Carlsberg sparket ud af Valby Idrætspark

Bryggeri. Efter 120 års samarbejde er Carlsberg blevet valgt fra som leverandør til Valby Idrætspark.

Den danske bryggerigigant Carlsberg blev den lille i kampen om Valby Idrætspark. Det lille bryggeri Gourmetbryggeriet skal de næste tre år levere øl til Frem i Valby Idrætspark, mens Carlsberg efter 120 års samarbejde er blevet valgt fra.

- Vi kunne ikke blive enige med Carlsberg om en ny aftale, så da vi havde undersøgt Gourmetbryggeriet og hørt om deres planer, var vi ikke i tvivl. Vi er parate til at gå nye veje, selv om det er lidt vemodigt at sige farvel til en mangeårig samarbejdspartner, siger Frem´s direktør Hans Hermansen.

Gourmetbryggeriet blev i 2006 noteret på minibørsen First North.