Business-update: Ny uro omkring kendis-fond – direktør stopper efter kort tid

Berlingskes Business-redaktion guider dig til dagens vigtigste nyheder, der handler om økonomi og virksomheder.

Serieiværksætter Peter Warnøe var omdrejningspunkt i et voldsomt drama om fonden Nordic Eye. Nu stopper hans afløser på posten efter blot seks måneder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godeftermiddag og velkommen til dagens Business-update – ugens sidste af slagsen. Her er et overblik over de vigtigste erhvervsnyheder til dig, som ønsker at være velinformeret og opdateret.

Vi starter med den stormombruste kendisfond Nordic Eye.

Af­lø­ser for Pe­ter War­nøe stop­per som di­rek­tør for Nor­dic Eye ef­ter min­dre end seks må­ne­der

Det er kun seks måneder siden, at Martin Olin blev ny administrerende direktør i den omdiskuterede venturefond Nordic Eye, men nu fratræder han sin stilling, skriver Dagbladet Børsen.

Den tidligere topchef i biotekselskabet Symphogen tog i midten af oktober over som direktør i kølvandet på voldsom uro i fonden, efter at medstifter Peter Warnøe blev suspenderet og siden mistede direktørposten. Ifølge en pressemeddelelse stopper Martin Olin »efter eget ønske«.

Nordic Eye har de seneste år dannet ramme om en af de mest spektakulære sæbeoperaer i dansk erhvervsliv, hvor Peter Warnøe – kendt fra blandt andet tv-programmet »Løvens Hule« – og iværksætteren Lars Tvede har skændtes i offentligheden.

For nylig kom Nordic Eye med et fint årsregnskab efter et år præget af trusler om retssager, politianmeldelse og beskyldninger om at bruge af virksomhedens penge til private formål.

Dan­mark står til at få 11,5 milliarder kroner fra EUs kri­se­fond: Re­ge­ringen har brugt rub og stub på for­hånd

Vi bladrer videre i Dagbladet Børsen.

Her kan man læse, at der ikke kommer nogen nye vækst- eller investeringstiltag ud af de 11,5 milliarder kroner, som Danmark står til at modtage fra EUs store krisefond. Det oplyser finansminister Nicolai Wammen (S) i et svar til Folketingets finansudvalg.

»Alle initiativer i den danske genopretningsplan forventes at vedrøre allerede indgåede aftaler,« skriver finansministeren og lister samtidig op, at pengene først og fremmest skal gå til den grønne skattereform, der blev indgået i december, samt til aftaler på seks andre områder.

Et svar, som kommer bag på den konservative EU-ordfører, Katarina Ammitzbøll.

»Problemet er, at der har været forventninger om, at milliarderne kunne komme ud og hjælpe erhvervslivet og andre steder, hvor der nu skal gang i en genopretning oven på covid-19,« siger hun til Dagbladet Børsen og henviser til, at flere virksomheder ifølge hende har troet, at der var tale om penge, man kunne søge om at få del i.

Rekordstore friværdier kan presse bidragssatserne ned

Kollegerne på Finans.dk skriver, at boligejernes friværdier nu er så store, at boligejerne bør kunne sikre sig lavere bidrag. Det samme gælder landmænd og virksomhedsejere.

Med de høje friværdier kan de få lavere bidrag, mener Mikael Mogensen, der er bolig- og realkreditekspert i Mybanker. Kan man presse belåningsgraden ned fra 80 til 60 procent, vil man typisk kunne spare 0,5 procentpoint i bidrag. Hvis man har et afdragsfrit lån, vil man i Realkredit Danmark automatisk få en rabat på 0,2 procentpoint.

»Der er stort set ingen risiko ved at yde et lån til en dyr lejlighed i København eller Aarhus. Så hvis målestokken er risiko, burde bidragssatsen falde der,« siger Mikael Mogensen til Finans.dk

Her er fem skarpe bud på historier fra journalisterne på Berlingske Business:

1. Tusindvis af virksomheder skal betale 20.000 kroner, selvom de ikke har snydt med hjælpepakker: »Det er uanstændigt«

Virksomheder, der bliver udvalgt til en stikprøvekontrol, skal betale op mod 20.000 kroner for at bevise, at de ikke har snydt med hjælpepakker. Det klinger »helt forkert i et retssamfund«, lyder det fra SMVdanmark.

Læs historien af Mette Dalgaard lige her.

2. Ny usikkerhed om ejendomsvurderinger efter it-koks: »Sommerfesten er nok udskudt på det område«

Nye forsinkelser rammer Skats it-projekter på ejendomsområdet. Det truer ifølge it-eksperter og skatteordførere skatteminister Morten Bødskovs (S) i forvejen skrøbelige tidsplan for udsendelse af nye ejendomsvurderinger. Ifølge Skatteministeriet ser tidsplanen for de nye boligskatteregler fra 2024 dog ud til at holde.

Læs historien af Vibe Hyltoft her.

3. Blackstone-indgreb stiller andelsforeninger i dilemma: Banker ser øget risiko for penge under bordet

Folketingets indgreb mod spekulation i lejeboliger efterlader andelsboligforeninger med fastfrosne valuarvurderinger i en knibe: Skal de køre videre med vurderingen, eller skal de droppe redningskransen og få en ny vurdering for at høste gevinsterne på boligmarkedet? Nordea og Arbejdernes Landsbank ser risiko for flere penge under bordet.

Læs historien af Søren Martin Olsen her.

4. Presset Lauritz.com forhandler om helt eller delvist salg

Stor gæld presser auktionshuset Lauritz.com til at finde en køber til enten hele forretningen eller store dele af den. Det vil betyde tab for investorerne, men en analytiker tror, at der efter mange års tumult er udsigt til ro om selskabet.

Læs historien af Thomas Breinstrup her.

5. Andelsboliger bliver revet væk: »Man skal se sig meget for«

I løbet af bare et år er udbuddet af andelsboliger annonceret til salg på Boligas hjemmeside næsten halveret. I Region Hovedstaden går det endnu vildere for sig – men pas på faldgruberne, lyder advarslen.

Læs historien af Søren Martin Olsen her.