Colibakterier standser slagteri

Forurening. Colibakterier umuliggør forarbejdning af købet på slagteri i Viborg.

Danish Crown har fyret slagteriarbejdere i Viborg i dag, erfarer P4 Midt & Vest. 100 medarbejdere er sendt hjem.

Det skyldes, at den aktuelle forurening af byens vand med coli-bakterier umuliggør forarbejdning af kød på slagteriet. Slagteriet får sit vand fra det lokale vandværk.

Formanden for NNF i Viborg-Skive, Poul B. Andersen siger:

- Foreløbig er alle på slagteriet i Viborg sendt hjem. Så nu må vi se, hvad der sker; men det er forhåbentlig en mere kortvarig fyring end i Skive.

550 medarbejdere på slagteriet i Skive blev tirsdag morgen afskediget som følge af en brand på slagteriet.

jlu