DA: Flere i beskæftigelse forudsætning for økonomisk plan

Uden kraftig vækst i arbejdsstyrken holder regeringens økonomiske plan ikke, vurderer Dansk Arbejdsgiverforening, der mener, at der skal handle hurtigt.

Hvis ikke der kommer markant flere i beskæftigelse, så hænger regeringens plan ikke sammen. Det konstaterer Dansk Arbejdsgiverforening.

- Forudsætningen for hele planen er, at arbejdsstyrken bliver udvidet markant. Lykkes det ikke, så hænger planen ikke sammen. Derfor er det tilfredsstillende, at regeringen har erkendt denne sammenhæng, siger administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen.

Han konstaterer, at det kun er et år siden, at Velfærdskommissionen afsluttede sit arbejde, og havde der været politisk opbakning til Velfærdskommissionens anbefalinger, havde det problem været ryddet af vejen.

- Nu må vi så igen i arbejdstøjet. Men det er meget vigtigt, at vi handler hurtigt, understreger han.

Også i forhold til at få flere danskere flyttet fra offentlig forsørgelse til arbejdsmarkedet skal der handles nu, mener Dansk Arbejdsgiverforening.

/ritzau/