Chefskifte hos producent af økonomisystemer

Af Morten Jasper

Inden for det seneste år har e-conomic International åbnet salgsdatterselskaber i tre lande, ansat ny administrerende direktør og fordoblet medarbejderstaben.

Selskabet, der leverer det webbaseret økonomistyringssystem e-conomic til godt 1.000 danske virksomheder inde for revisionsbranchen, er ved at gøre klar til at markant ekspansion til udlandet.

»Vi har valgt at være tro mod det lave segment i stedet for at søge op i markedet. Derfor må vi bevæge os ud over landets grænser i stedet,« forklarer stifter Jacob Wandt, der netop har forladt direktørposten for den danske del af forretningen for at varetage et bredere internationalt fokus.

Dobbelt ope-conomic International omsatte det seneste regnskabsår for 15 millioner kroner, hvilket næsten er en fordobling fra året før. Den positive vækst kan ifølge Jacob Wandt udelukkende tilskrives den danske del af forretningen, da etableringen i de tre nye lande stadig er i en tidlig fase.

Ekspansionsplanerne gå længere end til de nuværende fire lande, og væksten uden for landets grænser er afhængig af det danske marked. Derfor har e-conomic ansat Anders K. Hansen som administrerende direktør for e-conomic danmark a/s, der kommer fra en stilling som administrerende direktør for TDC ServiceHosting A/S. Han skal nu være med til at toptune det danske marked.

»Vi har skabt en stærk profil i Danmark, og det marked har vi nu rigtig godt fat. Det momentum kan bruges i vores planer om at udvide til udlandet. Fordi Danmark på mange punkter er længere fremme med den slags systemer, kan vi herhjemme afprøve nye løsninger og forfine produktet, før vi tager det ud internationalt,« forklarer Jacob Wandt.

Halter bagefterDet er særligt i forhold til det engelske marked, som ifølge Jacob Wandt er små to år efter det skandinaviske marked. Her åbnede selskabet et datterselskab i sommer.

Første stop var dog Norge, hvor e-conomic etablerede sig for lidt over et år siden, og ifølge ledelsen går det som forventet med breakeven i 2009.

»Det sjove er, at vi startede op i Sverige senere end i Norge, men etableringer er gået langt hurtigere. Vi har fået nogle store aftaler på plads og vi har høje forventninger til det svenske marked. Det skyldes paradoksalt nok, at konkurrencen er hårdere på webbaseret økonomisystemer i Sverige end i Norge. Der er dermed en langt større bevågenhed på sådanne systemer,« forklarer Jacob Wandt.

Selskabet har også haft travl med at skrive jobopslag. Fra at være 20 medarbejdere i begyndelsen af året, er der i dag 40 ansatte.



mja@erhvervsbladet.dk