærer budgettet med en tredjedel fra 120 millioner kroner i dag til 80 millioner kroner. Og det kommer blandt andet til at koste den nuværende regionale struktur livet.

I dag er organisationens regionale netværk landsdækkende med 14 regioner, der betjener seks DA-regionskontorer.

Lukningen af regionskontorerne sker med udgangen af 2005 i forbindelse med ændringen af det kommunale landkort.

Nedskæringerne kommer, efter at flere organisationer på arbejdsgiversiden er begyndt at slå sig sammen. Senest har de to store organisationer på byggeområdet, Dansk Byggeri og Tekniq, besluttet at sætte gang i en fusion, henviser administrerende DA-direktør Jørn Neergaard Larsen til.

/ritzau/