Godmorgen til den første dag efter påskeferien og indledningen på ugen, hvor mange danskere genoptager hverdagen med madpakker og børn i cykelstolen på vej til institution og skole.
Selv om der er tegn på en langsom genåbning af samfundet, er der fortsat udfordringer. Virksomheder kæmper for at kunne få lov at bruge deres hjemsendte medarbejdere, selvom de får lønkompensation. Privathospitalerne kæmper med et ulovligt udstedt påbud, og en af landets stjerneiværksættere, Mette Lykke, kæmper med at lægge ledelsesstilen om fra vækst til krise. Og så er vismændene klar med deres bud på en økonomisk genåbningspakke.
Vi begynder med de desperate virksomheder.
Desperate virksomheder vil have hjemsendte medarbejdere med lønkompensation i arbejde
Frustrationen over ufleksible regler for hjemsendelse af medarbejdere med lønkompensation breder sig. Det kan vi fortælle her på Berlingske.
DK Company bruger således 12 mio. kr. om måneden på løn til hjemsendte ansatte, som ingenting må foretage sig, og ejeren af et fitnesscenter frygter at miste sine kunder, fordi hans hjemsendte ansatte ikke må gøre noget, så længe de modtager lønkompensation. I hvert fald ikke uden, at det modregnes direkte i kompensationen.
Arbejder en medarbejder én dag om ugen, skal virksomheden altså tilbagebetale 20 pct. af vedkommendes lønkompensation.
»Men hvorfor ikke lade dem arbejde for i det mindste den løn, vi stadig betaler selv? Det, jeg spørger efter, koster staten og samfundet ingenting. Flere brancher vil klare sig meget bedre igennem krisen, uden at det koster noget. Hvem kan dog være imod det? Jo hurtigere man får stoppet den galskab, der er indbygget i ordningen, desto bedre,« siger Jens Poulsen, stifter, hovedejer og adm. direktør i tøjfirmaet DK Company.
Umiddelbart mener erhvervsminister Simon Kollerup (S) at ordningen er fleksibel nok, men han afviser ikke, at der kan være brug for mere hjælp til de betrængte virksomheder.
Statens lukning af privathospitaler for at skaffe respiratorer var ulovlig
Det skete uden hjemmel i loven, da Sundhedsstyrelsen 24. marts i år udstedte påbud om, at en række privathospitaler skulle indstille alle operationer, der krævede fuld bedøvelse og stille anæstesiudstyr, respiratorer og andet udstyr samt medarbejdere til rådighed for det offentlige sundhedsvæsen.
Derfor trak Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm påbuddet tilbage i et brev, som Berlingske er i besiddelse af, til privathospitalerne 8. april og beklagede ved samme lejlighed situationen.
Styrelsen brugte Sundhedslovens paragraf 210 stk. 3 til at udstede påbuddet, men Sundheds- og Ældreministeriet meddelte før påske styrelsen, at den paragraf ikke gav hjemmel til det.
Styrelsen opfordrer i stedet privathospitalerne til frivilligt at stille udstyr og medarbejdere til rådighed, og det er de private hospitaler med på.
Hospitalerne begynder derfor fra i dag at tage patienter ind igen. Dog ikke patienter henvist fra det offentlige.
Liberal Alliance har bedt Sundhedsministeren om en redegørelse for sagen og advarer mod at glemme retsstaten og folkestyret i kampen mod coronavirussen.
Madspildskomet omstiller sig til coronatid: »Nu er vi gået fra vækstledelse til kriseledelse«
Den digitale madspildsplatform Too Good To Go var indtil for få uger siden en vækstkomet med 600 ansatte i 14 lande og klar til at åbne kontorer i New York og Boston. Men nu er markedsudvidelserne og ansættelsen af nye medarbejdere sat på hold. Det skriver Børsen.
Kvinden bag virksomheden, den danske superiværksætter Mette Lykke, der tidligere har været med til at stifte fitnessappen Endomondo, har måtte lægge ledelsesstilen om fra vækstledelse til kriseledelse.
Den amerikanske markedsudvidelse er ifølge Børsen sat på hold, og Too Good To Go ansætter kun få nye medarbejdere. Selskabets omsætning i Italien er faldet med 85 pct. Tallene fra Spanien og Frankrig er på samme niveau, for i Sydeuropa er mange af Too Good To Gos samarbejdspartnere caféer og restauranter, der er helt lukket ned. Bedre ser det ud på markederne nord for Østrig, hvor det danske selskab har flere fødevarebutikker blandt kunderne.
»Vi er vant til vækstrater, mange kun drømmer om. Vi forventer stadig markant vækst på 100 pct. Men det er klart, at forventningerne er skruet ned, og væksten bliver lavere, end hvis corona ikke havde ramt,« siger Mette Lykke, der ud over at være investor også er adm. direktør i Too Good To Go, til Børsen.
Elprisen skal ned, så vi kan købe flere sko
Danskerne skal betale mindre for strøm, så de til gengæld har flere penge til at bruge på tøj, sko og restaurantbesøg. Derved kan der blive sat skub i økonomien. Sådan lyder vismændenes bud på, hvordan Danmark hurtigt kan blive genoprettet, fremgår det af Politiken.
I en kronik i avisen kommer vismændene i Det Økonomiske Råd i kronikken med deres bud på en skattereform, der kan bringe os ud af krisen.
En af øvelserne er at bane vej for en forhøjelse af CO2-afgifterne, fordi det ifølge vismændene er den mest effektive måde at gennemføre den grønne omstilling. Dermed kan man bruge krisestyringen til at tage nogle grønne skridt.
»Det er en måde at samtænke grøn omstilling med konjunkturpolitik«, siger professor i økonomi ved Københavns Universitet og overvismand Carl-Johan Dalgaard til Politiken.
Her er tre forhold, du skal holde øje med på markederne i dag
Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea, giver her sit bud på tre forhold, du skal holde særligt øje med i dag.
De fleste investorer vågner op efter et par dage med velfortjent ferie. Sidste uge gav solide aktieafkast trods flere lukkede børser. Det en kombination af stabilisering i antallet af smittede flere steder i verden og ikke mindst flere tiltag fra centralbankerne, herunder den amerikanske centralbank Fed, der har hjulpet med nye tiltag for at understøtte finansmarkederne. Aftalen om at stoppe priskrigen på oliemarkederne har derimod fået en lunken modtagelse, eftersom begrænsningerne er usikre og risikoen for at landene ikke overholder aftalen ses som stor. Eventuelle nyheder på den front vil få opmærksomhed i dagens løb.
Investorernes fokus vil dreje sig mere i retning af regnskaber i den kommende uge, hvor de store amerikanske selskaber begynder at skulle stå skoleret over for investorerne. Selvom mange selskaber endnu ikke vil have mærket svagheden i første kvartal, herunder de banker der kommer til at starte med, så bliver det interessant at høre deres ledelses kommentarer til påvirkningen grundet nedlukningen. I dag vil der komme giganter som JP Morgan og Wells Fargo. Det vil også være værd at holde øje med regnskab fra medicinalgiganten Johnson & Johnson.
Sidst men ikke mindst vil IMF komme med deres halvårlige økonomiske redegørelse og forventninger til verdensøkonomien. Det vil få interesse i hvilken grad de nedjusterer deres vækstforventninger, som siden deres seneste udgivelse må være faldet drastisk. Næppe noget der vil rykke markederne, men det er ofte den slags analyser der trækker en del overskrifter i finansmedierne.
Markederne her til morgen:
USA (lukkekurser mandag)
Dow Jones -1,39 pct.
S&P 500 -4,46 pct.
Nasdaq +0,48 pct.
Asien (indeks kl. 06.50)
Japan Nikkei +2,80 pct.
Hongkong Hang Seng +0,65 pct.
China SCI +0,89 pct.
