Clausen skal hente milliarderne hjem

Jørgen Mads Clausen har siden han blev topchef i Danmarks store industrilokomotiv Danfoss investeret op mod en milliard mere, end han har tjent på driften. Alligevel er det endnu ikke lykkedes at få rigtig gang i vækst eller indtjening.

Læs mere
Fold sammen
I de kommende år skal Jørgen Mads Clausens tunge investeringstrategi for Danfoss stå sin prøve. Siden han i 1996 blev topchef, har koncernen brugt op mod en mia. kr. mere på at købe virksomheder og investere i nye maskiner, anlæg og bygninger, end der er hentet hjem på driften.

Udbyttet af investeringerne lader vente på sig. Men ifølge professor Thomas Plenborg fra Institut for Regnskab og Revision på Handelshøjskolen i København bør det nu snart komme.

»Det er en slags eksamen, der kommer for ledelsen i de kommende år,« siger han.

Det skal nu vise sig, om investeringerne har været dårlige, eller om Danfoss f.eks. blot har været uventet hårdt ramt af dårlige konjunkturer.

Tendensen til, at investeringerne er større end driftsindtægterne, er fortsat i de tre første kvartaler 2003. Året vil formentlig ende med nogenlunde balance mellem de to poster. Men det skyldes især, at de penge, der netto er brugt på investeringer formindskes af salget af Danfoss' flowmeterdivision i årets anden halvdel.

Udviklingen i 2003 betyder sandsynligvis, at 2002 foreløbig er det eneste år i Jørgen Mads Clausens regeringstid, hvor indtægterne fra driften har dækket investeringerne.

Siden 1996 til og med udgangen af tredje kvartal 2003 har Jørgen Mads Clausen ladet en pengestrøm på netto cirka otte mia. kr. gå til investeringer. Derimod har driften kun givet en pengestrøm på ca. 7,2 mia. kr.

Den såkaldte frie pengestrøm er populært den del af driftsindtjeningen, der bliver tilbage, når årets investeringer er trukket fra. Den har over knap otte år været negativ med over 700 mio. kr. Havde det ikke været for salget af flowmeterdivisionen i 2003, ville Danfoss' frie pengestrøm endda være negativ med over en mia. kr. i perioden.

Ifølge Jørgen Mads Clausen skal Danfoss-koncernen nu set over de næste fem år have en betydelig, positiv fri pengestrøm:

»Ja, det er selvfølgelig meningen. Men det kommer an på, hvor aggressive vi er med vore opkøb. Vi har ingen problemer med vores soliditet, så vi gør os ikke umiddelbart store bekymringer over pengestrømmen. Men det er klart, at på et eller andet tidspunkt, så bliver det et problem, hvis det bliver ved.«

Færre investeringer
Danfoss vil nu holde det samlede investeringsniveau på et væsentligt lavere niveau end i slutningen af halvfemserne og omkring årtusindeskiftet.

»Hvad angår maskiner og bygninger, skal vi være billigere,« som Jørgen Mads Clausen siger.

»Vi har haft en investeringsrate på syv til otte procent af omsætningen over en længere årrække. Den vil vi have ned på fem procent.«

Det betyder i praksis at investeringerne vil blive indtil ca. 500 mio. kr. mindre om året.

Men virksomhedskøbene skal fortsætte, understreger Jørgen Mads Clausen.

»Vi vil fortsætte med add-on køb til vore kerneforretninger. Det bliver mindre og mellemstore virksomhedskøb i 100 millioner kroners klassen - måske op til 300 mio. kr. De skal bringe os i en position som nummer et eller to på et marked.«

Pengestrømmen - også kaldet cash flow - er på langt sigt liv eller død for en virksomhed.

»Cash flow er ultimativt det, en virksomhed skal leve af på langt sigt. Det er det, den skal have råd til at vokse med. Men man kan sagtens acceptere, at cash flow er negativt - også i en lang periode - hvis det skyldes investeringer i lønsom vækst,« siger professor Thomas Plenborg fra Institut for Regnskab og Revision ved Handelshøjskolen i København.

Men Danfoss har trods det negative cash flow - de store investeringer og en lang række virksomhedskøb siden 1996 - ikke præsteret nogen særlig vækst i omsætning eller resultat.

I løbet af 2000, 2001 og 2002 er omsætningen steget fra ca. 14 mia. kr. (korrigeret for en frasolgt hydraulikdivision) til cirka 14,9 mia. kr. I 2003 er omsætningen formentlig steget yderligere til 15-15,6 mia. kr. Driftsresultatet (EBIT) har i perioden 2000-2002 svinget i niveauet 600-700 mio. kr., hvor det formentlig også befandt sig i 2003, når der korrigeres for særlige indtægter fra virksomhedssalg.

En slags eksamen
Ifølge Thomas Plenborg er det for tidligt at fælde nogen dom over Danfoss' tunge investeringsstrategi. Men han mener samtidig, at nu bør resultaterne snart komme:

»Det ser ud som om Danfoss' cash flow fra driften måske ikke helt modsvarer de store investeringer, der er foretaget. Men det er for tidligt at sige, om det skyldes de dårlige konjunkturer i de seneste år eller dårlige investeringer. Ofte ser man, at de forventede resultater ikke kommer, men det vil i dag være for usagligt at sige noget om, hvorvidt det vil lykkes for Danfoss. Det er en slags eksamen, der kommer for ledelsen i de kommende år,« siger han.

I Danfoss erkender chief financial officer Ole Steen Andersen, at investeringerne endnu ikke for alvor har givet gevinst:

»Man kan nok med rette sige, at de store investeringer ikke har afspejlet sig i de seneste fem års resultater. Men omvendt har vi gennemgået en enorm omstrukturering af hele Danfoss-koncernen. Med udflytning af produktion og etablering af nye produktioner. Udenforstående kan ikke forestille sig, hvad der er sket af ekspansion og restrukturering i Danfoss,« siger Ole Steen Andersen.

Han tror, at Danfoss nu »stille og roligt« forbedrer sin indtjeningsevne.