Business-update: 37.000 flere danskere skal betale topskat

Berlingskes Business-redaktion guider dig til dagens vigtigste nyheder, der handler om økonomi og virksomheder.

Næsten en halv million danskere skal betale topskat fra næste år. (Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix). Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

God eftermiddag og velkommen til ugens sidste business-update. Her på Berlingskes business-redaktion har vi været nyhedsbilledet rundt for at give dig et hurtigt overblik over de vigtigste historier i erhvervslivet på denne kedelige, regnfulde fredag.

Rigtig god læselyst.

37.000 flere danskere skal betale topskat

Næsten en halv million danskere skal betale topskat fra næste år.

Det fremgår af et folketingssvar fra skatteminister Jeppe Bruus (S) til formand for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, skriver Børsen.

At 493.000 danskere fra næste år skal betale topskat, skyldes både den historisk lave ledighed og en inflation, der er skyhøj.

Men det er giftigt, siger Mads Lundby Madsen, cheføkonom i CEPOS, fordi det dæmper incitamentet til at give den en ekstra skalle på arbejdet, siger han til Børsen.

Nationalbanken ønsker tættere overvågning af boligejere med afdragsfrie lån

Nationalbanken ønsker, at alle kunder med afdragsfrie lån over 60 procent af boligens værdi mindst hvert andet år skal have deres økonomi gennemgået, skriver Finans.

Nationalbanken vil altså skærpe et forslag fra Finanstilsynet om, at bankerne hvert andet år skal gennemgå økonomien hos boligejere med 30-årige afdragsfrie lån, ligesom de afdragsfrie lån på ti år også skal overvåges, dog ikke med samme frekvens.

Det vil betyde, at de skal indlevere årsopgørelse og budget, som hvis de optog lånet igen, med det formål at sikre at kunderne stadig kan betale gælden.

Bankerne protesterer, fordi de frygter, at det vil sætte de afdragsfrie lån i farezonen. Men Nationalbanken vil altså også have boligkunder med tiårige afdragsfrie lån og høj gæld vurderet mindst hvert andet år, skriver Finans.

Se hvad de høje elpriser betyder for dig

De høje elpriser har fyldt meget i Berlingske de seneste dage med god grund. De har nemlig været i skarp konkurrence om at overhale hinanden.

Og det er noget, der i høj grad påvirker danskerne. En undersøgelse fra Energistyrelsen viser, at fire ud af ti danskere har ændret deres energiforbrug i det første halvår af 2022, skriver Finans.

På selvsamme medie, har man lavet en oversigt over elpriser i hjemmet. Se den her.

Her er seks skarpe bud på historier fra journalisterne på Berlingske Business:

Kritiseret iværksætter i pr-fremstød efter tvangsopløsning: »Det har desværre været uden for vores kontrol«

Torsdag blev den engang feterede iværksætter Sahra-Josephine Hjorths selskab CanopyLAB sendt til tvangsopløsning. Nu siger hun i et pr-fremstød til en kendt kommunikationsmand, at selskabet fortsætter driften, og at hun snart forventer en omstødelse af Erhvervsstyrelsens beslutning. Derudover giver hun udtryk for, at medier bevidst skriver noget ukorrekt om hende og virksomheden.

Læs med her.

Regnskabsekspert hælder CanopyLAB-stifters kritik ned ad brættet: »Det er jo rent faktuelt«

Vi fortsætter i Sahra-Josephine Hjorth-sporet. Hendes forklaringer i pr- fremstødet som du kan læse om i ovenstående artikel, bliver skudt ned af en af landets førende regnskabseksperter.

Læs med her.

Jarlov går i rette med kritik fra topøkonomer og vil bremse »bevidstløs« brug af offentlige midler

De Konservative kritiseres af topøkonomer for »løs finansiering« og »ønsketænkning« i deres nye 2030-plan. Nu går partiets finansordfører, Rasmus Jarlov, i rette med kritikken og advarer mod »bevidstløs« brug af offentlige midler – men bebuder, at sundheds- og ældresektoren friholdes for besparelser.

Læs med her.

Nu truer recessionen: Europa og Danmark står på randen af »regulær krise«

De rekordhøje elpriser forventes at hive både den danske og europæiske økonomi ned i en dyb recession senere på året. »En recession er vores hovedscenarie for euroområdet,« lyder det blandt andet fra Morgan Stanley.

Læs med her.

Apple advarer mod sikkerhedshul i iPhone og iPad

Apple opfordrer til, at man opdaterer sit iOS-styresystem så hurtigt som muligt på grund af sikkerhedsbrist.

Læs med her.

Tak, fordi du læse med og rigtig god weekend!