Cavling-prisen for hvidvasksagen - men det slutter ikke her

Selv om Berlingske har afdækket store dele af Danske Banks hvidvasksag i Estland, er der stadig mange sten, der mangler at blive vendt i den kommende tid. Og vi holder fast.

Berlingskes erhvervsredaktør Peter Suppli Benson Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Nogle kalder det danmarkshistoriens største erhvervsskandale. Sikkert er det i hvert fald, at at få – om nogen – anden erhvervsskandale har haft så dybe konsekvenser som Danske Banks hvidvasksag.

Mange er synlige for enhver – topchef fyret, bestyrelsesformand fyret, og en stribe ledende medarbejdere er fortid i banken. En række andre er ikke synlige på samme måde, men har måske endnu større konsekvenser.

Fredag nåede sagen, som de tre Berlingske-journalister Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund har afdækket, et foreløbigt højdepunkt. De tre journalister modtog da Cavling-prisen, Danmarks fornemste journalistiske pris.

Det er os på Berlingskes Business, som har lagt papir og digital plads til de flere end 100 artikler, som er blevet bragt om sagen. Men det er de tre journalister, Eva Jung, som er Berlingskes korrespondent i Bruxelles, Michael Lund, som er medlem af Berlingskes gravergruppe, og Simon Bendtsen, som er leder af Berlingske Business indsigtsgruppe, som har stået for et enestående gravearbejde

Stædigt. Vedholdende. Nogle gange irriterende insisterende journalistik. Det har ført til de voldsomme konsekvenser, som mange i Danske Bank-ledelsen har mærket på egen krop. Det er den slags journalistik, som definerer barren for det journalistiske niveau på Berlingske.

Historien blev båret ind i huset i januar 2017 – altså for præcis to år siden. Gennem et internationalt samarbejde fik vi adgang til oplysninger, som udpegede Nordea og Danske Bank som banker, som havde muliggjort, at kriminelle fra Østeuropa havde hvidvasket milliarder gennem afdelinger i blandt andet Estland.

Først skrev vi, at syv milliarder kroner tilsyneladende var blevet sendt gennem bankerne. Det tal har som bekendt siden vist sig at være langt større. Danske Banks egen undersøgelse af sagen viste, at der over en otte-årig periode blev sendt 1.500.000.000.000 kroner gennem omtrent 10.000 konti i Danske Bank Estland, hvoraf en stor del ifølge bankens undersøgelse var mistænkelige.

Den første artikel blev bragt i Berlingske 20. marts 2017 under overskriften »Hvidvaskede milliarder fossede gennem danske banker«. Siden er det blevet til flere end hundrede artikler. Det er ingen hemmelighed, at der i perioder har været tendenser til »metaltræthed« hos både kolleger i huset og læsere, når vi igen bragte nye artikler om hvidvasksagen.

Jeg er en del gange blevet mødt af spørgsmålet; »hvad er det nye i denne artikel«, når de tre journalister lagde nye lag til fortællingen om hvidvasksagen. Jeg er også blev mødt af både vrede Danske Bank-aktionærer, ledende bankansatte, bestyrelsesmedlemmer og Berlingske-læsere, som har krævet, at vi skulle skulle bruge tiden på noget bedre og vigtigere.

Hver gang har mit svar været, at denne sag havde en potentiel dybde og en relevans, som intet andet jeg har mødt i snart mange år i dansk erhvervsjournalistik. Det viste sig at holde stik. Var nogen i tvivl, så blev det bekræftet i foråret 2018, hvor vi kunne fortælle, at Putin-familien var en del af sagen og i maj 2018, hvor Finanstilsynet for alvor trådte i karakter i en hudflettende kritik, som indeholdt påbud og påtaler mod banken.

Samtidig stod det også klart, at det blot var et spørgsmål om tid, før konsekvenserne ville ramme topchef Thomas Borgen og bestyrelsesformand Ole Andersen. De overlevede som bekendt endnu nogle måneder og røg først ud, efter banken havde fremlagt deres egen advokatundersøgelse i efteråret 2018.

Og hvad har vi så lært? Det står i hvert fald klart, at det ikke er nok for virksomheder og ledere at følge loven. De skal også forstå tankerne bag. Hele sagen har – sammen med den omfattende sag om svindel med udbytteskat – åbnet en tiltrængt diskussion om moral og opførsel i erhvervslivet.

Og er hvidvasksagen så slut nu?

Langtfra må vi konstatere. For sagen har igen bevist, at der er dybt behov for undersøgende journalistik. Uden tungt, vedholdende arbejde fra de tre journalister var denne sag aldrig blevet afdækket. Intet tyder på, at myndighederne ville have opdaget den.

Det er dybt skræmmende – ikke mindst når man ser på omfanget – og på antallet af spørgsmål, som endnu i dag står i kø for at blive besvaret i sagen: Vi kender nogle, men langtfra alle afsendere af pengene, som blev hvidvasket. Vi mangler også fundamental viden om, hvad der skete med pengene efter hvidvaskningen. Hvem ligger i dag inde med »rene« milliarder af kroner? Hvor er de? Hvem hjalp dem – udover banken?

De – og en række andre spørgsmål – lover jeg, at de tre journalister allerede nu arbejder på at afdække. Så hvidvasksagen ruller videre – nu i sit tredje år.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske