Business-overblik: Svimlende milliardkrav kan ramme danskernes pensioner

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Nationalbankdirektør Lars Rohde advarer om, at nye regler kan lægge pres på de danske pensionsselskaber. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Velkommen til et nyhedsoverblik på ugens midterste dag. Fra egne spalter kan vi rapportere, at aktieopturens snarlige død er stærkt overdrevet. Eller i hvert fald forsinket. Men først skal vi runde nogle mørke skyer i horisonten for danskernes pensioner.

1
1
Milliardkrav til pensionsselskaberne på vej

Kommende regler betyder ifølge Nationalbanken, at de danske pensionsselskaber inden for få år skal være parate til med meget kort varsel at stille med store milliardbeløb. Børsen refererer en analyse fra Nationalbanken, som advarer om, at pensionssektoren allerede nu skal i gang med at finde ud af, hvordan man vil finde pengene.

Der er tale om EU-regler, der skal sikre et mere stabilt finansielt system. Det betyder, at de danske pensionsselskaber fra 2023 skal til at betale, hvis de har indgået finansielle kontrakter, som beskytter dem mod renteudsving. Den betaling skal falde fra dag til dag, og den skal i modsætning til i dag ske kontant.

Der kan blive tale om meget store beløb.

»Hvis renten stiger med et procentpoint, så skal den danske pensionssektor skaffe 106 mia. kr. Det er et meget stort tal, der bliver beregnet om aftenen, og så skal pengene falde morgenen efter. Så enkelt er det,« sagde nationalbankdirektør, Lars Rohde, på en konference arrangeret af pensionsforskningscenteret Percent på Copenhagen Business School.

Problemstillingen opstår især, hvis markedsrenterne pludselig stiger mærkbart. Så skal de pensionsselskaber, som har sikret sig mod renteændringer, stille såkaldte sikkerheder, fordi deres potentielle forpligtelser over for dem, de har indgået kontrakterne med, stiger.

Hidtil har mange pensionsselskaber kunnet stille sikkerhed ved at deponere eksempelvis statsobligationer, de allerede ejer. Men fra 2023 skal pengene falde til en såkaldt central modpart, eller CCP. Og de penge skal falde kontant fra dag til dag.

»Er det sandsynligt, at renterne kan stige voldsomt på en enkelt dag? Nej, men det er ikke umuligt. Derfor bør pensionssektoren forberede sig,« lyder det fra Lars Rohde.

2
2
Danske virksomheder trodser modvind

Truslerne mod aktiemarkedet har stået i kø i månedsvis i skikkelse af handelskrig, Brexit, usikkerhed over verdensøkonomien og nedjusteringer på stribe.

Men nu viser en opgørelse, som Berlingske har foretaget over den danske regnskabssæson, at solide resultater fra nogle af Danmarks største virksomheder, kombineret med medvind fra de globale finansmarkeder, har sikret, at de danske aktier er kommet stærkt ind i årets slutning – så stærkt at eliteindekset, C25, på det seneste har slået rekorder på daglig basis. Indekset er nu tilbage i en kurs på 1.210, og er steget 22 pct. siden nytår.

»Det er helt afgjort et væsentligt element, at der har været god aktiestemning globalt med rekorder i USA. Men man skal ikke underkende, at nogle af de selskaber, der fylder mest i det danske indeks, har leveret nogle stærke resultater. Mærsk har opjusteret, Novo og Vestas har også leveret fint, og DSV steg næsten otte pct. på et stærkt regnskab. Så de større aktører har leveret i sådan en grad, at det kursmæssigt var med til at overskygge, at der har været nogle missere,« siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank.

Læs her, hvordan investorerne har behandlet de enkelte selskaber på fondsbørsen.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

3
3
Afkastjægere på tynd is

Finans skriver onsdag, at flere investorer i jagten på afkast køber dårlige banklån fra Sydeuropa, hvor bankerne presses til at skille sig af med store mængder af misligholdte lån. Alene i første halvår har bankerne frasolgt dårlige lån for omkring 380 mia. kr. De dårlige lån – også kaldet non-performing-loans (NPL) – er blevet omdannet til strukturerede investeringsprodukter og derefter solgt videre til investorer verden over, skriver Finans.

Mange af de dårlige lån fra primært Italien, Spanien og Portugal ender hos store investeringshuse som Pimco, Fortress og Cerberus. Sidstnævnte opererer også i Danmark og er en af de største europæiske investorer i NPL-markedet. Men også danske pensionskasser er aftagere af de dårlige lån.

Der findes ikke en samlet opgørelse over, hvor mange penge danske investorer har investeret i NPL, »men der ligger helt sikkert mange i de danske pensionskasser,« fortæller Kristian Brinch Hansen, obligationschef i fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed. Blandt andet bekræfter danske AP Pension, at man har investeret i NPL via kapitalfonde.

Men det er ikke uden risici, lyder det fra eksperter.

»Gælden er blevet flyttet, sådan at den går ned andre steder end i bankerne. Hvis de her produkter (NPL, red.) begynder at underperforme, så vil pensionskasserne agere som en samlet gruppe og begynde at sælge ud. Så ruller snebolden, og så styrter det,« siger Morten Kongshaug, tidligere porteføljemanager og investeringsstrateg hos Industriens Pension og nu partner i Copenhagen Allocation Partners.

Tre ting, investorerne skal holde øje med

Investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen leverer her sit bud på, hvad investorerne skal holde øje med i dag:

  • USAs præsident Donald Trump truer med at holde øje toldsatserne over for Kina, hvis ikke forhandlingerne genoptager den fremdrift, som han tog for givet. Alt er muligt og en eskalering af uenigheden mellem USA og Kina, eller mellem Kina og Donald Trump kunne man sige, er ikke umulig, men nok alt i alt mindre sandsynlig, synes at være investorernes holdning. I hvert fald er det ikke her og nu noget, som bevæger markederne, men det kan pludselig ændre sig.
  • I den britiske valgkamp mødtes Johnson og Corbyn i aftes for første gang på direkte TV. Kampen endte nok med en mindre sejr til Johnson, som på den måde sandsynligvis vil udbygge sit forspring i meningsmålingerne. Her til morgen er der kun en mindre bevægelse i pundet på den baggrund.
  • Danske Bank-aktien fortsætter sin »bevægelse på stedet«. Siden regnskabet for cikra tre uger siden, har det været småt med nyheder udover fortsat trimning af 2020-estimater og justering af kursmål. Investorerne forsøger fortsat at finde det rigtige ben at stå på. Det kræver stadig tålmodighed at være Danske Bank-investor, og spørgsmålet er, om tålmodigheden rækker tilstrækkelig langt?

Det sker på markederne

Indeks og udvikling i pct.

Aktier USA

S&P 500: -0,1
Nasdaq: 0,2
Dow Jones: -0,4

Aktier Asien

Nikkei 225: -0,8
Hongkongs Hang Seng: -0,6
China Shanghai Composite:.-0,4
Sydkoreas Kospi: -1,1