Business-update: Superligadommer ville købe 223 aktier – fik ved en fejl flere end 7.000

Berlingskes businessredaktion guider dig til de vigtigste nyheder om økonomi og virksomheder på denne onsdag eftermiddag.

Den vestjyske bank Hvidbjerg Bank kom mandag ved en fejl til at købe 7.100 af bankens egne aktier til bestyrelsesmedlemmet Michael Tykgaard, der ellers blot havde bedt banken om at købe 223 aktier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Godeftermiddag og velkommen til endnu en businessupdate, der giver dig et overblik over de centrale historier om dansk erhvervsliv og økonomi.

Vi starter med at runde Superligaen, hvor en dommer fik sig noget af en overraskelse.

Det kan Finans.dk fortælle om i dag. Hvidbjerg Bank skulle købe 223 aktier på vegne af bestyrelsesmedlemmet Michael Tykgaard, der også er dommer i Superligaen. Ved en fejl fik banken dog købt flere end 7.000 aktier til en pris på over 400.000 kroner.

Læs historien her.

Ka­pi­tal­fond gør dansk fi­nans­mand til mil­li­ar­dær

I september sidste år blev den svenske kapitalfond EQT børsnoteret. Og det har gjort kapitalfondens 70 partnere hovedrige. Det skriver Børsen i dag.

Siden børsnoteringen er EQTs aktiekurs nemlig steget med raketfart, og det har hverken problematiske investeringer som Fætter BR, Flying Tiger eller den globale coronapandemi ændret på.

Faktisk er EQT alene i år steget med 90 procent. Siden børsnoteringen er stigningen endnu mere voldsom, da noteringskursen var på 67 svenske kroner, mens lukkekursen i går var på knap 200 svenske kroner. Dermed er EQT mere værd end storbanken SEB, som kapitalfonden udspringer af.

Ifølge Dagens Industris opgørelse er den sjetterigeste EQT-partner danskeren Morten Hummelmose, der er chef for EQTs aktiviteter i USA. Han er uddannet økonom og arbejdede mellem 1998 og 2001 for investeringsbanken Goldman Sachs i London. Herefter arbejdede han fra 2001 til 2006 som investment banker i Enskilda i København, indtil daværende EQT-partner og senere Danske Bank-formand Ole Andersen i 2006 hentede ham til kapitalfonden.

Læs historien her.

Sådan er Mærsk lykkedes med at tjene milliarder under coronakrisen

Det er et besynderligt godt regnskab. Det er gået helt anderledes godt for Mærsk, end mange frygtede i foråret, da coronakrisen for alvor ramte verden. Lave oliepriser, at amerikanere køber vildt ind, og at en række store rederier har valgt en anden vej i krisen, er nogle af forklaringerne på onsdagens overraskende gode halvårstal fra Mærsk-chef Søren Skou. Det kan Berlingskes skribenter Kalle Kehlet og Lasse Friis fortælle i dag.

Det tegnede dystert, da verden lukkede ned i foråret. Særligt for Maersk Line, der står for at transportere hver femte container rundt på kloden, var udsigterne dystre.

Men i dag fem måneder senere ser det helt anderledes ud. Onsdagens regnskab fra A.P. Møller - Mærsk viser betydelig fremgang.

Men selv om Søren Skou, topchef i Mærsk, var i godt humør, da han præsenterede tallene onsdag, gjorde han det også klart, at det næste halve år kan udvikle sig på stort set alle tænkelige måder, og at usikkerheden om den næste tid er stor.

»Det går i den rigtige retning på trods af de udfordringer, vi har haft. Men det er meget usikkert med især fjerde kvartal, hvor vi kan blive ramt af en anden bølge,« sagde Søren Skou.

Læs hele historien her.

Her er fem skarpe bud på nyheder fra Berlingskes egne business-skribenter:

​Bankdirektører om Arne-udspil: Kunderne kommer til betale regningen

Finanssektoren skal ifølge regeringens udspil betale halvdelen af regningen for, at Arne og andre af landets nedslidte kan gå tidligere på pension. Dette kom frem tirsdag eftermiddag, da Socialdemokratiet præsenterede sit længe ventede pensionsudspil.

Nu skylder politikerne dog et klart og tydeligt svar på, hvem der reelt vil sidde tilbage med regningen, når brættet er gjort op, mener flere bankdirektører.

Af regeringens udspil fremgår det ganske vist, at finanssektoren i stor stil skal punge ud, men Anders Dam, topchef i landets tredjestørste bank, Jyske Bank, er især dybt frustreret over, at politikerne ifølge ham ikke italesætter, hvem der i sidste ende skal betale regningen.

»Det, der generer mig allermest i debatten om tidligere pension, er, at man tilsyneladende prøver at bilde befolkningen ind, at det her kan ske, uden at nogen kommer til at betale for det. Enhver, der har bare lidt kendskab til økonomi, ved, at hvis man lægger en afgift på en sektor eller på et produkt, så sker der en eller anden form for overvæltning på kunderne,« siger Anders Dam til Berlingske.

Læs Søren Martin Olsen og Signe Terps historie her.

Én ting har Corydon aldrig tilgivet i DONG-drama

»Kristian Thulesen Dahl valgte ganske enkelt en primitiv, elementær, populistisk fristelse, han simpelthen ikke kunne stå for.«

Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, læste en folkestemning, løb fra alle aftaler og blæste ustraffet til ilden i DONG-sagen, mener Bjarne Corydon og Helle Thorning-Schmidt. Vi stolede ikke på Corydon, og det må han bare leve med, lyder svaret fra Thulesen Dahl.

Ifølge Dansk Folkeparti ville godkendelsen af milliardindsprøjtningen i DONG Energy med Goldman Sachs i spidsen blive en formssag.

»Selvfølgelig kan det godt være, at der kommer lidt spørgsmål. Men aftalen ligger fast, den er ikke i fare,« lød det i oktober 2013 fra partiets finansordfører, René Christensen.

Sammen med Venstre og de Konservative var han som en del af forligskredsen bag DONG blevet forelagt hovedelementerne i den endelige aftale med Goldman Sachs, ATP og PFA om at tilføre DONG 11 mia. kroner. Nu skulle Finansministeriet bare lige forhandle de sidste småting på plads.

Læs kapitel tre i Berlingskes Jonas Rimer Hansens fortælling om den mest vellykkede skandale her.

TDC indleder første angrebsbølge i den næste store bredbåndskrig

Det TDC-ejede Hiper får inden årsskiftet som den første eksterne leverandør adgang til at sælge internetforbindelser på Danmarks næststørste fibernet.

Det bliver det TDC-ejede bredbåndsselskab Hiper, der bryder monopolet på et af landets største fibernet og fra omkring årsskiftet skal sælge internetforbindelser på Vest- og Sydsjælland, på Sydhavsøerne og i Aarhus-området.

Hiper, som TDC købte i 2018, baner vejen for, at resten af TDC-familien med YouSee og TDC Erhverv i løbet af 2021 tilsvarende får adgang til Fibias fibernet, som rækker ud til omkring 400.000 husstande og løbende udbygges.

Her er Waoo, som en række el- og energiselskaber ejer i fællesskab, lige nu eneste leverandør, men Fibias ejere lovede i foråret 2019 at åbne fibernettet i 2020, så konkurrerende selskaber, heriblandt teleselskaberne, kan leje sig ind og selv sælge internetforbindelser, TV og telefoni gennem en af de lynhurtige fiberforbindelser.

Læs Thomas Breinstrups artikel her.

På ikonisk møbelfabrik undrer direktøren sig over Mette Frederiksens pensionsudspil

I designvirksomheden Carl Hansen & Søn mener direktøren, at Socialdemokratiets pensionsudspil skyder over målet. Kritikken blotlægger en splittelse i erhvervslivet, hvor udspillet møder alt fra dybe panderynker til forståelse.

I et telt på parkeringspladsen ved Danish Crowns slagteri i Horsens præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) regeringens længe ventede og stort anlagte udspil – om retten til tidlig pension.

Alt imens store dele af fagbevægelsen jubler over forslaget, møder det hård modstand flere steder i erhvervslivet. Bankerne står over for en milliardregning, ligesom ejendomsinvestorer rammes, og aktiebeskatningen skal bankes et niveau op.

I virksomheden Carl Hansen & Søn, der producerer nogle af de mest ikoniske designmøbler herhjemme, stiller direktør Knud Erik Hansen sig skeptisk over for ordningen. Det stort anlagte pensionsudspil, der skal sikre et af Socialdemokratiets helt centrale valgløfter, er skudt over målet – det burde ikke være nødvendigt, lyder det fra erhvervslederen, der har fulgt diskussionen om retten til tidlig tilbagetrækning.

»Det er ikke et spørgsmål om alder og antal år på arbejdsmarkedet, men et spørgsmål om den enkelte medarbejders fysik. Det er dem, der trænger, der skal have hjælp, og det er der intet nyt i. Hvis man er syg eller nedslidt, vil man allerede nu kunne få hjælp, og hvis der er problemer om dette, burde politikerne begynde der i stedet,« siger han.

Læs artiklen skrevet af Jonas Ingvardsen og Jakob Chor her.

Hun er Danmarks første taldronning – og får Danmarks fedeste jobtitel

Danmark har fået sin første kvindelig rigsstatistiker nogensinde – siden 1850 for at være præcis. Den ansete økonom Birgitte Anker, direktør i Socialstyrelsen, afløser Jørgen Elmeskov. Det er kæmpejob i et stort tandhjul i det danske demokrati.

Birgitte Anker afløser 1. oktober Jørgen Elmeskov, som går på pension. Det offentliggjorde social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) tirsdag eftermiddag, mens alle var optaget af regeringens udspil om ret til tidlig pension.

Det er store sko, som Birgitte Anker skal vandre i, og det i mere end én forstand. Der står kæmperespekt om Jørgen Elmeskov, som i 2013 fik jobbet i talfabrikken i Sejrøgade på Østerbro efter i en årrække at have været vicecheføkonom og fungerende cheføkonom i OECD. Elmeskov er dermed en af Danmarks højest placerede økonomer internationalt gennem tiderne. Han afløste en anden respekteret rigsstatistiker i skikkelse af Jan Plovsing, tidl. direktør for Socialforskningsinstituttet – i dag Vive. I kongerækken var inden Plovsing tidl. overvismand Hans Zeuthen.

Læs Thomas Bernt Henriksens artikel her.