Business-overblik: Tøjgiganter anmeldt for at snyde miljøbevidste forbrugere

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Forbrugerombudsmanden tvivler på, at ret mange producenter kan dokumentere, at deres varer er bæredygtige, sådan som virksomhederne ofte reklamerer med. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til onsdagens Business-overblik.

Nyhedsrundfarten bringer os i dag vidt omkring. Vi skal runde en kostbar konsekvens af coronakrisen og tilsyneladende nagelfaste gebyrer samt tøjgiganter, som nu er anmeldt for at snyde forbrugerne med bæredygtighed. Vi begynder dog med måske-slutningen på et konglomerat.

God læselyst!

Mærsk genopliver planer om frasalg

De to Mærsk-ejede selskaber, Maersk Supply Service og Maersk Container Industry, bliver nu muligvis udstyret med et til salg-skilt. De to selskaber er rester af det gamle A.P. Møller – Mærsk-konglomerat og er ifølge Mærsk-topchefen, Søren Skou, overordnet set en hæmsko for udviklingen af det nye Mærsk.

Sådan lød budskabet tirsdag på A.P. Møller-Mærsks kapitalmarkedsdag ifølge Børsen.

»Vi tror på vores strategi med Ocean, Terminals, Logistics & Services, it og dekarbonisering som kernen, så det er der, vi skal fokusere vores kræfter,« sagde Søren Skou.

»Det er heller ikke uden risiko at eje virksomheder, og hvis man ikke ser det som sin hovedaktivitet, hvis man ikke investerer og fokuserer nogle ledelseskræfter på det, vil det hurtigt gå den forkerte vej. Derfor er det en naturlig oprydning i vores portefølje,« sagde Søren Skou.

Du kan også indlede dagen med at lytte til Berlingskes nyhedsoverblik her.

Finanstilsynet langer ud efter lånegebyrer i forklædning

I en rapport ser Finanstilsynet nærmere på de gebyrer, som realkreditselskaber opkræver i forbindelse med optagelse eller omlægning af realkreditlån.

Den finansielle vagthund konkluderer blandt andet, at en del af de informationer, der bliver givet til kunderne om omkostningerne, er misvisende, idet omkostningerne fremstår som nagelfaste.

Lånene er i dag skruet sammen på en anden måde end tidligere, hvilket betyder, at kunder bør kunne forhandle om gebyrerne og dermed spare penge, mener kontorchef Ulla Brøns Petersen fra Finanstilsynets forbrugerkontor.

»Vi hæfter os ved, at nogle af de omkostninger, der er forbundet med et lån, betegnes på en måde, så man kan få den opfattelse, at realkreditinstituttet foretager en værdipapirhandel for den enkelte kunde,« siger hun til Berlingske.

Sådan var det da også før i tiden, men i dag sælger institutterne store puljer af obligationer til investorerne, og dermed er der ikke længere direkte sammenhæng mellem omkostninger til en tredjepart og det enkelte lån, forklarer Ulla Brøns Petersen.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Tøjgiganter anmeldt for at snyde miljøbevidste forbrugere

Fem onlinetøjbutikker er blevet anmeldt til forbrugerombudsmanden for at snyde forbrugerne til at tro, at det tøj, de køber, er grønt og bæredygtigt.

Forbrugerrådet Tænk står bag anmeldelserne af Zalando, Boozt, Stylepit, Miinto og The Founded, fordi markedsføringen af tøjet som grønt og bæredygtigt kan være i strid med markedsføringsloven, skriver Politiken.

»Det sker mere og mere, at virksomheder påstår, at deres varer er bæredygtige, økologiske og miljøvenlige over en bred kam, uden at det er dokumenteret. Det ødelægger forbrugernes tillid til, at de kan gå efter varer, der belaster kloden mindre,« siger Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk, til avisen.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen tvivler på, at ret mange producenter kan dokumentere, at deres varer er bæredygtige.

Tøjproduktion udgør cirka ti procent af verdens samlede CO2-udledning – langt mere end flyrejser. Danskere køber i gennemsnit 13 til 16 kilo nyt tøj og tekstiler hvert år.

Netbutikkerne understreger over for Politiken, at de arbejder på at forbedre situationen.

Corona og minkkollaps koster dyrt på eksporten

Den danske eksport af fødevarer og landbrugsprodukter faldt med næsten to milliarder kroner i 2020. Faldet skyldes coronakrisen og det regeringsudløste kollaps i minkbranchen.

Det viser en opgørelse, som brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, L&F, netop har offentliggjort

Her fremgår det ifølge Finans, at en ventet fremgang for fødevareklyngens eksport på ti milliarder kroner i stedet endte med en tilbagegang på to milliarder kroner.

Tilbagegangen skal ses i lyset af, at sektoren fik en fantastisk start på 2020, og at eksporten i årets første kvartal var 3,8 milliarder kroner højere, end den var i rekordåret 2019.

Selv langt ind i marts 2020 ventede branchens egne økonomer, at eksporten for hele året altså ville stige med cirka ti milliarder kroner til det højeste niveau nogensinde. Sådan gik det altså ikke.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Seniorinvesteringsstrateg Simon Kristiansen fra Nordea har tre bud på, hvad investorerne bør være opmærksomme på i dag:

  • Det amerikanske marked reagerede tirsdag på stigende inflationstal fra Kina ved at sende aktier ned og obligationsrenten op. De kinesiske inflationstal, der kan tolkes til at vise, hvilken prisstigning vestlige importører står over for, viste en stigning på 6,8 procent tirsdag. Frygten i markedet blev derfor, at et stigende prispres vil tvinge Fed til at reagere førend tiltænkt – for eksempel ved at reducere centralbankens obligationsopkøb, der har holdt hånden under markedet siden marts sidste år. Markedets forventning til inflationen de næste fem år, den såkaldte breakeven-rente, steg til 2,73 procent, hvilket er højeste niveau i 15 år. Aktionærer reagerede ved at sælge fra, og især rentefølsomme vækstaktier førte an i frasalget. Der er lagt i ovnen til endnu en dag med usikkerhed, når der i USA bliver udgivet tal for inflationen i april. Det sker klokken 15.30 dansk tid.
  • I Europa får vi tal for BNP i første kvartal i Storbritannien, ligesom vi får tal for industriproduktionen i euroområdet for marts. Tallene er betyder noget for investorerne, fordi de fortæller os om status på den genopretning, som europæisk økonomi er i gang med oven på covid-19.
  • Der kommer også et af de sidste svirp med regnskabshalen, hvor vi får tal fra Allianz, Bayer, Commerzbank og Merck og Toyota, som investorerne naturligvis også vil kigge nærmere på.

Det sker på markederne

USA lukkekurser tirsdag:

  • Dow Jones: -1,36 procent
  • S&P 500: -0,87 procent
  • Nasdaq: -0,09 procent

Asien – indeks onsdag kl. 06.30:

  • Japan Nikkei: -1,93 procent
  • Hongkong Hang Seng: -0,37 procent
  • Kina CSI: -0,01 procent