Business-overblik: Store danske virksomheder kræver, at de ansatte kan vise coronapas

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

 
Heunicke er klar til at indføre coronapasset på statslige arbejdspladser. Og der lader til at være flertal for at indføre den lov. Klip: Ritzau/Scanpix. Redigering: Emma M. Christensen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til onsdagens Business-overblik.

På menuen står blandt andet nyheder om aktivistiske sygeplejersker med et ultimativt krav, krav om at kunne vise coronapas i en række store virksomheder herhjemme, en ny fabrik i USA til intet mindre end 112 milliarder kroner og så en ulven-kommer-historie, hvor ulven ikke dukkede op.

Prishop på råvarer og fragt preller af på børsselskaber

30 af de største børsnoterede virksomheder har løftet profitmarginerne i tredje kvartal – trods stigende råvarepriser og rekordhøje fragtrater.

Det viser en opgørelse, som Børsen har foretaget af large cap-selskaber, der er kommet med kvartalsregnskab.

Dermed trodser tallene investorernes spådomme op til regnskaberne.

»Vi gik ind i regnskabssæsonen med forventningen om, at det blev spændende, fordi vi skulle se, om der var pres på marginerne. Rekordmange har nævnt det, men mange har tilsyneladende ikke rigtig mærket det i kvartalet,« siger Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Frontmand for aktivistiske sygeplejersker med ultimativt krav: Giv os penge nu – eller lad folk dø

Politikerne står lige nu ved en skillevej og kan vælge mellem to scenarier: Giv sygeplejerskerne mere i løn med omgående virkning, eller lad sygehusvæsenet brænde sammen hen over vinteren med tabte menneskeliv til følge.

Så kontant er udmeldingen fra sygeplejersken Luca Jonathan Pristed, der er talsmand for Den Nationale Gruppe for Arbejdsnedlæggelser.

»Vi går ind i et vinterhalvår, hvor sundhedsvæsenet risikerer at brænde sammen. Det kommer til at koste menneskeliv. Hvis jeg var politiker og gik op i danskernes liv, ville jeg hæve sygeplejerskernes grundløn nu. Så ville sygeplejerskerne stoppe med at skride, de ville blive mere fleksible, og mange ville komme tilbage. Det er den kortsigtede løsning, som kan få os igennem vinteren,« siger han til Berlingske.

Dansk Sygeplejeråd er uenig i de overenskomststridige metoder, men tager ikke afstand fra udtalelserne.

Store danske virksomheder kræver, at de ansatte kan vise coronapas

Flere store danske virksomheder gør det nu til et krav, at medarbejderne kan fremvise gyldigt coronapas for at komme på arbejde.

Det skriver Børsen, efter at regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation er blevet enige om det, så snart Folketinget har hastebehandlet lovgrundlaget.

Blandt virksomhederne er slagterigiganten Danish Crown med flere end 8.000 ansatte, detailhandelsgiganten Dagrofa, der vil indføre kravet på sine lagre, og medicinalselskabet Ambu, som allerede i september indførte vaccinekrav for sine 400 ansatte i USA.

»Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at beskytte medarbejderne. Jeg tror heller ikke, det kommer dertil, at vi skal afskedige medarbejdere, som ikke kan fremvise coronapas,« siger Danish Crowns topchef, Jais Valeur.

Følg Morgenposten på mobil

USA vil være selvforsynende med computerchip. Ny fabrik til 112 milliarder kroner på vej i Texas

Der er ikke nok chip på verdensmarkedet, og de fleste chip bliver produceret i Taiwan og Sydkorea. Det har øget USAs og EUs fokus på forsyningssikkerheden, og nu er amerikanerne på vej til at gøre sig mindre afhængige af de asiatiske producenter.

Samsung, som er en af verdens få store chipproducenter, er klar til at placere en ny, gigantisk chipfabrik i Texas.

Det skriver Finans med Wall Street Journal som kilde.

Chipfabrikken vil koste 112 milliarder kroner og ventes at kunne påbegynde produktion i slutningen af 2024.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Simon Kristiansen, senior investment strategist i Nordea, har disse tre punkter på dagsordenen onsdag:

  • Powell-nominering har skabt udsving for både aktier og obligationer de seneste par dage. Det er ikke usandsynligt, at mødereferaterne fra Fed, der bliver offentliggjort i dag, kan forlænge den tendens. Under alle omstændigheder får vi lidt mere indsigt i, hvilke tanker der lå til grund for beslutningen om at nedtrappe opkøbsprogrammerne.
  • I Japan får vi foreløbige PMI-tal for både fremstillingssektoren, servicesektoren og samlet. Japan har for nylig godkendt endnu en finansiel stimulanspakke på små 500 milliarder dollar. Det er dermed landets største til dato og udgør cirka ti procent af BNP. Det har skabt en vis optimisme omkring japanske aktier, som PMI-tallene enten kan underbygge eller være med til at ødelægge.
  • Efter flere uger med aktierekorder og snak om FOMO befinder vi os midt i en mindre korrektion. Ligesom der ikke skulle meget til at skubbe aktiemarkedet ned, skal der næppe meget til at løfte det op igen mod nye rekorder, idet fundamentet under aktier er uændret positivt. Vi får en del makrotal, der kan være katalysator – i tillæg til Fed-referatet. Navnlig Ifo-tal for forretningsklimaet i Tyskland, opgørelsen for antal understøttelsesansøgere i USA, endelige BNP-tal for tredje kvartal for USA og novembers forbrugertillidsindeks fra University of Michigan – så rigeligt at handle på for aktieinvestorerne.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser tirsdag:

  • Dow Jones: +0,55 procent
  • S&P 500: +0,17 procent
  • Nasdaq: -0,50 procent

Asien – indeks onsdag kl. 06.40:

  • Japan Nikkei: -1,77 procent
  • Hongkong Hang Seng: +0,07 procent
  • Kina CSI: -0,02 procent