Business-update: Velhavere i krig i kølvandet på konkurs: »Jeg har kæmpet imod denne beslutning«

Berlingskes businessredaktion guider dig til de vigtigste nyheder, der handler om økonomi og virksomheder.

Her ses produkterne fra juicefabrikken på Lolland, der ejes af Seimei. Flasken til venstre indeholder håndsprit.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Allan Feldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Velkommen til ugens sidste Business-update.

På denne fredag kommer nyhedsoverblikket forbi en tvist om konkursen i Aqua d’Or-rigmanden Allan Feldts juiceselskab og derefter en historisk international aftale om selskabskat, som lige nu forhandles i Paris.

Men vi begynder ved de rødglødende danske boligpriser.

God weekend og god læselyst!

Danmark modtager sølvmedalje for eksploderende boligpriser

Danmark vinder sølv blandt de 27 medlemslande i EU, når det kommer til at have oplevet de største stigninger i boligpriserne på bare et enkelt år.

Således viser nye tal fra det europæiske statistiske bureau Eurostat, at de danske boligpriser er hamret i vejret med hele 15,6 procent fra andet kvartal 2020 til samme tidspunkt i år. Det skriver Børsen. Hos erhvervsorganisationen Dansk Industri vurderer skatte- og boligøkonom, Bo Sandberg, at der vil kommer mere ro på boligpriserne.

»Der har været voldsomme prisstigninger og høj handelsaktivitet på det danske boligmarked, selvom der siden finanskrisen er strammet op på lånereglerne. Boligmarkedet har også været med til at stabilisere økonomien i en ellers svær periode, og nu virker det, som om at tempoet er gået fra 6. til 4. gear,« siger Bo Sandberg til Børsen.

Af tallene fremgår det, at Danmark kun er overgået af Estland, som indtager førstepladsen med en stigning i priserne på 16,1 procent.

Velhavere i krig i kølvandet på konkurs

Selskabet Seimei, der står bag det danske juicemærke Wish, er taget under konkursbehandling.

Dog viser det sig nu, at ejerne bag har været stærkt uenige om, hvorvidt det var den rette beslutning. Det fortæller medstifter Allan Feldt, som er mest kendt for at introducere danskerne for kildevand på flaske gennem Aqua d’Or i 80erne. Han tjente sidenhen en formue på at sælge kildevandsfirmaet.

Men lige så godt er det ikke gået med Wish-mærket og selskabet Seimei. Gennem de seneste fem år har selskabet haft et samlet underskud på 60,2 millioner kroner efter skat. Ifølge Allan Feldt ville det dog være muligt at holde Seimei oven vande, fordi ejerkredsen stod klar med kapital i tilfælde af, at der manglede likviditet. Men sådan kom det ikke til at gå. Det fortæller han til Finans.

»Jeg og min hustru, Mette, har kæmpet imod denne beslutning, men kunne ikke forhindre den, da SPG også er kreditor i selskabet via et almindeligt lån,« siger Allan Feldt.

Det var altså en anden kendt kreditor, som gav Seimei dødsstødet. Der er tale om SPG International, som Susanne Gjørup fra BR-familien står i spidsen for. Hun var ikke længere interesseret i at bidrage med kapital, selvom det af Seimeis regnskab fremgår, at ejerkredsen for få måneder siden tilkendegav at ville »bidrage med nødvendig likviditet«.

I stedet besluttede et flertal i bestyrelsen at begære selskabet konkurs. Nu håber Allan Feldt på snarest muligt at kunne sælge konkursboet til en ny køber. Boet omfatter blandt andet en fabrik på Lolland til 50 millioner kroner.

»Der er flere interesserede købere til virksomheden, og flere har også allerede været forbi at se på den. Så det er jeg meget glad for, men de kan jo også gøre deres livs handel. Jeg deltager også gerne i den videre rejse med virksomheden. Jeg håber derfor, at et salg kan gennemføres allerede i næste uge, så vores kunderelationer og dermed arbejdspladser kan bevares,« siger Allen Feldt til avisen.

BR-familiens Susanne Gjørup har ikke ønsket at kommentere sagen over for Finans ud over, at hun er ked af, at situationen er endt, som den er.

Historisk international skatteaftale på vej

En ny international skatteaftale er på vej – og hvis den bliver vedtaget, vil det være den første fundamentale ændring af skattesystemet for internationale virksomheder i et helt århundrede.

Det er samarbejdsorganisationen OECD, der står i spidsen for aftalen, som skal få virksomheder til at betale 100 milliarder dollar mere i selskabsskat til de stater, hvor de rent faktisk driver deres forretninger. Det skriver Financial Times.

Aftalen vil betyde, at den globale selskabsskat på tværs af landegrænser fremover vil være på minimum 15 procent. Formålet er at skabe mere lige konkurrence mellem internationale selskaber, som betaler en meget forskellig selskabsskat, alt efter hvor i verden de registrerer deres virksomhed.

Dette skal eksempelvis ses i lyset af, at lande som Frankrig, Storbritannien og Indien selv har indført særlig selskabsskat målrettet techgiganterne Facebook, Amazon og Google, idet landene mener, at de betaler en alt for lav skat lokalt. Det kan lade sig gøre, fordi moderselskaberne er registreret i helt andre lande.

Det forventes, at OECD-landene bliver enige om en færdig aftale sent fredag aften. Ved de seneste forhandlinger i juli stemte blot ni ud af 140 lande imod aftalen.

Den største stopklods for aftalen er, at alle 27 medlemslande i EU skal være enige. Lige nu mangler Ungarn som det eneste EU-land at blive overtalt. Den fælles bund under selskabsskatten er et oplagt problem for Ungarn, idet landet med en beskatning på ni procent har den laveste sats i EU.

Børsen har tidligere beskrevet, at Novo Nordisk formentlig vil være den eneste danske virksomhed, som vil blive omfattet af de nye skatteregler, idet over halvdelen af medicinalgigantens salg sker i USA.

Her er fem skarpe bud på nyheder og analyser fra journalisterne på Berlingske Business:

1. Tre selskaber har tjent fem milliarder på at kvikteste Danmark
Lørdag er det slut med statsbetalte kviktest for covid-19 i Danmark. En indsats, der eksploderede i et omfang, ingen havde forestillet sig. Berlingske opruller fortællingen om, hvordan tre private aktører skabte en milliardforretning på at stikke 33 millioner podepinde i næsen på danskerne.

Læs artiklen her.

2. Kunderne elsker stadig Nemlig.com
På trods af at kritikken hagler ned over Nemlig.com for at tilbyde dårlige løn- og arbejdsforhold, så handler kunderne fortsat livligt hos onlinesupermarkedet. I 2020 har virksomheden fordoblet sin omsætning til over to milliarder kroner. Det sætter direktør Stefan Plenge ord på i denne artikel, som du kan læse her.

3. Socialdemokratiets kernevælgere får gavn af nyt forslag
Regeringen har hidtil ikke sat ord på, hvem der vil få gavn af forslaget om at forhøje fradraget på fagforeningskontingenter fra 6.000 kroner til 7.000 kroner årligt. Men det giver en gennemgang af priserne i en lang række danske fagforeninger, som Berlingske har foretaget, nu indsigt i.

Læs artiklen her.

4. Facebook stopper hjemmearbejde efter kæmpenedbrud
Hjemmearbejdet er inddraget hos Facebook oven på det katastrofale mere end seks timer lange nedbrud mandag i denne uge. Facebooks ledelse mener nemlig, at hjemmearbejdet var en årsagerne til, at nedbruddet på en lang række sociale medier varede længere, end det behøvede.

Læs artiklen her.

5. »Kongetallet« skuffer igen – men ledigheden falder kraftigt
September blev endnu en skuffende måned for det amerikanske jobmarked, der endnu ikke helt er kommet sig efter coronakrisen. »Kongetallet« – som landets månedlige jobrapport også bliver kaldt – viste at kun 194.000 job blev skabt i september, hvilket var langt under forventningen om 500.000 nye job. Jobrapporten var langt dårligere en ventet, men indeholder også flere gode elementer, siger Berlingskes økonomiredaktør, Ulrik Bie.

Læs artiklen her.