Business-overblik: Topchefers lønfest udløser krav om lønstigninger til alle

Her er det vigtigste, du skal vide, før dagen begynder. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

stålvalse
Fagbevægelsen varmer op til overenskomstforhandlinger med højere lønkrav - med henvisning til lønfest på direktionsgangene. Her er foto fra DanSteel i Frederiksværk- det tidligere Stålvalseværk. Fold sammen
Læs mere
Foto: JAN JØRGENSEN

Godmorgen og velkommen til et overblik over de bedste overskrifter i erhvervsmedierne på ugens næstsidste dag. Vi skal forbi, at Nationalbanken spår lave renter lang tid endnu, og at den grønne omstilling af lastbiler bliver bremset af afgifter på grønne brændstoffer.

Men først runder vi kollegerne på Finans' historie om, at ...

1
Topchefers lønfest udløser lønkrav

Når omkring 600.000 privat ansatte skal have nye overenskomster om få måneder, så bliver hovedkravet højere løn. I fagbevægelsen er lokalafdelingerne i gang med medlemsmøder for at diskutere de hovedkrav, som bevægelsen stiller op med over for arbejdsgiverne. Og i en rundspørge blandt 213 lokalformænd, som Finans har gennemført, er svaret klart: Vi vil have højere løn.

Kravet om solide lønstigninger kommer ifølge formand for HK it, medier og industri Hovedstaden Peter Jacques Jensen oven på flere år med fremgang i økonomien, løntilbageholdenhed ved forrige overenskomstforhandlinger og offentlig diskussion om millionlønninger og store bonusser på direktionsgangene.

»Vi har aftalt historisk svage lønstigninger ved de seneste fire overenskomster, og samtidig har vi set, at direktørlønningerne er eksploderet. Det virker, som om nogen fuldstændig har mistet jordforbindelsen, og det kommer til at koste,« siger han til Finans og tilføjer, at der er en grundlæggende uretfærdighedsfølelse over, at »vi har skullet vise tilbagehold, mens andre slet ikke har gjort det.«

Peter Jacques Jensen hæfter sig desuden ved, at Nationalbanken i en analyse ligefrem har anbefalet gradvist højere lønstigninger.

Formand for 3F Midtvendsyssel Per Kjeldsen har også blikket rettet mod direktionslønningernes himmelflugt.

»Folk er rigtig meget på dupperne, og det kan jeg godt forstå. Det er vores folk, der står for produktionen i dette land, og de er trætte af at høre om kæmpehyrer til spekulanter og folk på direktionsgangene,« siger han.

2
Afgifter bremser grøn omstilling

Selvom regeringen har bundet sig til masten med et løfte om en massiv grøn omstilling, så undrer man sig hos Danske Fragtmænd A/S, der råder over 1.600 lastbiler, over, hvordan branchen skal medvirke til at nå klimamålsætningen om en 70 pct. reduktion af drivhusgasserne i 2030, når diesel baseret på planteolie, som er et mindre klimabelastende alternativ til fossile brændstoffer, er 4,50 kr. dyrere per liter end almindelig diesel i Danmark.

Fragtfirmaets adm. direktør, Jørn P. Skov, er stærkt uforstående over for de afgifter, som i dag pålægges de grønne brændstoffer, der alt andet lige er den bedste alternative løsning, når det gælder transport af varer i mindre mængder.

»Som en af Danmarks største transportvirksomheder er vi meget bevidste om, at vores virksomhed sætter et stort CO2-aftryk. Vi er derfor helt naturligt interesserede i mulighederne for at reducere vores udledning og følger aktivt med i den teknologiske udvikling,« siger Jørn P. Skov.

Danske Fragtmænd udarbejder for øjeblikket en bæredygtighedsrapport, der skal redegøre for, hvordan virksomheden arbejder hen mod FNs verdensmål, og internt i virksomheden er der stor vilje til at gøre de ni mio. årlige forsendelser mere miljøvenlige.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

3
Lave renter er kommer for at blive

De mange boligejere, der lige nu konverterer ned i håb om senere at opkonvertere, når renten stiger, skal måske vente længe. Nationalbanken vurderer ifølge Børsen, at de lave renter kan vare ved længe endnu. De begyndte nemlig af falde lang tid inden centralbankernes lempelige pengepolitik satte i gang efter krisen - og så har minusrenter foreløbigt givet overraskende få økonomiske problemer.

»Jeg vil gerne understrege, at det ikke er centralbankernes lempelse af pengepolitikken, der har skabt det store fald i den naturlige realrente. Det er rigtig vigtigt at pointere,« siger Signe Krogstrup, vicedirektør og chef for økonomi og pengepolitik i Nationalbanken.

Man skal meget længere tilbage end til finanskrisen for at finde begyndelsen på det rentefald, der betyder, at renten på både dansk statsgæld og variabelt forrentede boliglån i dag er under 0 pct. Sådan ser man i hvert fald på de historisk lave renter i Nationalbanken, der selv tilbage i 2012 første gang indførte minusrenter.

Nationalbanken peger på, at det især er højere opsparing på verdensplan, som kan forklare rentefaldet. Når milliarder investeres i obligationer, så falder renterne, groft sagt.

»Når opsparingen stiger, er renten nødt til at falde for at cleare markedet for opsparing og investeringer. Det er rent strukturelt, og det er sket over de seneste årtier i Danmark såvel som i udlandet,« siger Signe Krogstrup.

Tre ting investorerne skal holde øje med i dag:

Andreas Østerheden, seniorstrateg i Nordea, holder især øje med disse tre ting i dag.

  • Det bliver en dag hvor investorerne fortsat vil tygge på den amerikanske centralbankchef Jerome Powells tale i går, som i de store linjer bekræftede, at centralbanken er klar med understøttende tiltag ved mødet i slutningen af juli. Det sendte samlet aktier op og renter en smule lavere. Selvom Jerome Powell endnu en gang vil stå skoleret overfor kongressen (senatets bankkomité) senere i dag, vil det næppe få samme opmærksomhed som i går. Der vil også være en lang række andre talere fra centralbanken herunder Williams, Barkin, Bostic, Quarles og Kashkari. Det ville være underligt hvis der kommer skift i den allerede annoncerede linje fra i går, men det til trods, vil det være værd at have et øje på.
  • På datafronten vil det mest interessante være forbrugerprisudviklingen i USA, som er vigtig, da det er det ene af centralbankens to styringsmål for pengepolitikken. Det andet styringsmål, nemlig arbejdsmarkedet, vil vi også få information fra i form af tallet for de ugentlige dagpengepengesøgende i USA. Mens investorerne så småt begyndte at bekymre sig om retningen for det amerikanske arbejdsmarked, er denne bekymring igen kravlet lidt i baggrunden efter den stærke arbejdsmarkedsrapport i fredags, men ikke desto mindre er tallet for de ugentlige dagpengesøgende et af de mest frekvente mål vi har for arbejdsmarkedsdata i USA, hvorfor det naturligvis er interessant i tider, hvor investorerne i højere grad bekymrer sig om opsvingets holdbarhed.
  • Sidst men ikke mindst vil vi få to interessante referater. Et referat fra det seneste centralbankmøde i den europæiske centralbank ECB, som senest også har lænet sig i en mere lempelig retning. Og et andet referat fra seneste møde i OPEC, hvor man valgte at forlænge udbudsreduktionerne om omkring 1,2 mio. tønder om dagen for at understøtte markedet. Olieprisen har været på noget af en rutsjebanetur i årets løb med kraftige stigninger efterfulgt af pæne fald. Udbuds- og efterspørgselsbalancen er skrøbelig med et svagere efterspørgselsbillede (svagere økonomisk vækst), og ikke mindst mulige udbudsforstyrrelser pga. konflikten mellem USA og Iran.

Det sker på markederne:

USA:

S&P 500 +0,5%

NASDAQ +0,8%

DOW JONES +0,3%

ASIEN:

NIKKEI +0,4%

HANG SENG +1,2%

SHANGHAI +0,3%

FUTURES:

DAX-FUTURE: +0,4%

S&P 500-FUTURE: +0,3%