Opdateret

Choktal fra Nationalbanken: Så mange boligejere vil næste år blive teknisk insolvente

En analyse fra Danmarks Nationalbank rummer en dyster forudsigelse for mange af de boligejere, som har købt under coronakrisens boligboom. Især blandt førstegangskøberne er mange i farezonen.

Danmarks Nationalbank har torsdag offentliggjort en analyse, som er foruroligende læsning for en del boligejere. Rune Øe/Arkivfoto

Boligmarkedet var rødglødende under coronakrisen med rekordmange handler og boligpriser på himmelflugt.

En betydelig del af de boligejere, som har købt i løbet af de seneste to år, har dog ifølge en analyse fra Nationalbanken udsigt til at blive teknisk insolvente inden udgangen af 2023.