Case: Ledighedsfaldet i Danmark fra 1993 til 2003

Læs mere
Fold sammen
Mistede man sit arbejde i 1993, og var man med i en A-kasse, var det sociale sikkerhedsnet ganske betryggende. Kompensationsgraden - dagpengeydelsen i forhold til løn - lå for mange over 90 pct. Som udgangspunkt kunne man modtage dagpenge i årevis, og blev man tilbudt et aktiveringsjob, genoptjente man retten til understøttelse på ny.

Systemet og lavkonjunkturen i økonomien fik ledigheden til at eksplodere. I 1993 var der 350.000 arbejdsløse i Danmark, hvilket svarede til, at næsten 13 procent af den registrerede arbejdsstyrke stod uden job.

Ifølge de økonomiske eksperter var den såkaldte strukturledighed skyhøj dengang - op mod ti procent. Derfor ville det være risikabelt at øge efterspørgslen dramatisk, hvis ikke man samtidig satte ind over for strukturerne på arbejdsmarkedet. Kom ledigheden under den strukturelle ledighed, frygtede mange, at økonomien ville bryde sammen, fordi mangelen på arbejdskraft hurtigt ville udløse voldsomme og uholdbare lønstigninger.I dag er ledigheden mere end halveret, og inflationen er historisk lav. Godt nok har lønstigningerne ligget højere end i udlandet, men der har ikke været antydning af alvorlige problemer for økonomien - tværtimod. Noget tyder altså på, at strukturledigheden er sænket dramatisk.

Det bemærkelsesværdige fald i ledigheden bygger på tre afgørende forhold:1. For det første tilsmilede lykken dansk økonomi. Et internationalt økonomisk opsving betød, at den økonomiske vækst i anden halvdel af halvfemserne var væsentligt højere end tidligere. Ikke kun virksomhederne øgede aktiviteten. Den offentlige sektor voksede også i omfang med en stor beskæftigelseseffekt til følge.

2. For det andet blev der indført en række forskellige orlovsordninger, der drænede arbejdsstyrken og dermed camouflerede den reelle ledighed. Det blev muligt at gå på forældreorlov, uddannelsesorlov og endda orlov fra ledighed. Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blev også tilskyndet med overgangsydelsen og efterlønsordningen.

3. For det tredje, og mest væsentligst, faldt den strukturelle ledighed som følge af strukturelle reformer på arbejdsmarkedet. Med arbejdsmarkedsreformen i 1994 skete der nemlig et afgørende skift i dansk arbejdsmarkedspolitik, som nu handlede om at give de ledige rettigheder, men samtidig give dem pligter.

Siden er systemet forandret flere gange, og man kan i dag maksimalt modtage dagpenge i fire år, og man har pligt til at tage imod et passende jobtilbud fra første ledighedsdag. Kompensationsgraden er også sænket løbende, især for de yngre generationer, med en meget stor beskæftigelseseffekt som direkte konsekvens. Kombinationen af pisk og gulerod har virket.