God morgen kære læser og velkommen til Business-overblikket!

TikTok har indgået en aftale om at sælge sin amerikanske forretning til et joint venture under amerikansk ejerskab, viser et internt notat set af Axios

Aftalen ventes endeligt på plads 22. januar og afslutter en flerårig strid om national sikkerhed. 

Oracle, Silver Lake og MGX komme tilsammen til at eje 45 procent, mens ByteDance beholder 20 procent. Det nye selskab skal håndtere data, algoritmer og indholdsmoderation i USA. Frasalget sker for at undgå et amerikansk forbud mod appen.

Der er dog kun tale om den amerikanske del – den TikToks europæiske algoritme administreres stadig af kinesiske ByteDance. 

Status på markederne

Asiatiske kurser er aflæst 6:45. For Danmark og USA er det lukkekurser fra torsdag. 
Asiatiske kurser er aflæst 6:45. For Danmark og USA er det lukkekurser fra torsdag. 

Dagens vigtige

Næsten 500.000 danskere har følt sig presset til at være medlem af en bestemt fagforening, skriver Berlingske. Ifølge tallene oplever 39 procent et pres på deres nuværende arbejdsplads, særligt fra store forbund som 3F, HK, FOA og Dansk Metal. 

Simon Arnfeldt fortæller, at han mistede sit job hos Novo Nordisk, fordi han nægtede at melde sig ind i 3F. Han mener, at fagforeningspresset reelt undergraver den lovfæstede ret til frit fagforeningsvalg. »Det var deres måde eller ‘the highway’,« siger han.

**

Coreweave, der leverer computerkraft til ai-selskaber, er blevet hårdt ramt på børsen i USA. Aktien er faldet omkring 50 procent på blot syv uger og har vakt frygt for, at selskabet kan blive et tidligt offer for en bristet ai-boble, skriver Børsen.

Investorerne er blevet mere skeptiske over for Coreweaves gældstunge forretningsmodel, hvor dyre ai-chip købes for lånte penge. »Coreweave er måske ved at blive udpeget som en af de virksomheder, der kan komme i problemer,« siger Oskar Barner Bernhardtsen, investeringsstrateg i Saxo Bank.

**

Sløjfning af kammeradvokaten bliver mødt med ros fra Dansk Erhverv og Danske Advokater, skriver Berlingske. Fra 2028 fjernes kammeradvokattitlen og advokatopgaver for 100 millioner kroner sendes i udbud. »Det er kun på sin plads, at der nu bliver skabt lige konkurrencemuligheder for alle – ikke blot én privat virksomhed,« siger Karsten Lauritzen, administrerende direktør i Danske Advokater. 

Kammeradvokaten har siden 1936 haft et næstenmonopol på statens juridiske rådgivning, men bevarer fortsat store områder som skatte- og afgiftsret samt forsvar og sikkerhed. Dansk Erhverv kalder ændringen en »historisk beslutning« og et »digebrud«, mens Dansk Industri betegner aftalen som balanceret og et skridt mod mere konkurrence. 

**

SAS klarer sig bedre end ventet og er nu både rentabelt og mere effektivt end tidligere, siger topchef Anko van der Werff. 

»Vi er rentable, fylder sæder og noterer en stor tilfredshed hos kunderne,« siger han i et interview til Finans. Flyene er bedre fyldt end nogensinde, og selskabet har flere gange været blandt verdens mest punktlige. Det kommer efter mange år med økonomisk pres. Ifølge eksperter skyldes fremgangen både bedre drift og en mere klar ejerstruktur, der ligeledes står over for et nyt skift, i og med at Air France-KLM ventes at blive hovedaktionær i 2026. 

God dag og endnu bedre weekend!

Få dit »Business-overblik« hver morgen

Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse overblikket i din indbakke for at være opdateret.