Chips tilbagekaldes på grund af salmonella

Ostechips solgt i Irma og Rema 1000 tilbagekaldes fredag, fordi der er fundet salmonella i produktet.

Arkivfoto: Chips af mærket The Organic Crave Protein Chips Cheese tilbagekaldes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fødevarevirksomheden The Organic Crave Company tilbagekalder chips af mærket The Organic Crave Protein Chips Cheese.

Det oplyser Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside fredag.

Produktet, som tilbagekaldes, har udløbsdato den 8. maj 2023 og er solgt i Rema 1000-butikker i uge 28 i hele landet. Det er også solgt i Irma-butikker de seneste to uger, hvor udløbsdatoen er 10. august 2023.

Der er fundet salmonella i chipsene ved en rutinekontrol hos producenten og en tysk kunde.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at leve produktet tilbage i butikken, hvor det er købt. Eller at smide det ud.

Salmonella er en tarmbakterie, der findes i gødningen hos blandt andet landbrugsdyr.

Mennesker bliver oftest smittet med salmonella, fordi de har spist mad, der er forurenet med bakterien.

Symptomerne på salmonella er diarré, mavesmerter, feber og hovedpine. Andre symptomer kan være kvalme og opkast.

Sygdommen varierer i alvorsgrad og længde. Nogle bliver raske efter få dage, mens andre er syge i flere uger.

Hvis symptomerne bliver alvorlige, eller hvis sygdommen varer længe, bør man kontakte sin læge.

/ritzau/