Business-update: Fødevarer i historisk hop – oksekød, pasta og olie eksploderer i pris

Berlingskes Business-redaktion guider dig til dagens vigtigste nyheder, der handler om økonomi og virksomheder.

Grillbøfferne er blevet markant dyrere det seneste år. Sammen med olie, pasta, mælk, æg og ost er det nogen af de dagligvarer, der er steget mest i pris.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

God eftermiddag og velkommen til onsdagens Business-update her på Berlingske, hvor vi som altid har været nyhedsbilledet rundt for at give dig et hurtigt overblik over de vigtigste historier i erhvervslivet og på finansmarkedet lige nu.

2,5 milliarder kroner er nu på vej til trængte varmekunder

Efter seks måneders ventetid kom endelig dagen, hvor den længe ventede varmecheck er rullet ud til ikke færre end 411.000 varmekunder. Den samlede varmecheck udgør i alt 2,5 milliarder kroner og er godt nyt for modtagerne. Der er til gengæld ingen kompensation til dem, der kæmper med stigende priser på olie og træpiller. Det skriver Finans.

Varmechecken består af 6.000 kroner og går til de varmekunder, der er økonomisk ramt af de historisk høje gaspriser. Også husstande udstyret med varmepumpe eller elradiatorer har udsigt til en check.

Varmechecken blev i februar vedtaget af et politisk flertal på Christiansborg, men i den ligning er der ikke fundet penge til de op mod 230.000 husstande, der opvarmer boligen med olie- eller træpillefyr. Det er på trods af, at også disse husstande har oplevet stigende priser.

Historisk stort hop i fødevarepriser

Synes du, at indkøbsturen er blevet bemærkelsesværdigt dyrere på det seneste? Så har du helt ret. Fødevarepriserne er nemlig over det seneste år i gennemsnit steget 15,6 procent i danske supermarkeder, hvilket er den største stigning siden i hvert fald år 2000. Det skriver Finans, der har pløjet de seneste tal fra Danmarks Statistik igennem.

En række varekategorier skiller sig ud med særligt store stigninger. For eksempel er »andre spiselige olier« steget 105 procent det seneste år, mens oksekød er blevet 29 procent dyrere og pasta er oppe med 28 procent.

En kombination af hurtigt stigende råvarepriser i kølvandet på krigen i Ukraine, problemer i de globale forsyningskæder og generelt høj inflation har været med til at skubbe prisen på dagligvarer op.

»Vi vil formentlig se prisstigningerne på fødevarer kulminere de kommende måneder i en årlig stigningstakt på 15-17 procent. Vi er med andre ord tæt på toppen. Mod slutningen af året vil stigningstakten flade ud, og når vi kommer ind i 2023, vil den begynde at falde,« siger cheføkonom Martin Kristian Brauer, Landbrug & Fødevarer, til Finans.

Så kom nyheden, som aktiemarkedet havde håbet på

Siden nytår har aktiemarkedet især været bange for én ting: Den historisk høje inflation i USA, og hvor aggressivt den amerikanske centralbank sætter renterne op for at tøjle den. Onsdag kom så nyheden, investorerne har sukket efter – at inflationen endelig viser tegn på at køle af. Det skriver vi om her på Berlingske.

Inflationsrapporten for juli viser nemlig, at amerikanske forbrugerpriser »kun« steg 8,5 procent i sidste måned, et fald fra 9,1 procent i juni. Analytikerne havde over en bred kam forventet, at inflationen ville lande på 8,7 procent i juli.

Den nyhed vakte med det samme jubel på aktiemarkedet. I USA åbnede de tre store indeks i plus – med Nasdaq i spidsen med en stigning på 2,4 procent. Det danske eliteindeks, C25-indekset, blev også sendt i vejret og er onsdag eftermiddag steget 2,5 procent.

Samtidigt er renterne og dollaren blevet trykket nedad. Den tiårige amerikanske statsrente – verdens vigtigste – er faldet fire basispunkter til 2,74 procent, mens dollaren er nede i 7,20 kroner. Inden inflationstallet kom ud, kostede én dollar 7,26 kroner.

Selvstændige har den højeste indkomstskatteprocent

En ny opgørelse fra Skatteministeriet viser, at selvstændige har den suverænt højeste indkomstskatteprocent i Danmark. Det gælder navnlig de selvstændige med ti eller flere ansatte. Netop den gruppe har nemlig en indkomstskatteprocent på 49. Det skriver Finans.

På en andenplads på listen kommer lønmodtagerne med ledelsesarbejde, der i snit betaler 42 procent af deres løn i indkomstskat. Den gennemsnitlige, skattepligtige borgers indkomstskatteprocent ligger på 34 procent.

Nederst på listen over de grupper, der har den laveste procent, finder vi kontanthjælpsmodtagerne og sygedagpengemodtagerne. Deres indkomstskatteprocent ligger på 26 procent, hvilket giver grupperne de to nederste pladser på listen.

Til deres forsvar modtager kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere henholdsvis 190.000 og 188.000 i bruttoindkomst, mens selvstændige med mindst ti ansatte har en bruttoindkomst på hele 1.931.000.

Tallet er regnet ud ved at sammenligne de forskellige socioøkonomiske kategoriers bruttoindkomst over for den gennemsnitlige indkomstskat.

Her er fem skarpe bud på historier fra journalisterne på Berlingske Business:

1. 7-Eleven har meldt omfattende hackerangreb til politiet

Endnu ukendte kriminelle har låst 7-Elevens systemer i et omfattende hackerangreb, der fandt sted mandag morgen. De 175 7-Eleven-butikker er nu gradvis ved at blive åbnet igen.

Læs hele Lasse Friis' historie her.

2. Nu skal Mette F. betale regningen for sin største triumf – nyt stormløb mod tre årtiers varmeste politiske kartoffel

Når mulighederne for tidlig pension er så gode via især førtidspensionsordningen, seniorpension og nu retten til tidlig pension, bliver det interessant at følge den mørkerøde kamp for en efterløn, der trækker raske mennesker ud af arbejdsmarkedet, koster skatteyderne penge og indsnævrer handlemulighederne i klimapolitikken, velfærdspolitikken og skattepolitikken.

Læs Thomas Bernt Henriksens kommentar her.

3. Elon Musk forbereder sig på retssagen med Twitter – sælger Tesla-aktier for næsten syv milliarder dollar

Elon Musk, der både bærer titlen som elbilproducenten Teslas administrerende direktør og verdens rigeste mand, har solgt Tesla-aktier til en værdi af 6,9 milliarder dollar. Pengene skal bruges til at finansiere hans stort annoncerede køb af Twitter, hvis han taber den juridiske kamp mellem ham og det sociale medie om købsaftalen.

Læs Anna Sofie Harboe Andersens historie her.

4. Svimlende energipriser sender bitcoin-servere op forbi polarcirklen

Priserne på strøm er næsten 160 gange højere i det sydlige Norge, så nu rykker datacentre nordpå for at spare penge.

Læs Thomas Breinstrups historie her.

5. WhatsApp-brugere kan snart forlade grupper i stilhed

Snart vil brugere af den Facebook-ejede beskedtjeneste WhatsApp kunne forlade grupper, som de ikke bryder sig om, i det skjulte. Med en ny opdatering vil WhatsApp i løbet af nogle måneder løse et problem for mange, så man undgår, at samtlige øvrige medlemmer af gruppen får at vide, hvis man trækker sig fra den.

Læs Thomas Breinstrups historie her.