Business-Update: Vermund opgiver sit arkitektfirma

Berlingskes businessredaktion guider dig til onsdagens vigtigste nyheder, der handler om økonomi og virksomheder.

Pernille Vermund (NB) under samråd med forsvarsministeren om Forsvarets Efterretningstjeneste på Christiansborg i København, onsdag den 23. september 2020. Samrådsspørgsmålene er stillet af Enhedslisten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

God eftermiddag!

Det er blevet den tid på dagen, hvor vi på Berlingskes businessredaktion vender nogle af de vigtigste dagsordener og historier.

Vi skal forbi Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, der har været nødsaget til at tage en beslutning, der »gør ondt.« Samtidig skal vi op til Norge. Coronakrisen rammer nemlig de rigestes formuer. Dog ikke norske Tom Hagen, der har været i mediernes søgelys siden hans hustrus forsvinden. Han øger sin formue fra året før.

Men vi starter i Danmark, hvor Wolt satser vildt på det danske takeaway-marked.

Vil hyre 2.000 nye ku­re­rer

Den finske takeaway-tjeneste Wolt rullede ind på det danske marked i 2017 og trykker nu yderligere på speederen. Det skriver Børsen.

Selskabet, der bringer mad ud i otte danske byer, vil med et nyt træk tage markedsandele henover efteråret på det stærkt konkurrenceprægede danske marked.

»Vi ser et behov for at tilknytte 2.000 nye kurerpartnere inden for de næste par måneder,« slår direktør i Wolt Danmark Søren Meier Svendsen fast over for Børsen.

Wolt i Danmark har i dag 2.500 aktive kurerpartnere tilknyttet selskabets platform. Men direktøren vil nu næsten fordoble det antal.

Vermund opgiver sit arkitektfirma

Folketingspolitiker og formand for Nye Borgerlige Pernille Vermund har i løbet af sommeren måtte opgive at drive sin arkitektvirksomhed og tegnestue videre. Det skriver Finans.dk.

Det fremgår af CVR-registeret, at hun har lukket enkeltmandsvirksomheden Vermund Gere Arkitekter MAA. Vermund bekræfter lukningen af arkitektvirksomheden, som hun har drevet siden 2006.

Vermund blev uddannet arkitekt i 2001 og valgte fem år senere at lave sin egen tegnestue med sin nu eksmand Johnny Gere. Han har nu besluttet at køre sin egen arkitektvirksomhed videre.

»Gamle kunder ringer stadig og vil have hjælp. Dem må jeg sende videre, selvom det gør ondt og ikke er rart,« siger Pernille Vermund til Finans.

Virussen rammer Norges rigeste

Hotelkongen Petter Stordalen, der er en af de store kanoner på det københavnske hotelmarked, har tabt mere end ti milliarder norske kroner.

Coronakrisen rammer flere af Norges største formuer, ifølge tidsskriftet Kapitals liste over landets rigeste. Det skriver det norske erhvervsmedie E24.

Torsdag offentliggjorde det norske blad Kapital sin liste over Norges 400 rigeste, hvor flere af landets største formuer er krympet som følge af coronakrisen.

Længere nede på listen finder man Tom Hagen, der har været i mediernes søgelys siden hans hustrus forsvinden i 2018. Hans formue er steget med en million norske kroner siden forrige år, og den er nu på to milliarder norske kroner.

Fem skarpe bud på historier  fra Berlingskes egne businessskribenter:

Danske Bank-whistleblower hjalp tysk politi på hemmelig adresse og under personlig beskyttelse

En tidligere ansat i Danske Bank Estland, der sendte adskillige whistleblowerrapporter til ledelsen, var sidste år i Tyskland for at hjælpe tysk politi med at efterforske hvidvask med tråde til filialen. En række lande fra Vesten samarbejder tæt om forholdene i filialen, viser nye informationer.

I dybeste hemmelighed og under sikrede forhold har tysk kriminalpoliti mødtes med en tidligere ansat i Danske Banks estiske filial, Howard Wilkinson, der i sin tid i banken sendte flere advarsler til ledelsen om forholdene i banken.

På invitation fra de tyske myndigheder rejste Wilkinson og hans advokat, Stephen Kohn, sidste år til den tyske by Wiesbaden. Her indkvarterede politiet ham angiveligt på en hemmelig adresse og sørgede undervejs for personlig politibeskyttelse.

Wilkinson mødtes med efterforskere over flere dage i et konferencerum og fortalte sin version af, hvad der var foregået i Danske Bank, om de mistænkelige kunder og ikke mindst om forbindelserne til Tyskland. Han skal efter sigende også have overleveret dokumenter. Det skriver avisen Süddeutsche Zeitung.

Læs hele Eva Jungs og Michael Lunds historie her.

Hvis Wammen vil den billigste vej til klimamålet, skal han indføre en høj klimaskat

Finansminister Nicolai Wammen (S) vil skubbe en større del af Danmarks CO2-reduktioner tættere på deadline i 2030 i håb om at ny teknologi kan gøre den grønne omstilling billigere. Men det er ikke en ubetinget god idé og øger i endnu højere grad behovet for en bred klimaafgift, lyder det fra eksperterne.

Finansminister Nicolai Wammen (S) slår i et interview i Berlingske fast, at reduktionen af den danske CO2-udledning frem mod 2030 ikke bør følge en ret linje med et ambitiøst delmål i 2025.

Vi skal reducere mindre nu og mere hen mod slutningen af perioden ved hjælp af nye teknologier og ved at følge den model, der er kendt som hockeystaven, siger Wammen i interviewet. Modellen har fået sit navn, fordi grafen krummer i de sidste år inden 2030, hvor det for alvor rykker.

Han understreger til gengæld, at Danmarks mål om at reducere CO2-udledningen i 2030 med 70 procent i 2030 er »uændret og uangribeligt«.

Læs hele Vibeke Svansøs historie her

»Vidtgående« coronaregel har udløst desperation hos restauranter: Nu er eksperter uenige om effekten

Restauranter har skreget på dokumentation for, hvorfor det netop er klokken 22, de skal lukke, men det får de næppe. Der er nemlig ikke dokumentation for, at smitterisikoen skulle være større efter 22, så længe gæsterne sidder ned, siger ekspert.

Der gik ikke ret mange øjeblikke, fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) flankeret af Kåre Mølbak tirsdag 15. september bebudede, at restauranter og barer i København skulle lukke klokken 22 for at dæmme op for corona, til aflysningerne væltede ind over hovedstadens restauratører.

Merete Holst, der ejer The Standard ved Københavns Inderhavnsbro med de tre restauranter Almanak, Studio og Mission, fortalte til TV 2, at hun havde mistet bookinger for 300.000 kroner i umiddelbar forlængelse af udmeldingen.

André Babikian, medejer af H15 Cafeteria og Bar på Vesterbro i København, talte om en »kaskade« af aflysninger – og konstaterede: »Vi ryger med meget stor sandsynlighed ud i konkurs«.

Læs hele Jonas Ingvardsens og Jakob Chors historie her

Han har kørt Volkswagen hele livet – nu skal han sikre VWs nye elbil pole position

Mads Nør Lauvring begyndte på et værksted i 1991. I dag er han adm. direktør for Volkswagen Danmark og spiller en nøglerolle i udbredelsen af den tyske gigants »største satsning nogensinde«, som rammer de danske veje i disse dage.

Mads Nør Lauvrings far har altid kørt Volkswagen, og da han selv fyldte 18 år, var der ingen tvivl om, at han også skulle have sådan en.

Lige siden har han haft adskillige modeller fra den tyske bilgigant. I dag kører han rundt i en Passat GTE plug-in-hybrid, som bygger bro mellem det traditionelle og en elbil.

Men han har bestilt en ny bil, som han, ligesom omkring 1.000 andre danskere, forventer at modtage i de kommende dage:

Elbilen ID.3, der er beskrevet som Volkswagens »største satsning nogensinde«.

Læs hele Sebastian Perssons historie her

Arla frygter hårdt Brexit: »Det vil få store konsekvenser«

Et Brexit uden en handelsaftale vil få store konsekvenser for Arla, hvis vigtigste eksportmarked er Storbritannien. Det vil også ramme alle andre dele af den danske fødevaresektor. Derfor opfordrer selskabet nu politikerne på begge sider til at lave en aftale, inden Storbritannien endeligt forlader EU til nytår. Det fortæller Arla i et eksklusivt interview til Berlingske.

Om lidt over to måneder udløber den overgangsperiode, der begyndte, da Storbritannien forlod EU i januar. Fire års kamp for en aftale om det langsigtede handelsforhold mellem de to parter har ikke båret frugt, og nu er der en overhængende risiko for, at et hårdt Brexit bliver en realitet.

Premierminister Boris Johnson fortsætter med at skubbe et kontroversielt lovforslag gennem Underhuset, der tilsidesætter dele af briternes skilsmisseaftale med EU. EU har givet Johnson indtil udgangen af måneden til at trække forslaget tilbage, og handelsforhandlingerne er gået i stå, mens de to parter skændes.

Det skaber fornyet usikkerhed for erhvervslivet – og rammer også danske virksomheder.

Læs hele Kalle Kehlets historie her