Business-update: Gasprisen falder: »Måske har Rusland spillet sit kort for tidligt«

En kæmpe gasregning, et billigere hus, en renteøretæve og et Rusland, som måske har spillet sit kort for tidligt, danner rammen for dagens Business-update. I dag udvalgt af update-redaktør Christina Elkorn.

De europæiske gas- og elpriser faldt efter opsving i priserne mandag. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

God eftermiddag og velkommen til tirsdagens update fra Berlingske Business.

I disse dage burde rubrikken næsten være »gas-update«, da det er, hvad der får mest spalteplads.

Men i dag skal vi også forbi en række boligejere, som står til en renteøretæve, og boligkøbere, som ikke længere har råd til det samme hus.

Vi slutter af med et tweet, som ligner lidt det, du så i updaten i går – et enkelt ord er dog skiftet ud, og så har det pludselig en helt anden betydning.

Her er de fire skarpeste historier fra nyhedsbilledet lige nu – håndplukket af dagens update-redaktør:

#1 – Kæmpe gasregning forude: Vinteren står til at blive fire gange dyrere end normalt

Holder priserne sig nogenlunde, hvor de er nu, vil en familie med to børn i et helt almindeligt hus skulle af med 37.000 kroner alene i vinterhalvåret fra oktober til og med marts for at holde sig varme. For bare to år siden var regningen 10.000 kroner.

Det viser nye beregninger, som Danske Bank har foretaget for Børsen.

»Det er meget voldsomt. Sidste vinter var slem, men i år ser regningen ud til at kunne blive fire gange højere, end vi har været vant til i det seneste årti,« siger Louise Aggerstrøm, privatøkonom i Danske Bank, til Børsen.

En familie vil altså skulle fiske 27.000 kroner mere op af lommen til at betale varmeregningen – samtidig med, at alle andre varer også stiger heftigt.

#2 – Her skal huset koste 500.000 mindre, for at du kan blive kreditgodkendt

Mange huskøbere får sig en grim overraskelse, når de skal kreditgodkendes. De er nødt til at købe en bolig, der koster 500.000 kroner mindre end ved årets begyndelse.

Det viser beregninger, som Nordea Kredit har foretaget for Finans.

For et gennemsnitshus har de seneste måneders rentestigninger skubbet den månedlige ydelse op til 9.800 kroner. Det er 1.210 kroner mere end i januar. Dertil kommer højere energiudgifter på cirka 804 kroner om måneden.

»Alting er blevet dyrere, og medmindre køberne har fået en klækkelig lønstigning, vil de ikke længere have råd til det samme hus. På den baggrund forventer vi faldende boligpriser i den kommende tid,« lyder vurderingen fra Lise Nytoft Bergmann over for Finans.

#3 – Gasprisen falder: »Måske har Rusland spillet sit kort for tidligt«

De europæiske gas- og elpriser faldt efter opsving i priserne mandag, skriver Bloomberg.

Det kommer, efter at de europæiske politikere har været på overarbejde for at sikre, at landene ikke kommer til at stå i en energikrise, efter at Rusland lukkede for gassen gennem Nord Stream 1.

Prisen på de såkaldte gasfutures er en afspejling af, hvor meget prisen stiger eller falder.

Efter opsving i priserne mandag faldt de atter med helt op til 13 procent.

Forwardprisen på hollandsk naturgas, som er benchmark for den europæiske gaspris, faldt med 8,9 procent til 224 euro pr. megawatt-time.

»Måske har Rusland spillet sit kort for tidligt, da vi endnu ikke står i de kolde vintermåneder. Med gaslagre, som stadig bliver fyldt, og tiltagene fra de europæiske regeringer, så er lukningen af Nord Stream, som allerede kørte med reducerede leverancer, måske ikke det dødsstød, som den russiske stat havde tænkt, det ville være,« siger Nick Campbell, risk manager hos Inspired Plc, til Bloomberg.

#4 – Lån med fast rente bliver billigere end rentefølsomme lån

Ved næste refinansiering i slutningen af december vil boligejere med F-kort-lånet, der også går under navne som KortRente og FlexKort, få den hidtil største renteøretæve.

Lånet får ny rente på faste tidspunkter to gange om året.

Det skriver Finans.

»Tiden, hvor F-kort var billigst, er dermed slut. De mange boligejere med 1-procent-lån kan glæde sig over, at de låste renten for et par år siden, da den var rekordlav. De sidder nemlig billigere end boligejere med F-kort efter nytår,« siger Totalkredits chefanalytiker, Sune Malthe Thagaard, til Finans.

Renten bag F-kort ligger i øjeblikket på 1,4 procent. Holder det frem til nytår, vil boligejere med F-kort opleve den største rentestigning nogensinde på denne låntype.

Tre uundværlige fra Berlingske Business:

Berlingske Business har selvfølgelig også været ved tasterne. Vi har i dag udvalgt tre historier fra redaktionens journalister, som vi synes, du skal læse.

A: Hemmelige papirer: Ruslands økonomi bløder

Vestlige sanktioner oven på Vladimir Putins invasion af Ukraine har ramt langt hårdere, end Rusland officielt har meldt ud, viser interne dokumenter.

Fly mangler reservedele og risikerer at blive taget ud af drift, om få år vil der være mangel på sim-kort til mobiltelefoner, og landbrugs- og medicinalsektoren mangler vigtige importvarer.

Officielt har Rusland meldt ud, at økonomien er skrumpet under tre procent i år som følge af sanktionerne, og at det i 2023 vil blive mindre end det.

Men Europa er Ruslands største eksportmarked, og et fuldt stop for russiske gasleverancer kan koste op mod 400 milliarder rubler eller næsten 50 milliarder kroner i manglende skatteindtægter. Metalproducenter står til at miste indtægter for 42,7 milliarder kroner om året.

Rapporten advarer om, at nedgangen i eksporten af olie, gas, metaller, kemikalier og træprodukter kan betyde, at »disse sektorer vil ophøre med at være drivkraften i økonomien«.

Læs historien her.

B: Europa sender milliarder til Putins krigsmaskine: Så mange penge har vi betalt for russisk energi

EU skal være uafhængig af russisk energi.

Dette er gang på gang blevet erklæret som det ultimative mål, når europæiske statsledere har mødtes siden Ruslands brutale invasion af Ukraine.

Alligevel sender EU-landene hundredvis af milliarder direkte i Ruslands statskasse til gengæld for gas, olie og kul. Det løfter en ny rapport sløret for.

Den viser, at Ruslands samlede indtjening på eksport af fossile brændstoffer langt overstiger de omkostninger, landet har haft ved at føre krig mod Ukraine.

De europæiske lande har endda været hovedimportør, når det gælder køb af russiske fossile brændstoffer og har stået for over halvdelen af de samlede eksportindtægter siden Ruslands invasion af Ukraine.

Læs hele artiklen her.

C: Bendt Bendtsen: Skru ned for varmen og sluk lyset som i Tyskland

De hidtidige danske tiltag for at kunne stå imod efterårets og vinterens energikrise er slet ikke nok. Danmark har akut behov for en langt mere konkret og stram kriseplan.

Den melding kommer fra interesseorganisationen Synergis formand, den tidligere konservative partileder og europaparlamentariker Bendt Bendtsen, efter at Rusland nu åbent erkender, at afbrydelserne af gasforsyningerne til Europa ikke blot skyldes vedligehold, men er modtræk mod de skrappe europæiske sanktioner mod landet som følge af krigen i Ukraine.

Han går dermed i rette med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), som ifølge Bendt Bendtsen ikke tager solidt nok fat om problemerne for at få dem afhjulpet.

Læs artiklen her.

Comeback fra Irma

Hvis du læste updaten fra Berlingske Business i går, vil du vide, at der hænger et stort gult banner lige ved siden af Irma på Nørreport Station.

Det er Netto, som har været på spil, og teksten lyder: »Få råd til at gå i Irma – gå i Netto«.

Det fik Per Bank, topchef i Salling, der blandt andet driver Netto, til at tweete om reklamestuntet.

Nu har Irma så grebet chancen for at give Netto igen på sociale medier.

»Det er dejligt at vide, at I også tænker på os som det sted, man allerhelst vil handle. PS. Vi fik lyst til at rette lidt i jeres banner«, skriver Irma i et opslag på LinkedIn.

Irma har ændret et enkelt ord, så nu står der i stedet »Få lyst til at gå i Irma – gå i Netto«.

Per Bank måtte derfor atter til tasterne og erklære opslaget for et godt comeback af Irma.