Godmorgen og velkommen til fredagens Business-overblik.
På dag to efter dannelsen af den nye SVM-regering kommer vi ikke uden om et par nyheder fra regeringsgrundlaget: En om et skattehul, og en om en særlig helligdag.
Men vi har også andet i ærmet, for Berlingske har gravet en interessant nyhed frem, der formentlig ved et uheld blev lagt på en virksomheds hjemmeside.
God læselyst.
Oprør mod ny regerings plan om at afskaffe store bededag
En helligdag fra 1668 er ved at løbe med opmærksomheden i al virakken om den nye regering.
SVM-regeringens plan om at skrotte store bededag har forenet stærke stemmer, der ellers ikke plejer at synge i samme kor.
En umage alliance af alt fra klerikale til socialister, fagbevægelsen og nationalkonservative har siden regeringsdannelsen kritiseret, at den særlige danske helligdag skal afskaffes for at skaffe penge til Forsvaret.
Og nu nærmer kritikken sig et egentligt oprør, skriver Jyllands-Posten, der har historien på forsiden af dagens trykte avis.
En ekspert peger på, et regeringen øger risikoen for storkonflikt ved næste års overenskomstforhandlinger. Den liberale tænketank CEPOS tvivler på den økonomiske effekt. Enhedslisten er rasende, Nye Borgerlige vil have en folkeafstemning, og en kendt præst anklager regeringen for at skade folkekirken.
Ny regering laver skattehul: Virksomhedsejere kan let navigere uden om ny top-topskat
Onsdag lancerede den nydannede regering en ny skat: En top-topskat rettet mod de omkring 10.000 danskere, der tjener mere end 2,5 millioner kroner om året.
Men mange virksomhedsejere i den høje indkomstgruppe vil nemt kunne navigere uden om den nye indkomstskat, så de ikke skal betale mere i skat, end de gør i dag, skriver Børsen.
Hovedaktionærer, der ejer størstedelen af et selskab, kan nemlig knibe sig uden om top-topskatten ved at vælge at udbetale penge til sig selv via udbytte i stedet for løn.
Begge dele beskattes lige nu med 55 procent, men med den nye top-topskat vil løn over 2,5 millioner kroner blive beskattet med 60,5 procent.
Det betyder, at hovedaktionærer kan spare fem-seks procentpoint i skat ved at trække løn over 2,5 millioner krone ud som udbytte og derved undgå den nye top-topskat.
Slettet rapport afslører: Ejere må kaste finansiel redningskrans til hæderkronet dansk virksomhed
En rapport fra det velrenommerede kreditvurderingsbureau S&P Global blev i november offentliggjort på TDCs hjemmeside.
Men kun kort. For rapporten blev hurtigt fjernet igen.
Oplysningerne i den er sprængfarlige.
Den slettede rapport, som Berlingske er i besiddelse af, viser nemlig, at den hæderkronede danske telekommunikationsvirksomhed har langt større økonomiske udfordringer end hidtil antaget.
Omkostningerne er eksploderet, kerneforretningen lider, og nu må TDCs ejere – de tre danske pensionskasser ATP, PFA og PKA og den australske kapitalfond Macquarie – skyde ny egenkapital i den skrantende telekoncern. Det erfarer Berlingske.
Ifølge Berlingskes oplysninger vil det dreje sig om et milliardbeløb.
Tre forhold, som investorerne bør holde øje med
Josephine Cetti, chefstrateg hos Nordea, har fredag kik på disse tre ting:
I går var Den Europæiske Centralbank og Bank of England ude med renteforhøjelser på 50 basispunkter. Fra Europa var beskeden fra centralbankchef Christine Lagarde den samme som den, vi fik fra den amerikanske centralbank i onsdags: Forbered jer på flere renteforhøjelser herfra og en højere rentetop, end I havde regnet med. De forventer, at kerneinflationen i Europa ligger på 4,2 procent i december 2023, og såfremt de ønsker at få inflationen ned, skal de teoretisk set have renten på de nuværende to procent op over den forventede inflation. Det betyder altså, at de skal hæve renterne et godt stykke endnu, hvilket er bekymrende, eftersom konsensus er, at Europa er på vej i recession, hvis ikke vi allerede er det. Derudover indikerede de, at de vil begynde at reducere balancen i første kvartal næste år.
Der kommer foreløbige PMI-tal for både fremstillingssektoren og servicesektoren i EU, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA. Tallene er for december og offentliggøres tidligt på måneden på grund af feriedage relateret til julen. PMI, som står for Purchasing Managers Index, er en indikator på aktivitetsniveauet i diverse lande. PMIer fra stort set alle lande i den vestlige verden har vist en markant faldende aktivitet siden august, og ikke siden finanskrisen har vi set så stort et fald i aktiviteten. Faldet er dog ikke på niveau med det fald, vi så i 2009, og hidtil er afmatningen inden for fremstillingssektoren større end inden for servicesektoren. Det bliver dog spændende at se, hvordan tallene kommer ud, og om de fortsat tegner et lidt dystert billede af udviklingen i økonomierne. Derudover kommer der tal for detailsalget i Storbritannien for november.
I dag er det Quadruple Witching Day, en lidt pudsig begivenhed, som betyder at i den sidste time af handelsdagen udløber futures på aktieindeks, optioner på aktiemarkeder, aktieoptioner og futures på enkeltaktier. Dette sker fire gange om året og betyder, at der er et simultant udløb af denne typer optioner og futures. Volumen inden for aktiehandel vil som regel stige på disse dage, og især den sidste time inden markedet lukker i takt med, at investorer tilpasser deres porteføljer. Det er typisk en non-event, men ikke desto mindre er det store volumener, der køres igennem markedet, som nogle gange godt kan skabe lidt ekstra volatilitet, især hvis markedet i forvejen er lidt nervøst.
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser torsdag:
Dow Jones: -2,55 procent
S&P 500: -2,49 procent
Nasdaq: -3,23 procent
Asien – indeks fredag kl. 06.30:
Japan Nikkei: -1,97 procent
Hongkong Hang Seng: +0,04 procent
Kina CSI: -0,33 procent
Tak, fordi du læste med!
