Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Bilproducenten Chrysler står til at vende tilbage til det offentlige marked efter adskillige års fravær. Det skriver CNN Money.
Det er fonden bag sundhedsdækningen af Chryslers pensionerede medarbejdere, der med en ejerandel på 41,5 pct. af selskabet vil sælge ud.
Fonden blev oprettet i 2007 for at reducere Chrysler finansielle forpligtelser. Det var aldrig meningen, at fonden skulle have en stor andel af sine aktiver i form af ejerandel af en privatejet virksomhed, men da Chrysler løb tør for kontanter det følgende år og gik i betalingsstandsning i 2009, var det eneste aktiv, Chrysler kunne tilbyde, koncernens egne aktier.
Der blev oprettet lignende fonde hos General Motors og Ford i takt med, at den amerikanske bilindustri var ved at bukke fuldstændigt under for den økonomiske krise.
Siden er bilindustrien kommet på fode igen, og så sent som mandag annoncerede General Motors planer om at tilbagekøbe 120 mio. præferenceaktier fra dens sundhedsfond.
Prisen og antallet af aktier, som bliver sat til salg i Chrysler, er endnu ikke fastlagt. I selskabets ansøgning til Securities and Exchange Commission oplyses det, at fonden fortsat vil have en ejerandel efter salg af aktier. Det er JPMorgan, som står for børsintroduktionen.