Business-overblik: Trods øget fleksibilitet og virtuelle møder: Mange peger på arbejde som største stressfaktor

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Finans skriver, at danskernes største stressfaktor er arbejdet. Det viser nye tal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen kære læser og velkommen til endnu en uge med Berlingske Business' nyhedsoverblik.

I dag runder vi blandt andet de østeuropæiske valutaer, der er hårdt presset af euroen, stress og hjemmearbejde, firedages arbejdsuge, der skaber glæde i Gentofte, og »fremtidens internet«.

Men vi starter med fødevareefterpørgslen, der er begyndt at falde.

God læselyst.

Fødevareefterspørgslen falder – helt nødvendigt

Vegetabilsk olie, korn og råvarer helt generelt.

Priserne på disse har haft himmelflugt, siden Rusland invaderede Ukraine i februar, men nu er afkølingen for alvor ved at være en realitet.

Det skyldes blandt andet udsigten til en god høst, faldende oliepriser på grund af recessionsfrygt og – helt centralt – at forbrugerne køber færre fødevarer på grund af den rekordhøje inflation; eksempelvis er danskernes køb af oksekød faldet med 25 procent i løbet af de seneste 12 uger.

Det skriver Finans.

Prisfaldene på råvarebørserne vil dog først slå igennem hos forbrugerne om noget tid, forklarer Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

»Der vil sandsynligvis gå to-tre år, inden forbrugerpriserne er faldet tilbage til en ny bund, som dog nok vil ligge højere end det gamle bundniveau,« siger Henning Otte Hansen til Finans.

Østeuropæiske EU-lande rammes nu hårdt af pres på euroen

Udsigten til økonomisk tilbagegang i de mange EU-lande, der har euroen som fælles valuta, begynder nu at lægge ekstra pres på flere af de østeuropæiske EU-lande med egne valutaer.

Særligt den ungarske foring, den polske zloty og den tjekkiske koruna ses som sårbare som følge af de hårdere tider for euroen, der bruges i 19 lande. Eurolandene aftager nemlig omkring 60 procent af eksporten fra Ungarn, Polen og Tjekkiet, der i forvejen er påvirket af den krigen i Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

Svækkelsen af euroen vil gå særligt ud over de tre lande, vurderer både Goldman Sachs Group, Fidelity International og InTouch Capital Markets.

Paul Greer fra Fidelity International i London forventer yderligere kursfald for zlotyen og korunaen i forhold til dollaren og ser den østeuropæiske region som »den mest sårbare blok« blandt de lande, der betragtes som fremadvoksende markeder.

Forinten er faldet med 17 procent mod dollaren og med 8,2 procent mod euroen, siden den russiske invasion af Ukraine 24. februar. Zlotyen har mistet 12 procent mod dollaren, mens korunaen er faldet med 9,6 procent.

Det er udsigten til, at euroen bliver mindre værd end dollaren i en periode, som får de negative meldinger frem.

Er hjemmearbejde en del af kuren mod stress?

På trods af den øgede fleksibilitet, mange oplever, at de får ved at arbejde mere hjemmefra, så er arbejdet stadig hovedkilden til stress.

Det skriver Finans på baggrund af nye tal fra pensionsselskabet PFA.

63 procent peger i en undersøgelse på travlhed på arbejdet som den største årsag til stress, et godt stykke foran den næststørste årsag, travlhed i hverdagen, som 49 procent peger på.

Næsten halvdelen af danskerne har tidligere givet udtryk for, at de havde øget mængden af hjemmearbejde i de seneste år, og at det havde øget deres fleksibilitet i deres arbejdsliv.

Rikke Bay Haaber, chef for strategisk sundhed i PFA, advarer dog mod at drage den »letkøbte« konklusion, at muligheden for hjemmearbejde ikke er en del af kuren mod stress på jobbet.

Det handler om, hvordan ledelsen går til emnet hjemmearbejde, og at den eksempelvis ikke bare pøser på med virtuelle møder.

Forsøg med firedagesuge i Gentofte skaber glæde

Børnehuset Trekløveren i Gentofte er den første daginstitution i landet, som har indført en arbejdsuge på fire dage i stedet for fem, og både kommunens borgmester og pædagogernes fagforbund, BUPL, er interesserede i at udvide eksperimentet.

Det skriver Berlingske.

»Det har været en kæmpe succes. Vores pædagoger oplever, at de har fået et meget bedre blik for børnene. De føler sig meget mere forberedt og endnu mere klar i forhold til at kvalificere deres arbejdsopgaver, så de kan forberede sig i god tid,« siger institutionsleder Paula Guerrero Mieres om arbejdsugen med længere, men færre arbejdsdage.

I første omgang takkede en håndfuld medarbejdere ja til udfordringen. Nu vil flere ansatte med.

Gentoftes borgmester, Michael Fenger (K), bakker ordningen fuldt op og er klar til at forsøge noget tilsvarende andre steder i kommunens forvaltning.

»Jeg kan ikke rigtigt se nogen grænse for det. Det kan både være i administrative funktioner og i skoler lige så vel som i andre daginstitutioner,« siger han.

Næstformand i BUPL Birgitte Conradsen håber, at den mere fleksible arbejdsuge vil kunne få flere pædagoger til at gå op i tid og dermed medvirke til at løse problemerne med arbejdskraft. I dag arbejder seks ud af ti pædagoger på deltid.

Berlingskes journalist er flyttet ind i »fremtidens internet«

Siden 90erne har internettet været igennem en rivende udvikling. Nu står vi midt i en revolution, som vil overtage det internet, vi kender.

De største techgiganter satser på ét stort digitalt univers, så vi i stedet for at gå på internettet kommer til at være inde i internettet.

Berlingskes journalist Julie Schneider er selv blevet en del af universet.

Hun har blandt andet købt en grund på størrelse med knap to tønder land.

Det skriver hun om her.

Tre ting, som investorerne bør holde øje med

Her er tre ting, Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, holder øje med denne mandag:

  • Den amerikanske jobrapport var fredag markant bedre end ventet, og efter offentliggørelsen sænkede det de danske aktier, hvor udvalgte selskaber som Coloplast, Novozymes og A. P. Møller blev sendt på weekend med kursfald på mere end fire procent. Bliver der rettet op på det fra handelsstart?
  • Centralbankerne er absolut ikke færdige med at hæve renterne, og de kommende uger og måneder vil både Federal Reserve og ECB yderligere stramme pengepolitikken. Spørgsmålet er, om investorerne er tilstrækkelig klar over, at efteråret kan blive præget af usikkerhed om gaspriser, recessionsrisiko og stigende renter?
  • Det amerikanske senat har sagt ja til præsident Joe Bidens klimaplan. Spørgsmålet er, om det vil få gang i investeringerne og kunne mærkes hos ikke mindst Vestas? De seneste måneder har der været mere snak end handling, når det drejer sig om den grønne omstilling og om at gøre sig uafhængig af russisk naturgas.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser fredag:

Dow Jones: +0,23 procent
S&P 500: -0,16 procent
Nasdaq: -0,50 procent

Asien – indeks mandag kl. 07.00:

Japan Nikkei: +0,17 procent
Hongkong Hang Seng: -0,75 procent
Kina CSI: +0,19 procent

Tak, fordi du læste med!