Carsten Koch: Se fremad

Især private investorer render næsten uden undtagelse efter investeringsforeninger, der tidligere har gjort det godt, siger direktøren for Danske Invest. Han afviser, at billige foreninger er altid er bedst.

Læs mere
Fold sammen
Alt for mange kigger på historiske afkast, når de skal spare op i investeringsforeninger. Især private småsparere løber nærmest helt systematisk efter de største historiske afkast og sætter alene penge i det, som har været godt i fortiden.

Men der er kun en ganske svag sammenhæng mellem historiske og fremtidige afkast. Faktisk er det ofte sådan, at afdelinger hos investeringsforeninger, som over en periode har klaret sig dårligt, tager sig sammen, skifter deres forvaltere ud og gør det bedre fremover.

Det fastslår administrerende direktør Carsten Koch fra Danske Invest.

Han peger også på, at høje omkostninger hos investeringsforeninger ikke nødvendigvis er det samme som lave afkast.

»Det er nærmest blevet en fastgroet myte, at man skal vælge afdelinger med lave omkostninger. Men vi har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem omkostninger og så afkast. Det er der ikke. Det har ikke været specielt lukrativt alene at investere i afdelinger med lave omkostninger,« siger Carsten Koch.

»Forestillingen om, at man gør noget fornuftigt, hvis man altid vælger de billigste, går ikke hjem,« tilføjer han.

Den rene elendighed
Den konklusion er to forskere fra Handelshøjskolen i København dog ikke helt enige i.

Lektor Jesper Rangvid og lektor Ken L. Bechmann kalder det »meget fornuftigt at kigge på omkostninger«.

Men det er dog ikke altid sådan, at dyre afdelinger altid klarer sig dårligst.

De dyre deler sig nemlig i to grupper: En med høje omkostninger og meget høje afkast. Og så den rene elendighed, hvor forvalterne tager sig ekstra godt betalt for at forvalte investorernes penge elendigt.

»Vi har fundet en del afdelinger, hvor der absolut ingen gevinst er ved høje omkostninger,« siger Jesper Randvid.

»Skrabelods-tankegang«
En anden myte om investeringsforeninger er, at de er dårlige, fordi de ofte ikke kan slå de indeks eller benchmarks, som de måler deres afkast med. Men foreninger kan godt gøre deres arbejde ordentligt, selv om de er lidt efter benchmark, mener Carsten Koch.

»I indeks indgår således ikke omkostninger til eksempelvis køb og salg af papirer,« siger Carsten Koch.

Han peger også på, at der herhjemme mangler en systematisk undersøgelse af, om private kan gøre det bedre ved at investere på egen hånd, end foreningerne kan, således som eksempelvis Dansk Aktionærforening ofte påstår.

»Det kan de næppe, og det kræver meget arbejde. Samtidig påtager folk, som investerer på egen hånd, sig ofte en alt for stor risiko. Det at spare op i aktier forbindes af mange med store gevinster og en eller anden skrabelods-tankegang. Men vi interesserer os mere for at nedbringe risikoen og sikre, at folk får det rette mix af investeringer,« siger Carsten Koch.