Business-overblik: Skats vejledning af 29 boligejere kommer under lup

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Folketingets Ombudsmand vil undersøge, om Skat vejledning af 29 boligejere var god nok. Boligejerne fik pludselig en meget højere grundskyld efter deres husene var opført. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK REFNER

God mogen og hermed onsdagens nyhedsoverblik. I dag med en advarsel mod negative indlånsrenter til private og om Finanstilsynets direktion, som vil melde Danske Bank til politiet. Men vi starter hos Folketingets Ombudsmand.

1
Boligejere fik firedoblet grundskylden

Var Skats vejledning af 29 boligejere korrekt? Det vil Folketingets Ombudsmand forsøge at finde ud af. Ombudmanden vil undersøge, om Skat har villedt købere af nye boliger og foretaget forkerte vurderinger af ejendommene.

Det skriver Politiken.

Ombudsmanden har skrevet et brev til de 29 boligejere. Inden købet havde familierne på baggrund af en udtalelse fra Skat fået vide, at grundene under husene hver især ville blive vurderet til omkring 600.000 kr.

Det ville udløse en årlig grundskyld på 20.000 kr. til de pågældende familier. Men da ejendommene først stod klar, mente skat lige pludselig, at grundenes værdi var fire gange så høj. Det vil sige en grundværdi på 2,4 mio. kr., der vil udløse en grundskyld på 80.000 kr. om året til familierne.

Samme problem opstod tidligere for 11 købere af rækkehuse lidt længere ude i Nordhaven. Her blev grundværdierne tredoblet i forhold til Skats oprindelige udtalelse.

2
Eksperter: Undlad negative indlånsrenter til alle privatkunder

Det er ikke nogen god ide at begynde at give negative indlånsrenter til private med helt almindelige formuer. Det fremhæver eksperter efter, at Jyske Bank som den første har introduceret negative indånsrenter til formuende kunder, der har mere end 7,5 mio. kr. stående.

Det skriver Berlingske.

Anders Dam ordførende direktør i Jyske Bank vil ikke afvise, at private kunder med mere almindelige formuer også kan ende med at få negative indlånsrenter. Men det vil ikke være nogen god ide, mener professor i finansiering på Copenhagen Business School Jesper Rangvid.

»Det vil være problematisk, hvis de danske banker går skridtet videre og indfører negative renter for helt almindelige kunder. Faren er, at danskerne begynder at spekulere i kontanter,« siger Jesper Rangvid

»At man for eksempel går fra nul til minus 0,1 pct., har en større betydning for folk, end hvis man går fra 0,1 til nul pct., selv om effekten økonomisk er den samme,« tilføjer han.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

3
Finanstilsyn vil politianmelde Danske Bank

En politianmeldelse kan være på vej mod Danske Bank. Det er Finanstilsynets direktion, som ønsker at politianmelde Danske Bank for at have overtrådt reglerne om investorbeskyttelse. Det skyldes, at Danske Bank har solgt investeringsprodukter, hvor det var ventet, at det ville give kunderne underskud.

Det skriver Finans.

Sagen dreier sig om Danske Banks investeringsprodukt Flexinvest Fri. Banken solgte produktet i 2017 og 2018 til 87.000 kunder. Det skete, selv om det var ventet, at kunderne efter at have betalt gebyrer ville ende med at have færre penge, end de havde investeret.

Finanstilsynets direktion mener, at den sag er så alvorlig, at Danske Bank bør politianmeldelse.

Tre ting investorerne skal holde øje med

Seniorstrateg i Nordea Andreas Østerheden har opstillet tre ting, som investorerne skal holde øje med i dag:

  • Investorernes fokus denne uge er på det pengepolitiske og ikke mindst den amerikanske centralbank Feds referat senere i dag. Det bliver interessant at følge i hvilken grad centralbanken lægger op til yderligere lempelser. Det bliver ikke mindst vigtigt i relation til de høje forventninger, som investorerne allerede har indregnet, hvilket blandt andet ses af de lave obligationsrenter. Det bliver derfor en smagsprøve på, hvad vi kan forvente af udmeldingerne senere på ugen, hvor den amerikanske centralbankchef Jerome Powell holder tale på fredag.
  • Datamæssigt er der ikke det store på programmet udover salg af eksisterende boliger i USA, som er interessant givet det svagere amerikanske boligmarked vi så særligt i 2018, som på flere parametre ser ud til at være i bedring i lyset af de lavere boligrenter. De lavere realkreditrenter er også noget vi oplever i Danmark, hvor mange måske har valgt at konvertere deres lån for nyligt.
  • Det bliver også interessant at følge de politiske strømme, hvor der igen i går var tale om finanspolitisk stimulans, med flere skattelettelser fra den amerikanske administration. Det ser dog ikke ud til at demokraterne er med på yderligere skattelettelser i denne omgang og særligt ikke op til et valgår, hvor det vil få Trump til at stå stærkere i 2020. Vi vurderer på nuværende tidspunkt at der skal en kraftig økonomisk afmatning til før det vil være muligt at vedtage skattelettelser i kongressen.

Det sker på markederne

De asiatiske aktieinvestorer er yderst tilbageholdende onsdag, hvor bekymringer om global recession og fortsat handelskrig modsvares af håb om mere monetær og skattemæssig stimulans til at holde væksten i gang.

Indeks:

  • Nikkei 225 i Japan: -0,4 pct.
  • Hongkongs Hang Seng: 0,1 pct.
  • China Shanghai Composite: 0,0 pct.
  • Sydkoreas Kospi: 0,1 pct.
  • Sydney ASX 200: -1,1 pct.