Business-update: Microsoft køber kæmpe spilfirma i historisk handel

Berlingskes businessredaktion guider dig til de vigtigste nyheder, der handler om økonomi og virksomheder.

Activision Blizzard er kendt for at have udviklet det populære videospil »Call of Duty.«  Fold sammen
Læs mere
Foto: Ethan Miller/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Goddag og velkommen til endnu en Business-update, som giver overblik over de vigtigste erhvervsnyheder, så du kan gå velinformeret og opdateret ud og nyde din fyraften.

Microsoft køber kæmpe spilfirma i historisk handel

68,7 milliarder dollar, eller cirka 450 milliarder kroner. Så mange penge betaler Microsoft for videospilgiganten Activision Blizzard og skriver dermed historie med en af verdens største virksomhedsovertagelser nogensinde.

Når handlen er gået igennem – den skal stadig godkendes af relevante konkurrencemyndigheder – bliver Microsoft verdens tredjestørste videospilvirksomhed målt på omsætning. Microsoft har allerede spillekonsollen Xbox og får nu også de populære spil »Call of Duty«, »World of Warcraft«, »Candy Crush« og »Diablo«, som Activision Blizzard har udviklet, under sine vinger.

Kort inden nyheden kom ud tirsdag morgen amerikansk tid hoppede Activision Blizzard-aktien næsten 38 procent i det såkaldte formarked, men blev senere suspenderet på børsen. Microsofts bud på 95 dollar per Activision Blizzard aktie er 45 procent højere end aktiens lukkekurs i fredags, og repræsenterer altså en potentiel stor gevinst for de nuværende aktionærer.

Microsoft-aktien er åbnet med et fald på 1,8 procent.

Handlen er både Microsofts og videospilindustriens største nogensinde. Samtidig – hvis den bliver godkendt – vil den ende blandt de største virksomhedsovertagelser på verdensplan, ifølge analysehuset Dealogic. Til sammenligning betalte Vodafone 172 milliarder dollar for Mannesmann tilbage i 1999, mens Anheuser-Busch Inbevs ægteskab med SABMiller kostede 134 milliarder dollar i 2015.

I samme størrelsesorden som Microsofts bud på Activision Blizzard ligger sammensmeltningen af GlaxoSmithKline i 2000 på 79 milliarder dollar og Sanofis overtagelse af Aventis på 71 milliarder dollar i 2004.

Tennisstjernen »Novaxx« Djokovic skal stå skoleret hos sponsor

Tennisstjernen Novak »Novaxx« Djokovics største sponsor Lacoste – mest kendt for sine T-shirts – vil undersøge de begivenheder, der førte til, at tennisstjernen blev deporteret fra Australien, fordi han ikke er vaccineret mod covid-19.

»Så snart som det er muligt, vil vi være i kontakt med Novak Djokovic omkring hans ophold i Australien,« meddelte Lacoste mandag.

Lacoste, som er ejet af den schweiziske koncern MF Brands, indgik en flerårig sponsorkontrakt med Novak Djokovic i 2017. Ifølge det amerikanske Forbes-magasin tjener stjernen 30 millioner dollar om året på sponsoratet.

Lacoste vil have en forklaring på,  hvad der egentlig skete, efter at Djokovic, som nægter at lade sig vaccinere mod covid-19, har udtalt, at han er »meget skuffet« over, at australske domstole har godkendt den australske regerings beslutning om at annullere stjernens visum.

Dommen betyder, at Novak Djokovic ikke kan deltage i tennisturneringen Australian Open, skriver Financial Times.

Mærsk-barnebarn er medejer af klimaeventyr

Mærsk-arving Robert Uggla har personligt investeret i selskabet Innargi, der fredag lancerede sin plan om at finde varmt vand i Aarhus' undergrund.

Nye oplysninger fra det centrale virksomhedsregister, CVR, viser, at Robert Ugglas selskab Agata ApS har investeret i Innargi Holding, som har specialiseret sig i den såkaldte geotermiteknologi.

Innargi vil levere opvarmning fra undergrunden til storbyer, herunder Aarhus, og jagter et nyt klimaeventyr, der potentielt kan eksporteres til hele Europa, skriver finans.

A.P. Møller Holding, hvor Robert Uggla er topchef, har også investeret i Innargi. Selskabet har tidligere forklaret, hvorfor Robert Uggla tager selvstændige bidder af investeringer i koncernen.

»Vi vil gerne have, at man har 'hånden på kogepladen', og derfor tilskynder A.P. Møller Holding, der både ejer børsnoterede og privatejede virksomheder, medarbejdere til at investere sammen med A.P. Møller Holding og dermed sikre fælles langsigtede økonomiske interesser,« sagde Mika Bildsøe Lassen, kommunikationschef i A.P. Møller Holding, sidste år.

Her er fem skarpe bud på nyheder og analyser fra journalisterne på Berlingske Business:

Parken overvejer at sælge nationalarenaen

Parken på Østerbro i København kan stå overfor at få en ny ejer. Selskabet bag Parken vil nemlig afsøge mulighederne for et helt eller delvist salg af sine ejendomme, herunder Parken.

Et eventuelt frasalg vil ske med Parken-selskabet PS&E som lejer af de eventuelt frasolgte ejendomme. Fodboldholdet FCK vil altså fortsat have Parken som hjemmebane. Læs nyheden her.

Over 100 år gammelt mediehus i  aktivistisk opgør

Aller Media kommer ud til millioner af danskere med ugeblade og magasiner som Se og Hør, Femina og Vi Unge. Nu er det mere end 100 år gamle mediehus gået i gang med en stor digital transformation, der samtidig skal bringe mere substans og aktivisme ind i udgivelserne. I spidsen for det hele står Charlotte Riparbelli. Læs artiklen her.

Magtfuld organisation går i rette med regeringens »bureaukratiske« varmepakke

Ældre Sagen har ikke mange roser til regeringens forslag til en varmepakke, der skal hjælpe økonomisk trængte danskere med stigende energipriser. I stedet har de et andet forslag. Der er politiske drøftelser tirsdag eftermiddag. Læs artiklen her.

Madspildsaktivist: Kendt discountkæde skjuler sit affald

Discountbutikken Lidl er den eneste blandt Danmarks større supermarkeder, som endnu ikke har tilsluttet sig en frivillig aftale med Fødevareministeriet om at halvere madspildet inden 2030. Læs artiklen her.

Forsvar din succes, Kollerup – du er jo en vaskeægte coronahelt

I skrivende stund er det næsten uforståeligt, hvor små tabene på at hjælpe virksomhederne gennem coronakrisen er. I skrivende stund kniber man sig i armen over, hvor gode Erhvervsstyrelsen har været til at forebygge tab. Det var den historie, vi ikke hørte søndag aften og mandag morgen fra journalisterne i DR. Læs klummen her.