God eftermiddag og velkommen til onsdagens update fra Berlingske Business.

Vi har været dagens nyhedsbillede rundt for at give dig et overblik over, hvad der sker i erhvervslivet og økonomien netop nu.

Du får selvfølgelig også tre anbefalelsesværdige Business-historier at slutte af på.

God fornøjelse!

#1 – Prisfald halveret: Skattestigninger på lejligheder bliver mindre end ventet

Det var ventet, at det nye boligskattesystem, som forventes at træde i kraft 1. januar 2024, ville medføre massive årlige ekstraregninger til dem, der køber ejerlejligheder efter den dato. Og at det ville medføre prisfald på netop lejligheder. Nu viser nye tal for Skat og Realkredit Danmark, at det ikke bliver så slemt som frygtet, skriver erhvervsmediet Børsen.

»Skattestigningerne på lejligheder fra 2024 er væsentlig mindre end det, vi blev præsenteret for i første omgang. Dengang lød der meldinger om stigninger på mellem 40.000 kroner og 50.000 kroner om året for lejligheder til ni millioner kroner i København. Nu lyder de på cirka 25.000 kroner,« siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, til Børsen.

I Boligøkonomisk Videncenter troede man ligeledes, at de nye boligskatter ville føre til større prisfald for ejerlejlighederne, men også her har man halveret sin forventning til de prisfald, som de nye ejendomsskatter isoleret set vil forårsage, efter at have set de nye tal fra Skat.

Ifølge Curt Liliegreen, administrerende direktør i Boligøkonomisk Videncenter, tyder det nu på prisfald på omkring fem procent, mens både han og flere realkreditselskaber spåede om prisfald på omkring ti procent, da forliget blev indgået.

#2 – Pandora-stifter forventede kæmpe overskud, men fik trecifret milliontab

2022 har slet ikke udviklet sig, som Winnie Liljeborg havde forventet. Hun var i sin tid med til at stifte smykkevirksomheden Pandora, hvilket har sikret hende en placering blandt Danmarks rigeste mennesker, skriver erhvervsmediet Børsen.

Et nyt regnskab fra hendes holdingselskab, Liljeborg Gruppen ApS, viser, at formuen er skrumpet. Winnie Liljeborg havde ellers forventet, at 2022 ville få den til at vokse med 150 millioner kroner. I stedet endte det med et underskud på 282 millioner kroner.

Ifølge regnskabets ledelsesberetning skyldes udviklingen hovedsageligt, at afkastet på koncernens værdipapirer blev negativt ramt af udviklingen på de finansielle markeder. Man havde ellers valgt at en konservativ tilgang til investeringsstrategien i 2022, men det satte ikke en stopper for tabet.

»Det har ikke kunnet forhindre negative afkast, men strategien har begrænset de negative udsving betydeligt,« skriver ledelsen, der bliver anført af Martin Høyer-Hansen.

#3 – »Hemmelig« rigmand kommer med nyt milliardoverskud

Han er blandt landets absolut rigeste. Han har netop offentliggjort et nyt regnskab med et milliardoverskud. Men de færreste aner, hvem han er. Og inderkredsen holder kortene tæt.

»Du kommer til at møde en mur, uanset hvem du ringer til. Jeg kommer heller ikke til at sige noget,« svarer et familiemedlem, da erhvervsmediet Finans forsøger at blive klogere på, hvem den mystiske og ultradiskrete milliardær Ib Nymark Hegelund er.

Han står bag selskabet Imbtech, der for få dage siden igen offentliggjorde et kæmpeoverskud på 2,6 milliarder kroner og en egenkapital på over ti milliarder kroner, som tilsyneladende stammer fra investeringer foretaget i 1980erne – investeringer som har udviklet sig på linje med, hvordan det er gået for den danske medicinalgigant Novo Nordisk, der blev børsnoteret i 1974.

Meget mere end det er det vanskeligt at finde ud af om Ib Nymark Hegelund, som det også er umuligt at opstøve et billede af, ligesom han aldrig har givet interview eller på anden måde udtalt sig, skriver Finans.

»Han har ikke lyst til at være i medierne, udover hvad der er offentligt tilgængeligt gennem regnskaber og lignende. Du får nok heller ikke nogen til at fortælle, hvordan han er. Men han er lige blevet 80 år. Så meget kan jeg sige,« siger Ole Ravnsbo, som har været advokat for Ib Nymark Hegelund gennem mere end 40 år, da Finans ringer.

Dog ved man, at den 80-årige milliardær, som kommer fra Aarhus, i dag bor i byen Paradiso i Schweiz i det historiske slot Villa Cattaneo, der kan ses fra hele Lugano-bugten.

#4 – Energikøbmand nidobler resultat – tjener milliarder

De danske energihandlere har leveret svimlende overskud i 2022, og nu kan endnu en energikøbmand præsentere et regnskab med et yderst gyldent overskud.

Den aalborgensiske energikøbmand Centrica Energy Trading, der er en del af den britiske Centrica-koncern, har således løftede overskuddet efter skat med 850 procent til 4,7 milliarder kroner fra 490,2 millioner kroner året før.

Det skriver Børsen.

»Det er tilfredsstillende. Vi har brugt 25 år på at bygge en virksomhed op, som kan levere, når det gælder – herunder blandt andet forsyningssikkerhed og grønne produkter,« siger Kristian Gjerløv-Juel, der er virksomhedens kommercielle direktør, til Børsen.

De danske energihandlere har det seneste år tjent mange penge på energikrisen og de kraftige udsving og stigende priser på både el og gas.

#5 – Elbranchen forsøger at undgå nye bonusskandaler med anbefalinger

Vi bliver ved energibranchen. For uhensigtsmæssigt store bonusser skal være fortid i forbrugerejede energiselskaber.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra erhvervsorganisationen Green Power Denmark i kølvandet på Finans' afsløringer af, at nøglemedarbejdere i Energi Danmark havde optjent bonus på op til 300 millioner kroner, mens der også i Norlys var bonusaftaler uden loft.

Branchens har derfor tilføjet nye anbefalinger i dens vejledning til god selskabsledelse for andelsejede selskaber.

De nye anbefalinger indeholder et bonusloft på 100 procent af basislønnen med mulighed for bonus på op til 200 procent i særlige tilfælde. Derudover indeholder anbefalingerne en række krav til gennemsigtighed af aflønningen af direktionen og bestyrelser, mens der også sættes for gyldne håndtryk.

Branchen forpligter sig desuden til at udforme en vederlagspolitik.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

Du har måske allerede set dem, mens du har læst Berlingske i dag, men her er tre historier fra Berlingske Business, som vi mener, at du bør læse.

A: Vestager: Google skal frasælge dele af sin annonceforretning

Internetgiganten har »siden i alle tilfælde 2014« misbrugt sin dominerende stilling inden for digital annoncering. Derfor kræver EU-Kommissionen nu, at internetgiganten skiller sig af med en del af sin forretning.

Læs historien her.

B: Boliglånet er sendt i dybfryseren – konverteringslysten og lånelysten er på nulpunktet

Trods spirende optimisme i huspriserne og flere bolighandler har vi helt opgivet vores privatøkonomiske yndlingssport, konverteringer. Snyder danskerne sig selv, eller har de det bare bedre i maven ved at holde fast i deres 1,0-procents lån fra dengang, renterne var i bund, spørger økonomerne.

Læs historien her.

C: Ai-hype går amok: Fire uger gammelt selskab er 1,8 milliarder værd

Et nystiftet fransk selskab inden for kunstig intelligens har netop rejst friske penge fra investorer. Selvom selskabet kun er fire uger gammelt, bliver det værdisat til 1,8 milliarder kroner.

Læs historien her.

Er du rigtig klog?

Hvad ved du om fortidens virksomheder?

Gæt med i Berlingskes klassiske quiz og se, hvor skarp du er. Denne gang med ti spørgsmål om hedengangne virksomheder.

Quiz løs lige her.

Tak, fordi du læste med!