Business-update: Den Internationale Valutafond anbefaler stramninger på det danske boligmarked

Berlingskes businessredaktion guider dig til dagens vigtigste nyheder, der handler om økonomi og virksomheder.

Det danske boligmarked er glohedt, og Den Internationale Valutafond (IMF) anbefaler nu, at man fra dansk side strammer op på en række områder. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

God eftermiddag, kære Business-læser. Velkommen til denne eftermiddags overflyvning inden den forestående fridag i morgen – hvis du altså har mulighed for sådan en.

Boligmarkedet, kryptovaluta og inflationstal er nogle af de ting, vi har på paletten til dig i dag.

God læselyst.

IMF advarer mod prisfald på det danske boligmarked: Vil stramme op på en lang række områder

Den Internationale Valutafond (IMF) anbefaler nu regeringen at stramme kravene til udbetaling ved boligkøb, krav til indkomsten og muligheden for at få afdragsfrihed. Det skal afværge konsekvenserne af et kraftigt fald i boligpriserne.

Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans.

Og det er ikke kun tåleligt for dansk økonomi, det er også nødvendigt, vurderer cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer:

»Hvis vi kigger på boligmarkedet og på markedet for bygge og anlæg, så er de rødglødende. Det giver mindelser om årene op til finanskrisen. Derfor blinker de røde advarselslamper, og derfor er det rettidig omhu at indføre tiltag, der kan tage farten ud af markedet.«

Og måske er det også det rigtige at gøre.

»Lysten til at gøre det her er nok til at overse inde på Christiansborg. Men det er klart, at i den nuværende situation med kraftige boligprisstigninger både i Danmark og i mange andre vestlige lande, så kan man godt overveje at stramme op,« siger Curt Liliegreen, projektdirektør i Boligøkonomisk Videncenter.

Han påpeger dog, at eventuelle stramninger vil gå hårdest ud over de dårligst stillede på boligmarkedet; de unge, førstegangskøberne og lavindkomstgrupperne.

Og en indgriben på boligmarkedet, mens det er på sit højeste, risikerer at forstærke en mulig nedtur, lyder vurderingen.

Skattesag om bitcoingevinst: Dansker slipper for regning på 100.000 kroner

For første gang nogensinde er det lykkedes en dansker at vinde en skattesag om bitcoin.

Det skriver også Finans.

En ny afgørelse fra Landsskatteretten viser, at danskeren skattefrit kan stikke en over 215.000 kroner stor bitcoingevinst i lommen.

Danskeren stod egentlig til at skulle betale over 100.000 kroner i skat af gevinsten, efter at han oprindeligt havde købt bitcoin for sølle 150 kroner tilbage i 2012 – som han så solgte i 2017 og 2018.

Forklaringen på Skattestyrelsens ageren om opkrævning af skat på gevinsten skal findes i, at der endnu ikke findes særlige regler for beskatning af investeringer på kryptovaluta.

Derfor vurderede Skattestyrelsen, at gevinsten skulle beskattes, da den mente, at investeringen var foretaget med henblik på at tjene penge.

Og det er den afgørelse, Landsskatteretten var uenig i.

»Afgørelsen er en fin illustration af, at Skattestyrelsen i deres hidtidige praksis har fokuseret mere på fortjenestens størrelse end på omstændighederne ved købet. Afgørelsen giver håb for andre investorer, der sprang på vognen dengang, hvor ingen vidste, hvad bitcoins var og mere købte af nysgerrighed end med tanke på værdistigning,« siger Henning Boye Hansen, konsulent i revisionsfirmaet BDO, som omtaler sagen i sit nyhedsbrev.

Mo­depor­tal vokser 67 procent i år: Får tre tun­ge pro­fi­ler i be­sty­rel­sen

Modeportalen Miinto får nu udvidet sin bestyrelse med Peter Williams, tidligere direktør for Asos, Illums direktør Jeanette Aaen samt Jørgen Madsen Lindemann, bestyrelsesmedlem i Zalando og tidligere topchef for mediekoncernen MTG. Sidstnævnte får formandsposten.

Det skriver Børsen.

De tre store signinger, som man ville kalde det i sportsverdenen, kommer, efter at Miinto i årets første tre måneder øgede salget af T-shirts, jeans og kjoler med 67 procent.

Det oplyser topchef Konrad Kierklo, som i hele 2020/2021 venter en vækst på samme niveau som året før; cirka 50 procent.

»Det er ingen hemmelighed, at vi stadig er på en vækstrejse, og vi har derfor brug for kræfter med ekstrem forretningsmæssig og kommerciel tyngde og samtidig har erfaring med at skalere vækstvirksomheder internationalt,« skriver Konrad Kierklo til Børsen om udskiftningen i bestyrelsen.

Danmarks rigeste mand, Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen, er den reelle ejer med over 70 procent af Miinto, efter at han forrige år købte tyske Hubert Burda Media ud i forbindelse med en kapitaltilførsel på 150 millioner kroner.

Her er fem skarpe bud på historier fra journalisterne på Berlingske Business:

1. USAs inflation banker i vejret – renterne tager et hop opad

Inflation er blevet det helt store tema på de finansielle markeder og vurderingen af de økonomiske udsigter. Det gælder særlig inflationen i USA, fordi den amerikanske centralbank er den toneangivende i verden. I april steg inflationen yderligere og er nu over fire procent. De finansielle markeder kan se frem til flere rystelser i de kommende måneder, og danske boligejere kan allerede mærke det.

»Hvad rager det mig? Sådan vil de fleste nok tænke, når talen falder på inflation i USA – eller inflation i det hele taget. Det gælder i øvrigt også amerikanerne selv, hvor kun ganske få vil vide, hvad inflation er, og hvor høj den er. Prisudviklingen på benzin har de styr på, men så rækker prisoverblikket ikke meget længere,« skriver Berlingske Business’ økonomiske redaktør Ulrik Harald Bie.

Bliv klogere på inflationen i USA og læs resten af historien her.

2. Danske aktier dykker på ny rentefrygt i USA

Fra rentehop i USA til dansk aktiedyk.

Danske aktier er onsdag eftermiddag gået fra plus til minus, efter at inflationstallene fra USA tog fusen på de fleste investorer.

Inflationen i USA er nu på det højeste niveau siden 1995 og puster dermed til investorernes bekymring: stigende renter. Høj inflation vil nemlig lægge pres på den amerikanske centralbank, Federal Reserve, til at hæve renterne for at undgå en overophedning af økonomien.

Højere renter er som udgangspunkt dårligt for aktiemarkedet, men særligt for aktier, der er højt prissat, herunder de danske.

Læs Sara Sjølins historie her.

3. EU-Kommissionen skruer op for optimismen: Der kommer rigtig godt gang i økonomien

Der har sneget sig en snert af forårsoptimisme ind i Berlaymont-bygningen i Bruxelles, hvor EU-Kommissionen holder til.

Kommissionen tegner i hvert fald et optimistisk billede af udsigterne for europæisk økonomi i den prognose, der er blevet sendt på gaden onsdag.

Kommissionen skønner nu, at den europæiske økonomi vil vokse med 4,2 procent i år. Det er 0,5 procent mere, end hvad kommissionen forventede i februar.

Det mere optimistiske syn skyldes blandt andet, at den globale handel er kommet hurtigere tilbage på sporet end forventet.

Samtidig fremhæver EU-Kommissionen, at der er udsigt til en solid saltvandsindsprøjtning fra EUs store genopretningsfond på 5.600 milliarder kroner.

Læs hele Morten Laugesens historie her.

4. To dage gammel kryptovaluta er nu over 255 milliarder kroner værd

Kryptovalutaen Internet Computer har på to dage gjort sig til en af de største kryptovalutaer i verden.

Efter to dage på markedet er den nye kryptovaluta steget til en markedsværdi på over 275 milliarder kroner, og er dermed en af de største kryptovalutaer i verden.

Internet Computer er dog i løbet af onsdag faldet med små 20 milliarder danske kroner, hvilket gør, at kryptovalutaen aktuelt har en markedsværdi på 255 milliarder kroner.

Internet Computer er et blockchainprojekt, der er skabt som et offentligt netværk, hvor softwareudviklere og andre kan udgive, hvad de ønsker, uden at skulle igennem digitale giganter som Amazon eller Facebook for at få serverplads eller plads i skyen. Ideen er at gå udenom store og monopoliserede virksomheder for på den måde at reducere omkostningerne, forklarer skaberen af projektet Dominic Williams.

Læs Laura Nørkjær Seligmanns historie her.

5. Amazon-boss sælger ud for 41 milliarder kroner inden sin exit

Verdens rigeste mand, Amazon-stifteren Jeff Bezos, sælger fortsat ud af aktieposterne i virksomheden, han stiftede for over 25 år siden.

Jeff Bezos, der ifølge det amerikanske magasin Forbes netop nu er god for 187,5 milliarder dollar, har de seneste dage solgt for cirka 6,7 milliarder dollar Amazon-aktier – det svarer til 41 milliarder kroner.

Det er hans første store frasalg i 2021, efter at han i 2020 solgte for over ti milliarder dollar.

Det viser indberetninger til de amerikanske børsmyndigheder.

Læs hele Thomas Breinstrups artikel her.

Det var alt for denne gang – hav en rigtig god onsdag.