Godmorgen og velkommen til torsdagens overblik over erhvervsnyhederne midt i en coronatid.
Vi skal forbi vores eget interview med Lars Fruergaard Jørgensen, topchef i Novo Nordisk, som taler om coronakrisen set fra hjørnekontoret, lige som vi skal runde positive toner fra regnskabsfronten.
Store rejsekoncerner truer med at forlade garantifond
Men først må vi omtale kollegerne på Finans' historie om, at flere af de store selskaber i rejsebranchen truer med at forlade Rejsegarantifonden i protest mod regeringens hjælpepakke.
Rejsegarantifonden hjælper rejsebureauernes kunder i tilfælde af konkurs. Men flere af de store selskaber har sendt et åbent brev til erhvervsminister Simon Kollerup (S) og Folketingets Erhvervsudvalg, hvori de kritiserer den seneste ændring i regeringens hjælpepakke til rejsebranchen, som indeholder lån for i alt 1,5 milliarder kroner.
Rejsebureauerne skal nemlig stadig hæfte kollektivt for lånene, og de kan ende med at skulle betale langt mere tilbage, end de selv har lånt.
De otte rejsekoncerner omfatter kendte navne som Apollo, Albatros, Kilroy og Primo Tours. De omsætter for 6,5 milliarder kroner årligt og står dermed for næsten halvdelen af den omsætning, der er grundlaget for Rejsegarantifondens indtægter, skriver Finans.
Medicinalchef er bekymret over samarbejdsproblemer
Lars Fruergaard Jørgensen, topchef i Novo Nordisk, mener, at det internationale samarbejde har været elendigt under coronakrisen. Og han er bekymret for, om det kan reddes på mellemlang sigt.
»Den globale sammenhængskraft har været rørende ringe under coronakrisen. Selv EU har ikke fungeret. Jeg ser ingen lande, der har arbejdet sammen under coronakrisen for at bekæmpe covid-19-spredningen. Alle har lukket grænserne og sagt, at nu må vi tage vare på os selv,« siger Lars Fruergaard Jørgensen, som er bekymret for vores evne til at arbejde sammen globalt på den »mellemlange horisont«.
Det er skidt, for lige nu er det helt afgørende, at verdenshandlen igen kommer til at fungere fuldt ud.
»Det er vigtigt at få lukket Danmark op og få butikkerne og restaurationslivet til at fungere. Det er vigtigt for den indenlandske økonomi og de arbejdspladser, der følger med. Men kigger man på det store økonomiske billede, så er det ikke kun Danmark, men den globale verden, vi skal have åbnet op«, mener Lars Fruergaard.
Regnskaber sender aktiekurser op
De første regnskaber fra virksomhederne er bedre end frygtet, og det sender aktiekurserne op i syv ud af otte danske selskaber, skriver Børsen.
Aktierne har allerede leveret et comeback efter coronanedturen i februar og marts. Her dykkede markedet næsten 30 procent fra top til bund. Men nu er danske aktier tæt på at være tilbage på et nul for 2020.
Over de seneste handelsdage har kursstigninger til regnskabsaktuelle selskaber været med til at bære markedet frem. Årsagen er, at tallene for første kvartal ikke er så slemme som frygtet.
»Lige så snart selskaberne giver lidt klarhed, og de på en eller anden måde har mulighed for at give noget indsigt i, hvordan det rent faktisk ser ud med indtjeningen, og investorerne så kan se, at det ikke er så galt som frygtet, så giver den en lettelse i aktiemarkedet. Det her bekræfter mit syn på, at markedet er på vej op,« siger investor i danske aktier Tue Østergaard, der har en baggrund som børsmægler, til avisen.
Tre forhold, du skal holde øje med på aktiemarkederne i dag:
Chefstrateg i Nordea Andreas Østerheden fremhæver tre forhold, investorerne skal holde øje med i dag:
I går bød på solide aktiekursstigninger rundt omkring i verden særligt løftet af udtalelser i forbindelse med en amerikansk rapport, der taler for positive resultater i forbindelse med Gileads remdesivir, som efter sigende skulle hjælpe patienter til at komme sig hurtigere over sygdommen. I dag er en stor dag for eurozonen. Vi har blandt andet Den Europæiske Centralbank (ECB), der annoncerer sin rentebeslutning. ECB har allerede annonceret sit coronakatastrofe-opkøbsprogram på 750 mia. euro. Men udfordringerne er gigantiske i Europa, hvor PMI-tallet for eurozonen i april faldt til rekordlave 13,5, ligesom kreditspændene i de sydeuropæiske lande er blevet ved med at køre ud. Derfor bliver der holdt nøje øje med alt, hvad ECB melder ud.
Vi får også tal for væksten i BNP for første kvartal, og så får vi tal for inflationen i eurozonen og tal for arbejdsløsheden i blandt andet Tyskland. Inflationstallene vil give os en idé om, hvor meget den lavere oliepris har presset de overordnede inflationstal ned.
I USA vil investorerne holde øje med antallet af nye arbejdsløse, der de seneste uger har været talt i millioner, og samtidig får vi også PMIer fra både fremstillingssektoren og servicesektoren i Kina. Disse er interessante, fordi de viser hvor hurtigt Kina er på vej på fode igen efter coronavirussens hærgen tidligere på året. Endelig er der regnskaberne, hvor giganter som Apple og Amazon kommer med deres tal for første kvartal.
Det sker på markederne:
USA
Lukkekurser onsdag
Dow Jones +2,21 pct
S&P 500 +2,66 pct.
Nasdaq +3,57 pct.
Asien
Indeks torsdag kl. 06.15:
Japan Nikkei +2,91 pct.
Hongkong Hang Seng +0,28 pct.
Kina CSI +1,30 pct.

