CEO-fyring afslører svagt ejerskab i Coop

Ugens fyring af COOPs adm. direktør Jesper Lien har synliggjort, at Coop står med ganske betydelige problemer.

Coops øverste chef Jesper Lien røg ud i den forgangne uge, og afskeden afslører store problemer i Coop. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
At Jesper Liens fratrædelse ikke har været planlagt fremgår af, at der ikke står en ny topchef klar. Det kan derfor undre, at bestyrelsesformanden udtaler, at bestyrelsen i et stykke tid har været i tvivl om Jesper Lien var den rigtige til at tage Coop til det næste niveau. Så havde det nok været klogt at gennemføre en mere planlagt successionsproces. 

Når Jesper Liens afløser skal findes er der næppe en lang liste af kandidater. Det sker samtidig med, at Coop er ude i en betydelig satsning med opstarten af Coop Bank. Både det at gå ind i det finansielle marked, men også med en bankledelse, som ikke har den store praktiske erfaring med ”retail banking”. Forbavsende nok har direktøren for Coop Bank Allan Nørholm i forbindelse med Jesper Liens fratrædelse fortalt pressen, at den afgående direktør ikke var tæt på bankens etablering. Det er derimod bestyrelsesformanden Lasse Bolander, som angiveligt er den reelle initiativtager. 

I foråret 2013 ændrede Coop ejerstruktur. Indtil da havde forretningen Coop været ejet af foreningen FDB. De to enheder blev sammenlagt, og FDB skiftede navn til Coop amba. Det skete i al ubemærkethed og uden at det gav anledning til megen medieomtale. Måske fordi det ikke blev opfattet som en betydningsfuld ændring. Den organisatoriske sammenlægning har dog betydet, at governance strukturen er ændret betydeligt. Den daglige ledelse af foreningen (nu amba’et) er fratrådt. Dermed er foreningsbestyrelsens reelle mulighed for at varetage sin ejerrolle svækket betydeligt. Coop amba og Coop A/S har ganske vist hver sin bestyrelse, men formanden begge steder hedder Lasse. Herudover består bestyrelsen i forretningen af endnu et medlem fra bestyrelsen i amba’et, tre eksterne medlemmer og tre medarbejderrepræsentanter.

Ved sammenlægningen har man reelt sammenlagt foreningens og forretningens roller og dermed elimineret det nødvendige spændingspunkt mellem en virksomhed og dens ejere. Det betyder også, at ledelsen i forretningen Coop skal opfylde både de ideelle mål om bæredygtighed og samtidig tjene penge. Men hvad kommer så først? 

Det er mange år siden at arbejderbevægelsens kooperative virksomheder er lukket. De formåede ikke at sidde mellem de to stole som hensynet til såvel medarbejdere og beskæftigelse som økonomi betød. Meget tyder på, at Coop med Lasse Bolander i spidsen har placeret sig på tilsvarende vis. Ved reelt at eliminere ejerrollen har man gjort det vanskeligt at gøre noget effektivt ved problemet. Ikke mindst fordi formanden har placeret sig så at sige alle steder. 

For et års tid siden var Lasse Bolander ude at sige, at han de steder hvor han sad i bestyrelsen, ikke brugte tid på god selskabsledelse, men var optaget af at skabe værdi. Om det er det Coop er i gang med er svært at se. Det kan være svært, hvis den eneste man har at spille ping-pong med er sig selv. Bestyrelsen i amba’et er medlemsrepræsentanter valgt af et såkaldt Landsråd svarende til et repræsentantskab eller en generalforsamling. Hver af Landsrådets 100 medlemmer kan indstille kandidater til bestyrelsen. Det er således andre kompetencer end forretningsdrift, som afgør bestyrelsens sammensætning. 

I forretningen har man som nævnt tre eksterne medlemmer. Uden at kende deres specifikke kompetencer (det oplyses ikke) kunne det synes som om, at bestyrelsen ikke har en tung detailhandelskompetence inde for dagligvarer. Når så presset fra en reel ejer er fjernet, er det svært at se, hvorledes koncernen kan komme til at tjene penge. 

Spørgsmålet er, om ikke der bør ske en fuldstændig adskillelse mellem bestyrelserne i amba og A/S. Og samtidig en klar udmelding om forventningerne til forretningen. Mål som bestyrelse og direktion i forretningen kan holdes op på. Under alle omstændigheder er det nødvendigt at få retableret ejerrollen i Coop. Ellers kan fremtiden se sort ud, uanset hvilken ny topchef man måtte finde.