Business-overblik: Storbanker taber kampen om boligkøberne

Her følger de vigtigste businessnyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på mandagen. Vi har læst erhvervsnyhederne og tjekket aktiekurserne, før du stod op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Flere danske boligkøbere vælger Danske Bank og Nordea fra, når de skal optage lån. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Godmorgen!

Og velkommen til endnu en morgen og endnu et business-overblik. Vi skal i dag blandt andet forbi danske IT-selskaber, som i 2010erne er braget derudaf. Vi skal forbi en historie om, hvordan 60-årige sorteres fra, når de søger job. Ligesom vi skal forbi en meningsmåling, der viser at danskerne ikke vil lade skatteskyldnere slippe.

Men vi begynder ved bankerne.

1
Boligkøbere ønsker ikke at låne penge hos storbankerne

Det seneste år har Danske Bank tabt markedsandele hos boligejerne. Det samme gælder for boliglån hos Nordea, som har været på retræte i hver tredje kommune. Det skriver erhvervsmediet Finans her til morgen. Alt imens er lånelysten generelt steget hos danskerne, og her er Totalkredit den helt store vinder.

Samlet set har Danske Banks realkreditselskab, Realkredit Danmark, haft en tilbagegang i udlån på privatkunder på 2,6 milliarder kroner, mens Nordea trods fald i 33 kommuner stadig formår at øge mængden af boliglån med 4,7 milliarder kroner i forhold til 2018.

Totalkredit, under Nykredit, og Jyske Realkredit, under Jyske Bank, har i samme periode formået at kæmpe sig til store markedsandele. Jyske Realkredit har fremgang i samtlige af landets kommuner, mens Totalkredit har fremgang i 97 af landets 98 kommuner.

»Kunderne i de to storbanker har fået bedre tilbud andre steder, hvor der er mere tidssvarende og konkurrencedygtige produkter,« siger Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver på Aalborg Universitet til Finans.

Han peger desuden på, at en lang række dårlige sager – for eksempel hvidvasksager og skattely – forfølger bankerne.

2
Danskerne er helt enige om én ting, når det gælder skatteskyldnere

Det meget store antal danskere, som samlet skylder det offentlige 123 milliarder kroner, skal ikke have lov til at slippe af krogen. De skal betale, hvad de skylder. Det er deres pligt. Og hvis ikke de betaler af sig selv, så skal staten gøre, hvad den kan for at inddrive de mange penge.

Det mener et stort flertal af danskerne, viser en Kantar Gallup-måling foretaget for Berlingske.

Svarene skal ses i lyset af, at danskernes gæld er mere end fordoblet siden 2005, da staten overtog kommunernes ansvar for inddrivelse, og Skatteministeriet fik ansvaret for inddrivelsen af al offentlig gæld.

Ifølge Bent Greve, professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, er svarene udtryk for en stor retfærdighedsfølelse og en moralsk holdning hos danskerne om, at enhver skal svare sit. Det understreges af, at et stort flertal af danskerne også mener, at borgere med dårlig betalingsevne ikke bør få eftergivet deres gæld.

Men mange af de skyldnere, der havner i Gældsstyrelsen, bliver aldrig i stand til at betale deres gæld. Derfor er det usandsynligt, at staten nogensinde får inddrevet al gæld til det offentlige, lyder det fra professor Jørgen Grønnegård Christensen.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

3
Ledige over 60 år bliver sorteret fra på jobmarkedet

Ledigheden blandt seniorer er lav, men når de først mister jobbet, har de svært ved at få et nyt. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Kun hver tredje lønmodtager over 60 år, som bliver ledig, har fået nyt job efter 12 måneder. Det er en markant forskel i forhold til de 40-49-årige, hvor over halvdelen har fået et nyt job, 12 måneder efter at de blev ledige.

Langtidsledigheden blandt de ældste på arbejdsmarkedet er svær at forklare med andet end aldersdiskrimination, lyder det fra regeringens Seniortænketank.

»Alt for mange seniorer ender i lange, uforklarlige ledighedsperioder«, siger tænketankens formand, Harald Børsting til Politiken.

Han betegner udviklingen som et absurd paradoks. De fleste arbejdsgivere vil nemlig gerne beholde de ældre medarbejdere, de allerede har. Til gengæld kniber det med at ansætte ledige seniorer.

»Mange virksomheder bærer rundt på en ødelæggende frygt for at ansætte seniorer, måske fordi de er bange for, at de går på pension lige om lidt. Men frygten er ubegrundet, for det er de ældre medarbejdere, der er de mest trofaste«, siger Harald Børsting.

4
Milliardregn over danske IT-iværksættere

2010erne har været årtiet, hvor danske IT-selskaber bragede frem. Særligt fem virksomheder udmærker sig ved at have rundet en markedsværdi på mere end en milliard dollar svarende til omtrent 6,8 milliarder danske kroner. Det skriver Børsen.

De fem virksomheder tæller Zendesk, Tradeshift, Unity Technologies, Sitecore og Just-Eat. Fælles for dem alle er, at de har optimeret en række processer gennem innovativ digital udvikling.

Zendesk, der har skabt en digital løsning, som forbedrer erhvervslivets kundeservice, er med en værdi på knap 58 milliarder kroner den største af de fem milliardforretninger. I 2014 blev virksomheden børsnoteret i New York.

Sådan ser de asiatiske markeder ud mandag morgen

Japan Nikkei -0,7 pct.

Hongkong Hang Seng +0,5 pct.

Kina Shanghai Composite +1,2 pct.

Kina CSI 300 +1,5 pct.

Sydkorea Kospi -0,2 pct.

Singapore STI -0,3 pct.