Godmorgen og velkommen til fredagens – og dermed ugens sidste – morgenoverblik fra os her på Berlingske Business.
Vi har som altid været tidligt oppe og læst de dugfriske nyheder fra dagens aviser for at give dig et overblik over de vigtigste historier i erhvervslivet.
Læs i dag om, at forslaget om at afskaffe store bededag chokerer fagbevægelsen så meget, at en forbundsformand var ved at køre galt i bilen, at Apple-topchef Tim Cook står til stor lønnedgang efter kritik, at en topiværksætter har efterladt kæmpetab efter vegansk fiasko og – her først – at den nye erhvervsminister vil have sit ministerium helt tæt på magten.
God læselyst!
Bødskov vil have Erhvervsministeriet helt tæt på magten
Det er ikke på alle ministerpladser, der er skiftet ud sammen med overgangen fra en S-regering til den nye SVM-regering. Men i Erhvervsministeriet er der kommet en ny af slagsen i form af en af Christiansborgs mest erfarne politikere og ministre, Morten Bødskov (S).
Og det er ikke helt tilfældigt, at statsminister Mette Frederiksen (S) har valgt en mand med 21 års erfaring i Folketinget og tre tidligere ministerposter i rygsækken.
For som Morten Bødskov selv siger, er erhvervspolitikken »vigtigere end nogensinde«. Og den kommer til at spille en langt mere central rolle i regeringens ambitioner for Danmark i de kommende år. Det skriver vi her på Berlingske.
»Vi vil føre en aktiv erhvervspolitik. Det er kernen i regeringsgrundlaget. Erhvervspolitik rykker nu ind i det absolutte centrum,« siger den nye erhvervsminister.
Bødskov, der kommer direkte fra Forsvarsministeriet, er meget bevidst om den sikkerhedspolitiske situation i Danmark og Europa. Og her spiller erhvervspolitikken en betydelig rolle, påpeger han.
»Hvis man ikke vidste det før, ved man nu, at den grønne omstilling og vores energiforsyning er sikkerhedspolitik. Så det bliver en helt central ramme for regeringens erhvervspolitik,« siger han.
Du kan læse hele det større interview her.
Lovforslag om store bededag chokerer fagbevægelsen: »Jeg var sgu ved at køre galt i bilen«
Den nye SVM-regerings lovforslag om at fjerne store bededag blev offentliggjort torsdag eftermiddag efter heftig debat.
I lovforslaget hedder det, at lønmodtagere med månedsløn får et tillæg svarende til 0,45 procent af årslønnen, skriver Berlingske.
Fagbevægelsen er på alle måder vred over regeringens lovforslag – alene det, at den danske model omgås, er stærkt kritisabelt, lyder det.
Men der er eksempelvis også det forhold, at kompensationen i lovforslaget svarer til en almindelig arbejdsdag, og store bededag er netop ikke nogen almindelig arbejdsdag, lyder det fra forbundsformanden i HK Danmark, Anja C. Jensen.
»Jeg var sgu ved at køre galt i bilen, da jeg tidligere i dag blev ringet op og fik fortalt, hvad der stod i det her lovforslag,« siger hun til Berlingske.
I en normal trepartsforhandling – et af grundprincipperne i den danske model – ville man aldrig gå med til at sælge en helligdag med fastsat helligdagstillæg og erstatningsfridag med mere som værende en almindelig arbejdsdag, lyder det.
Topiværksætter efterlader kæmpetab efter vegansk fiasko
Serieiværksætteren Jakob Nordenhof Jønck, som i september 2022 gik konkurs med det otte år gamle Simple Feast, der solgte plantebaserede måltidskasser til danske og amerikanske forbrugere, har efterladt investorerne med kæmpetab.
Den samlede gæld i konkursboet overstiger 500 millioner kroner, og kreditorer har anmeldt krav for 154 millioner kroner, viser en orientering, som Børsen har fået indsigt i.
Simple Feasts investorer er de største kreditorer, og de ansatte har 15 millioner kroner til gode i selskabet, som den statslige Vækstfonden også investerede i. Der er ydermere en gæld på 375 millioner kroner til det amerikanske moderselskab, Feast Kitchen Inc., som endnu ikke har gjort krav på pengene.
Simple Feast formåede ikke at sælge et tilstrækkeligt stort antal måltidskasser i forhold til, hvad det kostede at producere dem.
Jakob Nordenhof Jønck har tidligere sagt, at »der er ikke nogen omkring bordet, der taber mere, end jeg gør, på det her projekt«.
Apple-topchef står til stor lønnedgang
Apple-topchef Tim Cook står til at gå 40 procent ned i løn i år.
Det sker på anmodning fra ham selv som følge af kritik fra aktionærerne. Den samlede lønpakke for 2023 bliver derefter på 49 millioner dollar mod 84 millioner dollar sidste år, skriver den britiske finansavis Financial Times.
Tim Cook, som overtog ledelsen af Apple forud for medstifter Steve Jobs' død i 2011, har en grundløn på tre millioner dollar med en bonus på op til seks millioner dollar. Dertil kommer så hans aktieoption, som altså nu skæres ned fra 75 millioner i 2022 til 30 millioner i år. Det bringer ifølge Apple-topchefens samlede lønpakke ned på niveau med andre topchefer på samme niveau.
Ifølge det amerikanske magasin Forbes er Tim Cook personligt god for en formue på 1,7 milliarder dollar.
På den årlige generalforsamling stemte 64 procent af aktionærerne for lønpakkerne til Apple-ledelsen. Det var færre end tidligere, hvilket Apple derfor har taget konsekvensen af.
Apple er fortsat verdens mest værdifulde selskab, selv om de seneste måneder med forsyningsproblemer og ballade på fabrikkerne i Kina ventes at smitte markant af på regnskabet for oktober-december, der er Apples mest lukrative kvartal på året.
Tre ting, som investorerne bør holde øje med
Her er, hvad seniorinvesteringsstrateg Simon Kristiansen fra Nordea følger med i fredag:
Der kommer endnu et interessant pejlemærke for inflationen i dag, når University of Michigans rundspørgedata udgives. Det er selve forbrugeroptimismen, som normalt nævnes i forbindelse med rapporten, og her forventes en lille nedgang i forhold til december. Mindst lige så interessant bliver det imidlertid at læse, hvad forbrugerne forventer sig af inflationen i fremtiden.
Storbritanniens økonomi har haft det hårdt, hvilket kan tilskrives en farlig cocktail af Brexit, tvivlsom coronahåndtering og høj inflation. Helt hvor slemt det står til i den britiske økonomi, får vi svaret på i dag, når der frigives den månedlige BNP-rapport for november.
Regnskabssæsonen bliver også for alvor skudt i gang i dag, traditionen tro med regnskaber fra de store amerikanske banker. Vi hører fra JPMorgan, Citi og Bank of America. Fokus vil formentlig være på trenden i forbrugernes finanser, herunder appetitten på nye lån og evnen til at betale eksisterende tilbage. Det bliver også interessant at følge, hvad bankerne rapporterer af henstillinger i forbindelse med fremtidige »dårlige« lån. Også BlackRock og UnitedHealth aflægger regnskab i dag.
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser torsdag:
Dow Jones: +0,64 procent
S&P 500: +0.34 procent
Nasdaq: +0,64 procent
Asien – indeks fredag kl. 06.50:
Japan Nikkei: -1,16 procent
Hongkong Hang Seng: -0,01 procent
Kina CSI: +0,47 procent
God dag, god weekend – når du når så langt – og tak fordi du læste med!
