Sparekonkurrence blandt danskerne, europæiske topfodboldklubbers ellers aflivede projekt, en bøde til SAS og en virksomhed, der sænker priserne mod et krav til kunderne. Det er noget af pakken i dagens Business-update udvalgt af redaktionen.
Godeftermiddag og velkommen til onsdagens udgave af Berlingskes Business-update.
I dag skal vi vidt omkring – alt fra europæisk fodbold til SAS-bøder og en virksomhed, der sænker prisen mod et krav til kunderne.
Og vi slutter af med historien om et særligt ombejlet produkt, der nu er blevet udstyret med tyverialarmer.
Men vi starter med danskernes strømforbrug.
I september brugte danskerne 12,2 procent mindre strøm, end de gjorde i samme måned sidste år. Det fremgår af den månedlige opgørelse fra Energinet ifølge Kristeligt Dagblad.
Danskerne sparer på strømmen, især de timer hvor den er dyrest, forklarer Jesper Kronborg Jensen, der er seniorforretningsudvikler i Energinet. Han har i sin tid i Energinet aldrig set forbrugskurven svinge så meget, som den gør nu.
Også Kirsten Gram-Hanssen, der er professor ved Aalborg Universitet, mener det er bemærkelsesværdigt. Hun forklarer, at der generelt skal meget til, før danskerne ændrer markant på deres elforbrug.
»Hos nogle går der virkelig sport i den, fordi de har fleksibiliteten i familie- og arbejdsliv til at gøre det. Men der er også småbørnsfamilier, for hvem det er umuligt at vaske tøj om natten og hænge det op om morgenen, før man skal ud ad døren. For dem hænger det jo ikke sammen. Så er der jo også nogle, der har bedre forstand på elmarkedet end andre. Det gør også en forskel, at man kan finde ud af at navigere efter det,« siger hun til Kristeligt Dagblad.
Det skabte ramaskrig, da 12 europæiske topklubber forsøgte i foråret 2021 at danne en transeuropæisk fodboldliga, kaldet European Super League (ESL).
Det faldt også hurtigt fra hinanden, da de engelske klubber i projektet trak stikket.
Men Real Madrid, Barcelona og Juventus er fortsat lune på ideen, og de tre klubber har via selskabet A22 Sports Management ifølge Financial Times arbejdet videre på projektet.
De vil først og fremmest åbne en »aktiv og forlænget dialog« på tværs af fodboldverdenen, der skal få fodboldøkonomien og fansene ombord.
Manden i spidsen for A22, tyskeren Bernd Reichart, siger, at det er sandsynligt at søsætte ligaen i sæsonen 2024/2025, hvis alt går efter planen.
Det europæiske fodboldforbund, UEFA, har kaldt superligaen en »trussel mod europæisk fodbold«, og de tre ESL-klubber har lagt sag and mod UEFA for monopoldannelse.
SAS er blevet tildelt 100.000 norske kroner i tvangsbøde fra det norske luftfartsvæsen.
Det skriver NRK og E24.
Bøden kommer, fordi SAS har været for langsomme til at betale refusioner for aflyste flyvninger under sommerens piltostrejke.
Luftfartstilsynet i Norge havde bedt SAS betale refusionerne inden september, hvilket selskabet hævede at have gjort, men det passer ikke, siger tilsynet.
Bøden skyldes, at SAS ikke har betalt penge tilbage for aflyste billetter inden for fristen. Luftfartstilsynet pålagde selskabet at gøre dette i september, og selskabet oplyste, at det var blevet gjort. Det var ikke korrekt, skriver NRK.
»De får en bøde på 100.000 kroner, det fik de brev om i mandags,« siger luftfartsdirektør Lars Kobberstad til NRK.
Det svarer til omkring 70.000 danske kroner, og der kan selvsagt komme større bøder, hvis refusionerne fortsat ikke betales.
I 2020 fik SAS en tilsvarende bøde på en million norske kroner.
Inflationen buldrer afsted, forhandlere sætter priserne op, og det bliver stadig dyrere for den enkelte forbruger at handle ind.
Og det er på trods af, at der skete et lille fald i indekset for produktions- og importpriser i september. Derfor vil Søren Madsen, som er administrerende direktør i virksomhederne Jasa Company og Eskimo, nu sætte priserne ned.
Det skriver Finans.
»Jeg har indtil nu gjort ligesom alle andre og skyndt mig at hæve priserne, i takt med at omkostningerne er steget. Men når materialepriserne falder markant, kineserne sænker priserne, og fragtpriserne falder, så er der reelt mulighed for at vælge en anden strategi,« siger han i en pressemeddelelse.
I hans to virksomheder, der sælger dørbeslag, låse og murerværktøj til forhandlere, har man derfor besluttet sig for at sætte priserne ned med to procent over for kunderne frem til slut marts næste år. Men der er én betingelse.
Kunder, der vil have gavn af de nye rabatter, skal nemlig også lade deres egne priser regulere derefter. Hvordan det kommer til udtryk, må kunderne ifølge Søren Madsen selvom. Så længe det bliver gjort.
Berlingske Business har selvfølgelig også været ved tasterne. Vi har i dag udvalgt tre historier fra redaktionens journalister, som vi synes, du bør læse.
Siden 13. oktober er gassen til levering i november faldet med en tredjedel af prisen fra 166 euro per megawatt-time til 111 euro per megawatt-time.
»Der har været indikationer på, at gasprisen ville falde, men at den falder så meget, er ret voldsomt,« siger Kristian Rune Poulsen, som er chefkonsulent i Green Power Denmark:
»Over tid vil det slå igennem i forbrugernes priser, og hvis priserne holder sig på dette niveau, vil jeg forvente, at gaskundernes næste acontoregning er noget lavere.«
I slutningen af august toppede gasprisen på mere end 300 euro per megawatt time. Dermed er prisen faldet med to tredjedele siden august.
Det lader derfor til, at truslerne fra præsident Putin om at lukke for gassen var mere effektfulde end efter selve lukningen af gas fra Rusland til EU, forklarer Kristian Rune Poulsen.
I søndagens debat mellem de tre statsministerkandidater på DR1 foreslog Søren Pape Poulsen – lidt ud af det blå – noget, som to topøkonomer fraråder.
I lyset af den nuværende økonomiske krise – og frygten for en konkursbølge blandt små virksomheder – sagde Pape, at man burde holde hånden under virksomhederne ved at udskyde tilbagebetalingsfristen for coronalån.
Det er dog en »klassisk« politisk faldgrube, hvor politikere skubber problemer foran sig, siger økonomerne.
For af flere årsager er det uhensigtsmæssigt fra et samfundsøkonomisk synspunkt at holde hånden under virksomheder, man ikke aner om klarer den i længden, forklarer de, selvom det kan lyde barsk.
Mona Juul (K) understreger dog, at det kun var et forslag til en diskussion, som partiet mener, man bør have politisk.
»Næh, men hov, hov! Jeg er ikke kommet med den konkrete løsning,« siger hun.
Jakob Barüel Poulsen skulle have været i DONG et halvt år og var ligeglad med vindmøller. Da han 11 år senere blev bortvist, var han spydspids for verdens stærkeste forretning for havvind. Bygget med et unikt hold, der har skabt et nyt globalt milliardeventyr. Men også bygget på aflyste ferier, søvnløse nætter og ekstreme krav til de ansatte.
Berlingske Business' journalist Jonas Rimer Hansen er i færd med en omfattende artikelserie i syv kapitler om, hvordan de såkaldte »guldfugle« fra DONG er lykkedes med at stable et globalt milliardeventyr på benene; den grønne kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners, CIP.
De notorisk mediesky forretningsfolk er gået under radaren længe, men historien strækker sig over to årtier og handler om et både uskønt og imponerende forløb, der på alle måder er en central fortælling om fremtidens grønne infrastruktur.
Dette er tredje kapitel, der zoomer ind på »Barylen«.
Vi foreslår, at du sætter dig til rette med en god kop kaffe. For kapitlet er langt, men umådeligt læseværdigt.
Nok er smør steget i pris, men nu må supermarkeder gå endnu længere for at passe på den dyrebare, bløde vare.
I hvert fald hvis man skal tro på et Tweet fra profilen No Context Brits.
Her er der således sat alarmer, som tidligere var forbeholdt designertasker og elektronik, på det fede guld.
Og så står en – godt nok stor – pakke Lurpak på 750 gram til 7,25 euro, altså omkring 54 kroner.
Så er det altså slut med tandsmør.
