CO2-plan har lang vej igen

Nyhedsanalyse: CO2-opgøret har været et væld af lag og indbyggede konflikter, og det er langtfra ovre. Så det er alt for simpelt at reducere historien om backloading til et spørgsmål om tabere og vindere.

Foto: JAKUB KAMINSKI. Connie Hedegaard vandt i går en sejr for EUs klimakvoter, da EU-Parlamentet i anden omgang stemte dem igennem. Nu forestår der et stort arbejde med at udforme en klimapolitik for, hvordan kvoterne sluses ind på markedet igen inden 2020.
Læs mere
Fold sammen

Dramaet om redningsplanen for de nødlidende CO2-kvoter kan fortælles igennem sejrherrer som MEPerne Bendt Bendtsen (K), Britta Thomsen (S), Jens Rohde (V) og gennem klimakommissær Connie Hedegaard.

Det kan også fortælles gennem taberne. Eksempelvis gennem DI, hvor topchef Karsten Dybvad satte sit navn ind på, at danske job og omkostninger på 300 mio. kr. for danske virksomheder er på spil.

Dermed valgte Dybvad side med industriens største energiforbrugere direkte imod ønskerne hos grønne vækstflagskibe som Grundfos, Danfoss, Velux og andre selskaber, der normalt fremhæves af DI for deres store betydning for dansk eksport. Nu må DI oven i købet indkassere et nederlag i lobbykampen for virksomhederne med en stor CO2-udledning.

Med gårsdagens resultat er produkter fra grønne danske eksportlokomotiver alt andet lige mere attraktive. For jo højere kvotepriser på CO2, desto bedre betaler teknologi rettet mod grøn omstilling sig. Derfor er disse virksomheders begejstring ikke overraskende.

Det overraskende i dette forår og helt frem til i denne uge har været de grønne DI-medlemmers usædvanlige og åbne opposition til DIs linje i sagen, bl.a. med annoncer i internationale erhvervsmedier og pressemeddelelser. Det viser, at DI-linjen i denne sag langtfra er glemt i vækstlokomotiverne, og dermed har DI opnået et dobbelt nederlag.

CO2-opgøret har dermed været et væld af lag og indbyggede konflikter, og det er langtfra ovre. Så det er alt for simpelt at reducere historien om backloading til et spørgsmål om tabere og vindere.

EU-Parlamentet har nu sagt, at det nødlidende CO2-kvotemarked skal reddes. Nu skal EUs ministerråd forsøge at enes i samme spørgsmål. Herefter kan såkaldte trilogiforhandlinger mellem Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet begynde.

Formelt vil sagen ligge stille til efter det tyske valg i september, men i kulisserne er kampen allerede i gang.

Ved gårsdagens afstemning sagde EU-Parlamentet nej til en række sukkerknalder, der skulle have mildnet effekten af backloading. Det drejer sig om, at man allerede fra 2016 skulle begynde at lempe kvoterne ind på markedet i lige store dele frem til 2020.

Parlamentet afviste også forslaget om, at en særlig fond skulle kompensere industriens omkostninger til grøn omstilling.

For tilhængerne af backloading gør det resultatet langt mere potent. For modstanderne føjer det svie til nederlaget.