Centralbanker sejler i ukendt farvand

Centralbanker sejler i ukendt farvand Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL ROLAND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere af verdens største centralbanker er i gang med et økonomisk eksperiment af de helt store. De forsøger at skabe vækst og nye job ved at træde den pengepolitiske speeder helt i bund. Det sker ikke alene ved at holde renten tæt ved nul procent, men også ved at pumpe penge ud i samfundet gennem gigantiske opkøb af obligationer.

USAs centralbank, Federal Reserve, med Ben Bernanke i spidsen, er frontløber på dette område. Han har nu lige siden december 2008 holdt renten tæt ved nul procent. Aldrig før i historien har renten været holdt så lav i så lang tid. Federal Reserve har tilmed sagt, at det formentlig tidligst er engang helt fremme i 2015, at renten skal op.

Samtidig har Ben Bernanke pumpet flere end 2.000 milliarder dollar ud i økonomien ved at købe både stats- og realkreditobligationer op. Det er opkøb, som fortsat er i gang, og med flere end 80 milliarder dollar hver eneste måned. Resultatet ses på både aktiemarkedet, som for tiden sætter den ene rekord efter den anden, og på boligmarkedet, hvor bedre tider med flere handler og stigende priser er sat ind i USA.

Noget tilsvarende finder også sted hos Bank of England i London og Bank of Japan i Tokyo, mens Den Europæiske Centralbank (ECB) har været mere forsigtig.

Japan har faktisk holdt sin rente lav i årtier, og også løbende købt obligationer op. Men her er den positive virkning udeblevet, blandt andet fordi den japanske yen er steget kraftigt i kurs gennem mange år, og den japanske befolkning skrumper. Men japansk økonomi er også præget af gamle og stive strukturer, hvor folk sparer op med arme og ben, fordi boligpriserne falder, og mange gemmer penge til alderdommen.

Men nu skal indsatsen for at få sat skub i hjulene trappes markant op, har den nye direktør for Bank of Japan, Haruhiko Kuroda, netop meddelt.

Faren ved tiltag som disse er, at de vækker et af efterkrigstidens mest frygtede økonomiske spøgelser til live, nemlig inflationen. Det kan i værste fald skabe så meget ravage, at hele økonomier falder sammen som korthuse, og problemerne derfor ender med at blive endnu større om få år. En anden fare er, at både private, virksomheder og pensionskasser presses til at investere i risikable aktier eller andet, fordi de ellers taber penge på de negative realrenter, obligationer tilbyder. Det kan skabe unaturlige bobler, som måske brister på et tidspunkt – med alle de ulykker, det skaber. Endelig gør centralbankernes løfte om at holde renten lav det også muligt at fortsætte med at køre med store underskud, fordi det er nemt og billigt at få finansieret den stigende statsgæld. Alene i Japan er den offentlige gæld steget fra 20 procent af bruttonationalproduktet til næsten 250 procent i den periode, hvor renten har været nede nær nul.

Hvis det hele skal ende godt, skal de pengepolitiske lempelser trækkes tilbage på det helt rette tidspunkt, når økonomien vender. Men her er der fare for, at situationen fejlvurderes, og man venter for længe med at tage upopulære beslutninger. Det er præcis, hvad tidligere chef for Federal Reserve, Alan Greenspan, er blevet beskyldt for. Han holdt renten nede på én procent i fire år, efter at IT-boblen var bristet, og USA var blevet ramt af terrorangrebet på World Trade Center i 2001. Det var en medvirkende årsag til, at der opstod en oppustet boligboble over store dele af den vestlige verden, som banede vejen for de subprimelån, der senere igen var med til at udløse efterkrigstidens værste nedtur – finanskrisen.