God eftermiddag og velkommen til fredagens Business-update her på Berlingske.
Vi har som altid været rundt i nyhedsbilledet for at give dig et overblik over dagens vigtigste erhvervsnyheder.
I dag skal vi blandt andet en tur til Frankrig, hvor der er bøvl med atomkraftværkerne. Vi skal også til Norge, for her stiger bøderne til Danske Bank. Desuden aflægger vi et visit hos en direktør, som står på mål for, at det snart kan bliver dyrere at bruge strøm, og så slutter vi i Sverige, hvor boligejerne har fået et prischok.
Læser du med helt til slut, har en chefredaktør et bud på, hvorfor Martin Rossen fredag morgen kom forbi Christiansborg.
#1 – Myndighed femdobler hvidvaskbøder til Danske Bank
Siden september 2020 har Danske Bank hver dag betalt bøder i Norge, fordi man ikke har godt nok styr på sine hvidvaskforpligtelser.
I lang tid har Danske Bank betalt 10.000 norske kroner. Men det beløb bliver sat i vejret, skriver Børsen på baggrund af den norske avis Dagens Næringsliv.
Fra 7. november skal Danske Bank i stedet betale 50.000 norske kroner, fordi man ikke har en god nok procedure for politisk eksponerede personer, PEP. Det er kunder, som man vurderer, kan være særligt modtagelige over for bestikkelse.
Dagbøderne skal Danske Bank betale, indtil den kan dokumentere, at der er kommet helt styr på arbejdsgangene omkring PEP’erne.
Ifølge Dagens Næringsliv har Danske Bank betalt otte millioner norske kroner, siden at det norske tilsyn pålagde dem at betale dagbøder.
#2 – N1-direktør om skiftende priser: »Det absolut nemmeste for os som selskab vil være at køre med en flad nettarif«
En ny prismodel med indbyggede prisstigninger er klar til landets 2,8 millioner private elkunder fra 1. januar.
Prismodellen indebærer blandt andet, at det bliver markant dyrere at bruge strøm i tidsrummet kl. 17-21. Det er dog ikke alle landets 40 elnetselskaber, der kommer til at tage den nye prismodel i brug fra årsskiftet, skriver Finans.
I NRGi-ejede Konstant med cirka 225.000 elkunder i Østjylland forklarer kommunikationschef Tommy Jakobsen, at man fortsætter med den hidtidige prismodel – i hvert fald frem til 1. april.
»Der er ikke taget en endelig og formel beslutning om, hvorvidt vi overgår til den nye prismodel på det tidspunkt, men eventuelle ændringer vil blive varslet fire måneder før ikrafttræden,« skriver Tommy Jakobsen i en e-mail til mediet.
Norlys, der er landets næststørste energikoncern og ejer af elnetselskabet N1, hopper heller ikke ombord i den nye prismodel – i energibranchen døbt tarifmodel 3.0 – fra årsskiftet.
#3 – Svenske boligpriser i frit fald: Ingen hjælp at hente
Boligpriserne fortsætter den hastige deroute på den anden side af Øresund.
Særligt i de store svenske byer er boligpriserne for alvor kommet under pres af de hastigt stigende renter fra Riksbanken, og det bliver kun værre herfra, forudser eksperterne.
Boligpriserne i Malmø er i år faldet med 11,2 procent, og ejerlejlighedsmarkedet i Stockholm har det markant hårdere end i København, skriver Børsen.
»Vi forventer, at priserne vil fortsætte nedad i et godt stykke tid, og vi skønner, at vi vil være langt inde i 2023, før vi ser nogen stabilisering,« siger Ylva Forsberg, der er analytiker i Nordic Credit Rating.
I Danske Bank forventer man prisfald på svenske boliger på i alt 20 procent fra niveauet før corona i 2019, og alene i 2023 forventer banken, at de svenske huspriser skal falde yderligere otte procent. I Danmark forudser man prisfald på seks procent i 2023.
#4 – Bøvl med franske atomkraftværker på det værst tænkelige tidspunkt
Det franske statsejede selskab, Électricité de France, skærer ned på den forventede energiproduktion, fordi flere værker skal repareres.
Det skriver selskabet i en udmelding ifølge Bloomberg.
Meldingen er, at nogle reaktorer vil tage længere tid at genstarte end forventet. Det sker på et uheldigt tidspunkt, hvor energiforsyningen på det europæiske marked er udfordret.
Beskeden har fået de franske energikontrakter til at stige med 24 procent grundet bekymringer for, hvornår energiproduktionen på atomkraftværkerne når det forventede niveau.
Tre uundværlige fra Berlingske Business
Du har måske set dem, mens du har læst Berlingske i dag, men her er tre artikler fra Berlingske Business, som vi synes, du skal læse.
A: Tappede vin i kælder i Hjørring og solgte den for 1.800 kroner – en af Danmarks største vinhandlere har fået hård kritik af myndighederne
En af Danmarks største onlinevinhandlere har tappet vin i en kælder i Nordjylland med vinetiketter, der strider imod reglerne. Det har ført til hård kritik fra Fødevarestyrelsen. Vi kendte ikke reglerne, lyder det.
Læs historien fra Anna Sofie Harboe Andersen her.
B: I retssal 38 i Københavns Byret udfolder sig for tiden en skjult skandale
En embedsmand med et halvt seksuelt forhold til en hvidvaskdømt kvinde. En håndværker i jakkesæt, der skulle hente kaffe og kage samt underskrive regnskaberne. Og en revisor, der ikke ville lægge navn til miseren længere. Sag om hvidvask for 30 milliarder kroner lyder som en dårlig B-film.
Læs kommentaren fra Simon Bendtsen her.
C: Børsbarometer: Mystiske rygter fra Kina pisker aktier rundt – og afslører investorernes inderste ønsker
En række mystiske opslag på sociale medier i Kina har skabt eufori blandt investorerne og Hongkongs Hang Seng-indeks har haft sin bedste uge siden 2011. Men ingen ved, hvem der har startet det, og om rygtet overhovedet taler sandt. Det er dog ikke kun et kinesisk fænomen – Vesten kan i den grad også være med.
Læs historien fra Sara Sjølin her.
Chefredaktør: Oplagt at Danfoss er med til regeringsforhandlingerne!
Fredag morgen vakte det opsigt, da Martin Rossen, tidligere højre hånd for Mette Frederiksen (S), lagde vejen forbi Marienborg for at hente sin motorcykel.
Han arbejder i dag som senior vice president hos Danfoss, og situationen har Kristoffer Eriksen, chefredaktør på Frihedsbrevet, kommenteret på Twitter.
