Business-overblik: Storbank klar til at gå uden om Nets

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Topchefen i Nets, Bo Nilsson, må konstatere, at en række storbanker er på vej til at gå uden om Nets ved etableringen af en ny betalingsplatform. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Godmorgen. Det er torsdag, og vi skal se på en sag, hvor en kapitalfond skal betale for en afnotering, en verdensrekord fra Mærsk, og en række EU-lande, der vil nedsætte selskabsskatten og dermed lægger pres på Danmark. Men først til en historie om, at betalingskæmpen Nets står foran en ny konkurrent.

1
Storbanker på vej med ny nordisk betalingsplaform foran Nets

Seks store nordiske banker er i øjeblikket tæt på at indgå en aftale om at skabe en fælles nordisk betalingsplatform. Det er betalingsgiganten Mastercard, der har fået opgaven foran blandt andre Nets, skriver Børsen.

Projektet har arbejdstitlen P27 og skal samle et kludetæppe af betalingsplatforme på tværs af grænser og internt i landene. Bag projektet, der efter planen skal være klar i 2021, står Danske Bank, Nordea, SEB, Handelsbanken, Swedbank og finske OP Financial Group.

»Vi kører nu med ni forskellige platforme i Norden, og det er ekstremt ineffektivt. De platforme, der findes i Danmark, Sverige og Finland, skal erstattes med én,« siger Lars Sjögren, der bliver chef for P27.

Sjøgren har en lang direktørkarriere inden for betalinger bag sig i Danske Bank.

Den nye nordiske betalingsmotorvej, der nyder stor opmærksomhed fra alle topcheferne i de seks storbanker, kan komme til at overtage mange af de funktioner, som Nets i dag håndterer for bankerne, idet initiativet ikke kun er rettet mod de seks storbanker. Der findes 350 banker i Norden, og efter planen bliver de alle tilbudt at gå med i projektet. De store banker ejer løsningen, men har ingen intentioner om at sætte sig i en bedre situation end andre nordiske banker, lyder det.

2
Mærsk tager verdensrekord tilbage

Verdens største containerrederi, danske Maersk Line, er nu tilbage på tronen som indehaver af verdensrekorden for, hvor mange containere man kan få om bord på et enkelt skib, skriver Børsen.

Rekorden blev sat 1. juni i den malaysiske transithavn Tanjung Pelepas og lyder på 19.284 såkaldte TEU, som er branchens gængse måleenhed. En TEU svarer til en tyvefodscontainer.

Egentlig har Mærsk skibe, som kan tage op til 20.000 TEU, men dette er dog i praksis umuligt, fordi selv meget store og stærkt trafikerede containerhavne ikke er dimensioneret til den dybgang, som et fuldt lastet rekordskib på vej fra Asien mod Vestens forbrugermarkeder med fyldte containere vil ankomme med.

Derfor er de fleste store containerskibe i praksis kun lastet op til cirka 18.000 eller 19.000 TEU for at undgå, at de går på grund.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

3
Mindretalsaktionærer vinder over kapitalfond

De tidligere mindretalsaktionærer i Molslinjen har vundet en vigtig sejr over kapitalfonden Polaris og iværksætteren Henrik Lind. Småaktionærerne har fået medhold i, at deres aktier blev indløst til for lav en pris i forbindelse med afnotering af rederiet. Det skriver finans.dk.

I 2016 tvangsindløste kapitalfonden og Henrik Lind småaktionærernes aktier, da de afnoterede selskabet. I en sag anlagt i 2017 har småaktionærerne så fået medhold, at de fik for lav en pris ved afnoteringen.

Afgørelsen betyder, at Henrik Lind og Polaris skal betale 22 millioner kroner til de forhenværende medejere. Småaktionærerne er dog ikke helt tilfredse med afgørelsen. De mener, at de skulle have haft 80 miillioner kroner og overvejer i øjeblikket, om de skal anke afgørelsen for at få fuld klarhed over, hvilke rettigheder småaktionærene har i sager som denne.

4
Selskabsskatten dykker i andre EU-lande

De danske virksomheder får nu igen skatteklø af en række andre EU-lande. Flere lande har vedtaget at nedsætte selskabskatten i år, viser en opgørelse fra Dansk Industri. Det skriver Berlingske Business.

Socialdemokratiet vil have, at der skal være en bund under, hvor langt selskabsskatten kan blive sat ned i de enkelte EU-lande. Opgørelsen fra DI viser, at der langt igen, før det kan blive en realitet.

Tre forhold investorerne skal holde øje med

Seniorstrateg fra Nordea Andreas Østerheden fremhæver tre ting, investorerne skal holde øje med i dag:

  • Vi begynder dagen med fokus på Europa og ikke mindst Storbritannien, hvor det konservative parti holder første runde i af valget af den nye konservative partiformand. Her findes de endelige kandidater, som til sidst skal til afstemning blandt medlemmerne af det konservative parti. Det britiske pund er blevet svækket i løbet af maj, efter det blev sikkert, at den nu tidligere formand, Theresa May, var nødt til at træde tilbage.
  • Vender vi blikket mod resten af Europa, vil EUs finansministre mødes i dag og diskutere den italienske budgetsituation og ikke mindst euroområdets samlede budgetter. Der vil også være noget interesse på datafronten, hvor vi ud over de endelige inflationstal fra Tyskland kan få et overblik over industriproduktionen i eurozonen.
  • Selv om det normalt ikke får den store opmærksomhed, vil investorerne alligevel give dagens tal for nye dagpengesøgende i USA mere opmærksomhed. Det er et tal, der kommer hver uge, hvorfor det normalt ikke er den helt store begivenhed, men det er trods alt en af de mest frekvente arbejdsmarkedsindikatorer, vi har for USA. Tallet vil få ekstra opmærksomhed i dag i lyset af dels den svagere end ventede arbejdsmarkedsrapport i fredags, dels fordi den amerikanske centralbank har møde i næste uge (pressekonference onsdag), og arbejdsmarkedet er en af deres vigtige styringsparametre.

 

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder ligger med blandede fortegn torsdag, hvor investorerne sender flere af de kinesiske aktier op, mens stemningen i Hongkong omvendt er overvejende negativ på grund af store demonstrationer i landet.

Nikkei 225 i Japan: -0,6 pct.
Hongkongs Hang Seng: -0,8 pct.
China Shanghai Composite: 0,1 pct.
Sydkoreas Kospi: -0,8 pct.