Byggebranchen satser på nyt guld

Renovering Der fokuseres ofte på nybyggeri, når byggebranchen diskuterer omsætning og beskæftigelse. Men det største delmarked inden for byggeriet er renovering og vedligeholdelse. Og personskattelettelserne kan sætte skub i arbejdet.

Byggebranchen  satser på nyt guld - 1
Adm. direktør Jens Klarskov, Dansk Byggeri, opfordrer bl.a. kommunerne til at sætte skub i vedligeholdelsen af den offentlige bygningsmasse: »Man skal huske på, at det er billigere at vedligeholde løbende, end at lade stå til,« påpeger direktøren. Foto: Rune Feldt-Rasmussen. Fold sammen
Læs mere
Jens Klarskov er adm. direktør i arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri. Hvis han i stedet var guldgraver, vidste han godt, hvor skatten ligger begravet.

Det gør den nemlig inden for renovering og vedligeholdelse. Byggeriets klart største delmarked tegner sig for hele 40 procent af omsætningen i bygge- og anlægssektoren, fremgår det af en artikel i Magasinet Byggeriet nr. 3, marts 2004.

Mens beskæftigelsen inden for nybyggeri er stadigt faldende, stiger den inden for renovering og vedligeholdelse. Samlet er der knap 2,5 mio. bygninger i Danmark. Bygninger, som skal vedligeholdes. Tal fra Danmarks Statistik viser samtidig, at bygningsmassen var på knap 660 mio. kvadratmeter i 2002. Til sammenligning opgjorde Danmarks Statistik i 1980 bygningsmassen til ca. 426 mio. kvadratmeter fordelt på næsten to mio. bygninger.

»Det er et enormt spændende område for byggeriet. For hver gang, der bygges en kvadratmeter, vil der være et øget potentiale for fremtidige opgaver inden for renovering og vedligehold. Og der er masser af arbejdspladser i det,« konstaterer Jens Klarskov.

Medlemsvirksomhederne hos Dansk Byggeri retter derfor i stigende omfang opmærksomheden mod området, som vokser år for år i takt med den stigende bygningsmasse. Samtidig er vejnettet blevet stadig større og mere forgrenet, og det skal også vedligeholdes. Så hvis virksomhederne søger efter et marked i vækst, er det en god ide at rette kikkerten ind på renovering.

Flere i arbejde
Siden 1970 er beskæftigelsen ved nybyggeri faldet fra 84.000 til 36.000 personer, mens beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse har holdt sig relativt konstant omkring 39.000-45.000 personer. I år forudser Dansk Byggeri en stigning i beskæftigelsen på 500 personer, så den når op på i gennemsnit 43.000 medarbejdere.

Det samlede marked for renovering og vedligeholdelse har siden 1998 haft en årlig omsætning på over 60 mia. kr. I år forventer Dansk Byggeri, at markedet igen vil vokse, fra godt 61 mia. kr. sidste år til 63 mia. kr. i år. Tallet omfatter erhverv, boliger og offentlige bygninger.

Dansk Byggeri har meldt ud, at VK-regeringens nye beskæftigelsespakke alene på grund af de fremrykkede investeringer i boligbyggeri, vil skabe 2.500 arbejdspladser i byggesektoren plus indirekte muligvis et tilsvarende antal hos byggevareproducenter etc.

»Og dertil kommer effekten af personskattelettelserne. Hvis folk bare bruger en del af det større økonomiske råderum på deres bolig, vil det få stor effekt på beskæftigelsen hos vores medlemmer. Jeg tror, det kommer til at betyde meget,« siger Jens Klarskov.

Markedet for renovering og vedligeholdelse af den danske boligmasse udgjorde alene 37 mia. kr. sidste år, målt i 2002-priser. I 2004 forventer Dansk Byggeri en vækst på cirka 500 mio. kr., fordi der stadig vil være en stor renoveringslyst hos landets ca. 1,4 mio. boligejere.

Her trækker VK-regeringens skattepakke i den rigtige retning, mener byggeriet.

Offentlige opgaver
En tommelfingerregel siger, at en parcelhusejer skal afsætte cirka 100 kr. pr. kvadratmeter pr. år til vedligeholdelse af huset. Men erfaringen siger også, at mange boligejere lader stå til - og udskyder de nødvendige forbedringer, når privatøkonomien strammer til.

Derfor kan de kommende skattelettelser give familierne netop de penge, der skal til for at skifte de gamle termovinduer ud med nye energivinduer, lægge nyt tag eller måske bygge til.

Men det er ikke bare boligejerne, der bruger formuer på deres ejendom. Dansk Byggeri forventede allerede inden vedtagelsen af beskæftigelsespakken, at bedre konjunkturer i 2004 ville udløse et opsparet vedligeholdelsesbehov hos erhvervslivet. Også det offentlige har store mængder ejendomme at tage vare på. Men bl.a. kommunerne har meget at lære.

»Generelt er erhvervslivet omhyggelig med at holde sit kapitalapparat ved lige. Man passer som regel godt på sine bygninger. Værre står det til hos det offentlige, selv om der er enorme samfundsmidler bundet i de offentlige bygninger. Vi ser desværre, at f.eks. mange skoler er i en trist og nedslidt stand, fordi man har forsømt at vedligeholde dem,« mener Jens Klarskov.

Han foreslår derfor, at flere kommuner laver et OPP-samarbejde med lokale virksomheder, der eksempelvis på en femårig kontrakt står for at renovere og vedligeholde skolerne. Her er der ifølge Dansk Byggeri virkelig behov for nytænkning hos det offentlige.